Produktionsforberedelse
HER FINDER MAN:
- Produktionsforløb
- Stikninger og nåle
- Industrimaskiner
- Digitalt produktpas
- Procesforløb
- Flow chart
PRODUKTIONSMETODER:
Fremstillingsformer
Tekstilbranchen er præget af en globaliseret masseproduktion, der ofte er organiseret som en lineær værdikæde: design, råvareudvinding (naturfibre/syntetiske fibre), spinding, vævning/strikning, farvning, konfektionering (syning), distribution og salg. Produktionen foregår typisk i lavtlønslande og omfatter flere centrale produktionsformer. De mest udbredte produktionsformer
- Made to Stock (MTS): Den traditionelle masseproduktion. Tøjet produceres i store partier (ordrer) baseret på salgsprognoser, før det distribueres til butikkerne. Det sikrer stordriftsfordele, men fører ofte til store mængder overskudslager.
- Made to Order (MTO): Produktionen igangsættes først, når ordren er modtaget. Dette reducerer spild og overproduktion, men giver længere leveringstid for kunden. Det er gerne en serie produktion eller en enkeltstyks produktion.
- Fast Fashion: En hyper-effektiv og hurtig produktionsform, hvor trends skifter ugentligt. Design, fremstilling og levering presses igennem på rekordtid for konstant at kunne tilbyde forbrugeren nye varer. Her bruger man gerne produktionsformen Just in Time
- Just-in-Time (JIT): er en produktions- og logistikstrategi, der går ud på kun at producere og levere præcis det, kunden efterspørger, i den rette mængde, og præcis når det er nødvendigt. Formålet er at eliminere spild og minimere omkostningerne til lagerhold
- Cirkulær produktion: En voksende model, hvor der fokuseres på genanvendelse af tekstilfibre, upcycling og at designe tøj, der kan indgå i et lukket kredsløb efter endt levetid, hvilket mindsker miljøbelastningen.
INDUSTRIENS STRUKTUR
- Udvinding og forarbejdning: Råmaterialer som bomuld, uld eller syntetiske fibre (f.eks. polyester) produceres.
- Tekstilforarbejdning: Fibre spindes til garn, væves eller strikkes til metervare, og undergår ofte kemisk behandling som farvning og print.
- Konfektion: Metervaren syes til det endelige tøjprodukt. Dette er ofte den mest arbejdskrævende del af processen.
- Sourcing og Supply Chain Management: Store brands outsourcer ofte produktionen til specialiserede fabrikker, hovedsageligt i Asien.
MILJØMÆSSIGE UDFORDRINGER
Tekstilproduktionen er globalt set en af de mest miljø- og klimabelastende industrier. Den store mængde kemikalier, et massivt vandforbrug og udledningen af drivhusgasser under produktionen har sat branchen under pres for at omstille sig. Lovgivning, som f.eks. det udvidede producentansvar for tekstiler i EU, tvinger nu branchen i en mere bæredygtig retning.
JUST IN TIME (FAST FASHION)
Just-in-Time (JIT) er en produktions- og logistikstrategi, der går ud på kun at producere og levere præcis det, kunden efterspørger, i den rette mængde, og præcis når det er nødvendigt. Formålet er at eliminere spild og minimere omkostningerne til lagerhold. Metoden, der oprindeligt stammer fra Toyotas produktionssystem, bygger på følgende kerneelementer:
- Efterspørgselsstyring: Produktionen igangsættes først, når en ordre modtages, i stedet for at der produceres til et stort færdigvarelager. Denne metode an
- Lille lagerbinding: Råmaterialer og komponenter ankommer først lige før de skal bruges, hvilket frigiver kapital og plads.
- Højt flow: Systemet kræver stærke leverandøraftaler og stor fleksibilitet i produktionen for at undgå flaskehalse og driftsstop.
Produktion "just in time" (JIT) i tekstilbranchen betyder, at tøj og tekstiler produceres på bestilling og leveres præcis, når der er brug for det. I stedet for at fremstille store, forudsigelige partier til lager, tilpasses produktionen løbende til den aktuelle efterspørgsel. Metoden har stor betydning for branchen:
- Fordele:
- Mindre spild: Tøjproducenter undgår overproduktion og store, usolgte lagerbeholdninger.
- Lavere omkostninger: Færre penge bindes i lagerbygninger, hvilket forbedrer likviditeten.
- Hurtigere reaktionsevne: Modetøjsvirksomheder kan omstille sig hurtigt og producere de styles, der trender lige nu.
- Ulemper:
- Sårbarhed: Systemet er ekstremt følsomt over for forsinkelser i forsyningskæden, f.eks. mangel på råmaterialer eller transportproblemer.
