Afsætning og priskalkulation
Prisfastsættelse, afsætning og salgssteder, hantag, didigat produktpas
På denne side finder du:
- ANSÆTTELSESREGLER
- DIGITALT PRODUKTPAS
- PRIS
- SALGSSTED
- HANDTAG
- NECKLABEL
- CARELABEL
Afsætning er den mængde enheder af et produkt eller en vare, som en virksomhed sælger i en nærmere angivet periode på et bestemt marked. I bredere forstand tales der også om afsætning af tjenesteydelser, noget en produktløsning skal leve op til.
Prissætning af produkt
Når man skal fastsætte en pris på et produkt, så skal man først se på lignende produkter og konkurrenter. Her er det godt hvis man har lavet en konkurrent analyse.
Dernæst skal man se på materiale prisen og produktionsfaserne.
Man skal komme med forslag på, hvor man kunne forestille sig produktet skal sælges og her ser man også på den målgruppeanalyse man har lavet.
SÅDAN PRISSÆTTER DU DINE PRODUKTER
Find prisen på dit produkt
Beregning af en produktpris
SO = samlede omkostninger - den samlede værdi
VO = Variable omkostninger - de samlede omkostninger ved materiale forbrug, samt omkostninger ved fremstillingen af produktet (I skal udregne materiale forbrug ud fra jeres marker og I behøver ikke indregne en timeløn, da jeres pris for materialet er højre end en engrospris man ellers ville betale for materialet)
Eksempel på beregning af kostpris:
Frakke, salg direkte til forbruger
Beregning af salgspris – eksempel fortsat
Hvis du beslutter, at du vil gange din kostpris med 2, får du en avance på 100 %. Din salgskalkulation vil nu se således ud:
Find den rigtige salgspris
I ovenstående eksempel besluttede du, at du ville have 100% i avance. Måske bliver salgsprisen for høj, hvis du kræver 100% avance.
Hvis du er designer og ikke selv har en salgskanal til forbrugere, skal din frakke sælges gennem en butik. Butikken skal også tjene penge – Måske 150% oven i butikkens kostpris.
Eksempel på salgspris: Frakke, salg gennem butik
Butikkens priskalkulation vil se sådan ud (uden moms):
Hvad er avance?
Avancen er forskellen mellem salgspris og indkøbspris og er et udtryk for, hvor meget man tjener på en vare ved salg af denne.
Avance dækker over den sum, som en virksomhed tjener på produkter, service eller ydelser. Omkostningerne skal være mindre end indtjeningen, for at du kan skabe en fortjeneste. Derfor bruges fortjeneste også ofte som udtryk for avance.
Avancen er den fortjeneste der er, når indtægter er større end omkostninger, og generelt bare når indtjeningen er positiv.
Fortjeneste og overskud er andre ord for avance, men dog lægger overskud sig mere til et generelt overskud i eksempelvis en resultatopgørelse, og altså mere et udtryk for den generelle profit af kapitalen.
Avancen kan angives enten i % eller i kr. og ører.
Hvad er dækningsbidrag?
Dækningsbidraget viser, hvor mange penge du har til at dække dine faste omkostninger, renter og overskud.
Eksempel på dækningsbidrag
Sælger du f.eks. en bluse til 140 kr. over internettet, og kunden selv betaler porto, kunne din udregning for salg af en bluse se således ud:
Salgspris, excl. moms: (incl. moms 140) 112,00 kr.
- Købspris hos tøjfirmaet: 88,00 kr.
- Pakning og kuvert: 2,00 kr.
= Dækningsbidrag: 22,00 kr.
Dette regnestykke fortæller dig, at for hver gang du sælger en bluse til 140 kr., har du 22 kr. tilbage til at betale alle andre udgifter end lige dem, der er gået til direkte at købe og pakke blusen.
Dette beløb kaldes dækningsbidrag eller bruttofortjeneste.
Beregning af virksomhedens omkostninger:
Omkostninger er det i penge vurderede forbrug af produktionsmidler, der medgår til at gennemføre virksomhedens indkøb, produktion, og salg.
Indkøb:
Valg af leverandør, kvalitet,
pris, leverings sikkerhed, betalingsbetingelser etc.
Lagerforrentning "just in time". En gennemsnitlig lagerværdi på 1 mill. og kassekredit på 5% = renteudgift kr.50.000 / år.
Man vælger typisk en
regnskabsmodel hvor virksomhedens samlede omkostninger: SO opdeles i faste/kapacitetsomkostninger: KO og variable omkostninger: VO
SO = KO + VO
Faste omkostninger/ kapacitets omkostninger KO:
Ved kapacitetsomkostninger forstås omkostninger, hvis totalbeløb for en periode ikke direkte er bestemt af produktionen størrelse. Eksempler: Husleje, gager til funktionærer.
Stykomkostninger / Variable omkostninger VO:
Ved variable omkostninger forstås omkostninger, hvis totalbeløb er direkte bestemt af produktionens størrelse. Eksempler: Råvarer, arbejdskraft og energi til produktionen
Forkalkulation: Stykomkostningen for et givet produkt beregnes skønsmæssigt som prisen på alle indgående komponenter og materialer + de lønomkostninger som direkte er relateret til fremstillingen af det ene produkt.
Efterkalkulation:
Når den givne mængde produkter er færdigfremstillet, beregnes den reelle stykomkostning og resultatet sammenholdes med forkalkulationen for at opkvalificere virksomhedens fremtidige kalkulationer.
Vigtige økonomiske nøgletal og begreber for en virksomhed:
Omsætning:(salgspris X antal solgte produkter)
VO: (kostpris for det samlede producerede antal produkter)
KO: Kapacitetsomkostninger
Dækningsbidrag: Omsætning – VO
Indtjeningsbidrag: Omsætning – (VO + KO)
Resultat før renter: Indtjeningsbidrag – afskrivninger
Årsresultat: Resultat før renter+ renteindtægter- renteudgifter
Samlede aktiver: Et aktiv er en værdi for virksomheden som ejendom, maskiner, lagre eller biler. Aktiver består af anlægsaktiver og omsætningsaktiver.
Samlede passiver: Passiver er den kapital, der har finansieret en virksomheds aktiver. Passiver består af egenkapitalen, som ejerne har indskudt i virksomheden, og optagede gældforpligtigelser
Afskrivning: handler om at give et retvisende billede af virksomhedens aktiver.
Eksempel: En ny maskine købt for en million skal indgå i virksomhedens regnskab med den værdi den til en hver tid repræsenterer. I praksis gøres det ved at værdien nedskrives hvert år svarende til at den er værdiløs når maskinens forventede levetid er gået.
Åbningsbalance: En balanceret oplistning af virksomhedens aktiver og passiver på etableringstidspunktet Eksempel på beregning af lovpligtig årsbalance for en virksomhed
Ansættelsesregler
Det faglige dækningsområde for denne overenskomst er arbejde, der udføres af faglærte, som er uddannet i tekstil- og beklædningsbranchen samt ifølge mangeårig praksis alt ufaglært arbejde på virksomheden.
Stk. 1 Ansættelsesaftale
– ansættelse ud over 1 måned Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned skal der udarbejdes en ansættelsesaftale, der skal udleveres til medarbejderen senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse. Arbejdsgiveren skal benytte den af organisationerne udarbejdede standardansættelsesformular eller en nøjagtig gengivelse deraf, og et eksemplar skal på begæring udleveres til tillidsrepræsentanten eller, hvor en sådan ikke findes, til den lokale afdeling.
Timelønskontrakt: https://dmogt.dk/h-r/ansaettelseskontrakt_for_timeloennede.aspx
Funktionærlignende ansættelse:
https://www.dmogt.dk/raadgivning/personale-ogoverenskomst/2014/09/ansaettelseskontrakt-funktionaerlignende-ansaettelse
Ansættelseskontrakt – timelønnede:
https://dmogt.dk/h-r/ansaettelseskontrakt_for_timeloennede.aspx
Ansættelseskontrakt – funktionærlignende:
https://dmogt.dk/hr/ansaettelseskontrakt_funktionaerlignende_ansaettelse_t_b_overenskomsten.aspx
Referat af lokal forhandling:
https://dmogt.dk/h-r/Lokalaftale.aspx Aftale om overførsel af ferie: https://dmogt.dk/h-r/overfoersel_af_ferie.aspx
Salgssteder
Når man skal finde en pris på produktet, så er det vigtigt man har forholdt sig til hvor produktet skal sælges.
Her ser man på:
- Målgruppen
- Image og branding
- Hvordan vil man reklamere for produktet
- Hvilke kanaler vil man anvende
- Skal produktet sælges gennem en forhandler, hvordan vil man komme ud til forhandleren med produktet
- Har man ønske om hvordan produktet skal præsenteres på nettet eller i butuk
Hantag, Necklabel, Care label
Labels har mange funktioner og bliver brugt til alt fra branding, prisskilte, som ingredienslister og oplysningsskilte om forskellige varer.
Labels til tøj er som oftest små etiketter i tekstil, som bliver syet på eller i tøj. Meget tøj har labels, der sidder i nakken eller i bukselinningen. Denne form for labels er ikke synlige når tøjet er på, men andre tøjproducenter vælger at sætte deres labels på tøjet, så de er synlige, når tøjet er i brug.