- Miljømæssige udfordringer: De mange små, hurtige ordrer kan øge transportfrekvensen og dermed det samlede CO2-aftryk, hvis det ikke planlægges omhyggeligt.
For at lykkes med JIT kræver det en stærk integration mellem salg, produktion og leverandører. Mange aktører i modebranchen arbejder i dag med en hybridmodel, hvor de producerer basisting i faste serier, mens trendsættende tøj køres "just in time".
Det er typisk fast fashion firmaer som f.eks. H&M og ZARA der producere efter Just in Time principperne.
https://www.poemsbcn.com/en/blogs/news/produccion-textil-just-in-time-reduccion-y-gestion-de-la-huella
Just-in-Time for tøjproducenter: https://www.netsuite.com/portal/resource/articles/inventory-management/just-in-time-clothing-manufacturers.shtml
Hvert år produceres der på verdensplan 62 millioner ton tøj. Beklædningsindustrien regnes for en af de mest forurenende i verden, og produktionen af tøj står for over 10 procent af verdens samlede udledning af CO2. Det er mere CO2 end fly og shipping tilsammen. Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kg tøj om året, og over halvdelen af det tøj, vi ikke længere bruger, havner i skraldespanden. Tekstilindustrien er fløjet helt under radaren, og uden at nogen har opdaget det, er det blevet den fjerdestørste klimasynder i EU.
Der er mange forklaringer på, hvorfor den milliardstore industri ikke har været i klimasøgelyset i samme grad som drivhustomater og rejser til New York. Nogle peger på, at det er en branche, der er meget lukket om sig selv som konsekvens af dårlige sager som kemikalier i indiske floder eller dårlige arbejdsforhold på fabrikker i tredjeverdenslande. Andre peger på, at det har været svært for klimaforkæmpere at sælge idéen om, at mere bæredygtigt tøj påvirker forbrugeren direkte på samme måde som fødevarer. Begrebet tøjspild dækker over alle de ressourcer, der spildes i forbindelse med produktion og forbrug af tøj. Det omfatter bl.a. de store mængder nyt tøj, som producenterne hvert år destruerer, når de ikke får det solgt. Det omfatter også alt det tøj, der ender i skraldespanden, før det er slidt op eller overhovedet brugt, fordi det går af mode, eller fordi vi køber mere tøj, end vi har brug for. Og det omfatter alt det tøj, der smides ud, fordi det er af for dårlig kvalitet og derfor hurtigt går i stykker eller ud af facon.
Procesforløb i diagram
Mere om produktionsforløb finder du på
MACHINES: Planet Money Makes A T-Shirt (Part 2)
PEOPLE: Planet Money Makes A T-Shirt (Part 3)
BOXES: Planet Money Makes A T-Shirt (Part 4)
YOU: Planet Money Makes A T-Shirt (Part 5)
Tøj og bæredygtighed
faktalink.dk/tøjog-bæreredygtighed - Brug din T-shirt igen
De seneste år er der taget en række initiativer til at minimere tøjspild og udvikle en mere bæredygtig produktion af tøj. Forskere arbejder på at opfinde nye, mere bæredygtige materialer og metoder til produktion, farvning og styrkelse af tøjets holdbarhed. SoMe-kampagner under hashtagget #stoptøjspild, tøjbytte, deletøjfællesskaber og genbrugsmode søger at øge bevidstheden omkring vores tøjforbrugs konsekvenser for klimaet. Desuden er gamle husmoderråd og det at reparere tøj og give det nyt liv kommet på mode under buzzwords som upcycling og downcycling. Også større tøjfirmaer byder ind med initiativer, der skal minimere de miljømæssige konsekvenser af tøjproduktionen.
Arbejde med produktion i et projekt
I tekstil produktion skal man arbejde med procesforløbet og produktionsformen. Tekstil produktion er gerne en serieproduktion, da der typisk er korte perioder man laver den samme model. Det vil enten være et gruppe layout eller et funktionslayout. Det er vigtigt man er opmærksom på produktionen, hvis man gerne vil lave en bæredygtig produktion. Man skal gennemtænke den mest bæredygtige produktionsform både i forhold til materialer, fremstilling og distribuering. Når man arbejder med produktionslayout, så er det vigtigt man ser på at nedsætte materiale-, produktion- og transportudgifter. Produktionslayout
FN' 17 Verdensmål
Hvis man er et modebrand baseret i Europa og ønsker at have en bæredygtig tilgang til din produktionsproces, så er produktion i Europa den bedste løsning. For at forstå, hvorfor dette er den bedste mulighed, skal man først erkende vigtigheden af nearshoring-processen. Nearshoring er praksis med at have producent og slutforbruger tæt på hinanden, hvilket har direkte fordele såsom lavere transportomkostninger og emissioner samt hurtigere og mere pålidelige leveringstider, hvilket igen skaber modstandskraft. Der er dog flere andre positive eksternaliteter forbundet med nearshoring i tekstilindustrien. De 5 bedste lande til at producere tøj i Europa - FN's 17 Verdensmål
LCA - produktets livsbane
LCA står for Life Cycle Assessment og er en analyse af et produkts miljømæssige aftryk i forbindelse med produktionen og nogle gange både brugs og udsmidningsfaserne. Analysen giver et overblik over produktets aftryk i forskellige kategorier, for eksempel CO2 udledning, vandaftryk og human toxicitet.