Formålet med labelen er at fortælle kunderne, hvilket brand der har designet og fremstillet tøjet. Derudover kan der være labels i tøjet, som fortæller om sammensætning af tekstil, produktionssted. Disse oplysninger står tit på det vi i daglig tale kalder vaskeanvisningen.
Mange producenter bruger også hangtags, som er labels, der som navnet antyder hænger uden på tøjet og som bliver taget af igen, når tøjet bliver taget i brug. Hangtags bliver ofte brugt til at angive pris, størrelse og stregkode.
Er det obligatorisk at mærke tekstiler?
I EU er det obligatorisk at mærke tekstiler, der er bestemt til salg til en slutbruger. Ved handler mellem erhvervsdrivende kan tekstilmærkerne erstattes eller suppleres med handelsdokumenter.
De nationale myndigheder kan kontrollere tekstilprodukterne for at sikre overensstemmelse med de oplysninger, der vises på etiketten på et hvilket som helst trin i markedsføringskæden, f.eks.:
- ved anmodning om toldklarering
- i distributørens lagre
- på engros- og detailsalgssteder
Hvad skal der stå på etiketten?
Etiketten skal:
- forklare sammensætningen af stoffet – efter faldende procenttal
- bruge klar og læselig tekst, herunder ensartet skrift (samme skrifttype, størrelse og stil)
- indeholde en klar adskillelse af oplysningerne om tekstilsammensætning og andre oplysninger, f.eks. om vedligeholdelse af produkter
Hvis du har planer om at sælge dine produkter i et eller flere EU-lande, skal du oversætte teksten på alle de officielle nationale sprog i de lande, hvor tekstilprodukterne udbydes til forbrugeren.
Du kan kun betegne en tekstilvare som "100 %", "ren" eller "kun", hvis den helt og holdent består af en enkelt fibertype. Du kan vælge, om du vil bruge disse betegnelser eller henvise f.eks. til en 100 % bomuldsskjorte som "bomuld".
De typer og navne på tekstilfibre, som du kan bruge, er begrænset til listen i bilag I til EU's forordning om betegnelser for tekstilprodukter og mærkning heraf. Hvis dit produkt indeholder en tekstilfiber, der ikke er blandt dem, der er opført i forordningen, kan du ansøge om at få tilføjet den nye fibertype. Læs mere om denne procedure på EU-Kommissionens side om tekstil- og beklædningslovgivning .
Hvis du ønsker at give dine tekstilprodukter et anerkendt tegn på miljømæssig kvalitet, bør du tjekke, om du også kan ansøge om EU-miljømærket.
Handtag:
Handtag er en varespecifikation man hænger ved varen. Det er et mærke knyttet til en vare, der giver information om dets materiale, stregkode, korrekt pris og størrelse. Mange firmaer er også begyndt at sætte digitalt produktpas på deres handtag.
Handtag er også et synligt skilt på produktet, der tydeliggør hvilke mærke produktet er, så man kan sige, at man brander produktet allerede på "bøjlen".
Neck label:
Et neck label - halsetiket indeholder information om tøjet, der er på indersiden af bagsiden af tøjet omkring halsområdet. Disse etiketter kan påføres halsområdet ved enten at printe (pudetryk, varmeoverførsel eller serigrafi) eller ved at sy en etiket i.
Firmaet har gerne navn og logo på deres neck label og det er vigtigt at neck label har et design der passer til det mærke det skal repræsentere.
Care label:
Care label skal minimum indeholde vaskesymboler og materialer.
Ethvert tekstilprodukt skal etiketteres eller mærkes for at vise fibersammensætningen, når produktet markedsføres i EU.
Disse etiketter skal være solidt fastgjort på produktet, f.eks. syet ind i stoffet, og man placere det altid i venstre side af produktet. I overdele (toppe og overtøj) placere man care label lige under talje linjen. I underdele placere man care label i linningen.
Dette krav omfatter alle produkter, der består af mindst 80 % tekstilfibre udregnet efter vægten.
Vaskesymbolerne er en guideline for, hvordan du vasker det pågældende stykke tøj korrekt. I vores guide om vaskeanvisninger kan du se en liste over de forskellige vaskesymboler og læse, hvad de betyder.
Læs mere om vaskesymboler under fanen Tekstiler
Digital produktpas
Hvad er digitale produktpas?
Digital Product Passport (DPP) er digitale bæredygtighedsdata af fysiske produkters livscyklus, som i kombination med GS1-standarder giver dig mulighed for at verificere, styre og synliggøre dit produkts bæredygtighed i praksis.
DS. https://www.ds.dk/da/nyhedsarkiv/2022/11/det-nye-digitale-produktpas-faa-indblik-i-fremtidens-krav
Digitale Produktpas
Med det digitale produktpas vil produkter blive tildelt en unik identitet med informationer om sporingscertificering af råmaterialer tilbage til oprindelses- og fremstillingsstedet, produktets forventede levetid, graden af genanvendelighed, og hvordan eventuelle reparationer kan foretages.
Det digitale produktpas – nu bliver kravene til din dokumentation skærpet markant
Bæredygtighed og klimabelastning præger i dén grad den offentlige dagsorden i disse år, og ikke mindst tekstilbranchen er i fokus, og sammen med batterier og oksekød er produktionen af tøj en af de helt store klimabelastning, og det har fået EU til at reagere.
Som en del af EU's Green Deal vil Europa-Kommissionen i de kommende år indføre det såkaldte digitale produktpas, og det kommer til at få en meget håndgribelig betydning for dig, der sælger tøj. Og om kort tid også alle andre produkter. https://www.twoday.dk/blog/det-digitale-produktpas
Hvad er DPP - det digitale produktpas fra EU? Præcis ligesom det pas vi kender, så er det digitale produkt pas et dokument, der skal følge produktet i hele dets livscyklus. Passets funktion er, at være den primære kilde til information om produktets bæredygtighedsprofil, herunder muligheder for genanvendelse.
Det Digitale Produkt Pas har til formål at forbedre flere vigtige områder:
Forbedring af bæredygtig produktion: Det bidrager til mere bæredygtig produktion ved at optimere brugen af materialer og energi, forlænge produktets levetid og maksimere produktets effektivitet.
Understøttelse af cirkulære økonomimodeller: Produktpasset gør det muligt for virksomheder at anvende service- og reparationsbaserede forretningsmodeller og fremme cirkulære økonomiske praksisser.
Fremme af informerede købsbeslutninger: Det påvirker forbrugere til at vælge mere miljøvenlige alternativer.
Overholdelse af lovgivning: Ved at arbejde med registreringen af certificeringer og standarder, som et produkt har opnået på tværs af EU, hjælper det Digitale Produkt Pas med at verificere overholdelsen af juridiske krav.
Digitale Produkt Pas kommer i beklædnings-, batteri- og forbrugerelektroniksektorerne inden 2026. https://www.picopublish.dk/baeredygtighedsrapportering/digital-product-passport-dpp/
Hvad er digitale produktpas? https://www.gs1.dk/digitale-produktpas
Hvornår træder det digitale Produktpas i kraft?
Ny lovgivning stiller nye krav til produktdata og dokumentation. Hvis alt går som forventet, indføres et lovpligtigt digitalt produktpas fra 2024 og frem mod 2030 som en del af EU's EcoDesign-forordning.
Hvad indeholder digitale produktpas?
Oplysninger i produktpasset (DDP) vil afhænge af det specifikke produkt, men generelt vil informationerne omfatte: https://avichem.dk/viden/baeredygtighed/digitale-produktpas/
- produktets holdbarhed, genbrugelighed, muligheden for opgradering og reparation
- tilstedeværelse af kemiske stoffer, der hæmmer cirkularitet
- energiforbrug eller energieffektivitet
- ressourceudnyttelse eller ressourceeffektivitet
- indhold af genanvendt materiale
- genfremstilling og genanvendelse
- miljøpåvirkning i hele livscyklussen, herunder CO2- og miljøaftryk
- forebyggelse og reduktion af affald, herunder emballageaffald.
Desuden skal produktpasset entydigt identificere produktet, producenten, importøren osv. jf krav i ESPR, bilag III.
Det Digitale Produktpas er et nyt EU-initiativ, og et digitalt mærkat, der ledsager et fysisk produkt gennem dets livscyklus. Det skal skabe gennemsigtighed i forhold til for eksempel et produkts bæredygtighed over for forbrugerne. Det forventes udrullet i løbet af 2024.
Hvad er et digitalt produktpas: https://www.gs1.dk/digitale-produktpas
Reklamation
Reklamationsret
Går din vare i stykker, eller er der fejl på den? Så kan du klage til sælgeren og gøre brug af dine forbrugerbeskyttede rettigheder.
Købeloven giver dig ret til at klage over fejl ved varen, som sælgeren er ansvarlig for, og som viser sig senest to år efter købet. Det kaldes reklamationsret.
Hvad kan du klage over? Kan du få en ny vare, eller skal varen repareres? Hvem skal betale for transporten af din vare? Og hvem skal bevise hvad, når du klager?
Få hjælp her - https://taenk.dk/raadgivning/reklamationsret-og-garanti/reklamationsret-her-er-dine-rettigheder