https://tekstilbiologi.dk/formidling/lca/
https://tekstilbiologi.dk/forskning-i-lca-for-garn/
https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2000/87-7944-183-1/html/kap01.htm
Stikninger og nåle
Sytider og stikninger
Sy-teknikker er de forskellige sømme, der anvendes til sammensyning af forskellige produkter
De forskellige maskiner bruger forskellige mængder af tråd og mand beregner forskellige tider på maskinerne i sy processen.
Ved sammensyning af vævede materialer kan næsten alle maskiner anvendes.
Ved sammensyning af trikotage metervare anvender man lock-maskiner, da det skal være stikninger der er elastiske for ikke at knække ved brug af produkterne.
Inden for tekstil- og konfektionsindustrien kategoriseres stikninger (og de maskiner, der laver dem) ud fra den internationale standard ISO 4915, som inddeler sting i 6 overordnede klasser. Hver klasse har et 3-cifret nummer. [1]De mest udbredte industrisymaskiner og deres tilsvarende numre er:
- Klasse 100: Kædesting
- Maskintype: Enkeltnålet kædestingmaskine (f.eks. til midlertidige sømme, poselukning eller risting).
- Særligt kendetegn: Syet med én tråd, der danner en løkke. Let at trevle op.
- Klasse 200: Håndsyede sting
- Maskintype: Specialmaskiner der efterligner traditionelle håndsting (primært til dekorative formål på jakkesæt og frakker).
- Klasse 300: Stikkesting / Låsesting
- Maskintype: Stikkestingmaskine (industriens absolut mest almindelige maskine; 1- eller 2-nålet, ofte med automatisk trådklip).
- Særligt kendetegn: Dannes af to tråde (overtråd og undertråd), der låses i hinanden. Giver en stærk og fast søm, der ikke kan trævles op. [1, 2, 3, 4]
- Klasse 400: Multitrådede kædesting
- Maskintype: Flernåls-kædestingmaskine (ofte brugt til buksekanter, linninger og kraftige stoffer som denim).
- Særligt kendetegn: Meget elastiske sømme, der kan følge stoffets stræk.
- Klasse 500: Overlock-sting
- Maskintype: Overlockmaskine (eller safety-stitch maskine, der kombinerer overlock og kædesting).
- Særligt kendetegn: Syer, klipper overskydende stof af og afslutter kanterne i én arbejdsgang for at forhindre stoffet i at trevle.
- Klasse 600: Coverlock / Dæksømssting
- Maskintype: Coverstitch-maskine (anvendes meget til sportstøj, undertøj og oplægning af strikstoffer).
- Særligt kendetegn: Syer flade, elastiske sømme, der ser ens ud på retsiden og dækker rå kanter på vrangsiden.
FORSKELLIGE TYPER NÅLE ANVENDES TIL SYNING AF FORSKELLIGE STOFFER
Valg af nåletype er baseret på tekstilkonstruktionen (dvs. strik vs vævet), og nålestørrelsen bestemmes af tykkelsen af tråden og vægten af det stof, der bruges til syning.
Der er to nålestørrelsessystem: amerikansk og europæisk. Amerikanske nålestørrelser spænder fra 8 til 19, og europæiske størrelser spænder fra 60 til 120. Større antallet, jo større er nålens blad.
Jo finere tekstil f.eks. silke, jo tynder nål
I industrisymaskiner skal nålen vælges ud fra tre elementer: maskinens nålesystem, stoffets tykkelse/type og den ønskede søm. Det er afgørende at vælge den rigtige nålespids, så stoffets fibre ikke ødelægges, og for at undgå at nålen knækker. Her er en guide til de mest almindelige nåletyper og deres anvendelse:
1. Vævede og faste stoffer (Standard)
- Stof: Bomuld, lærred, uld, silke, polyester og duge.
- Nåletype: Universal (betegnes ofte R eller SPI).
- Egenskab: Har en let afrundet eller meget skarp spids, som glider let igennem vævningen uden at skære fibrene over.
- Størrelse: 65 til 100.
2. Strikkede metervarer og elastiske stoffer
- Stof: Jersey, fleece, interlock, badetøj og strækstoffer.
- Nåletype: Jersey/Stræk (betegnes ofte SES, SUK eller KN/KNM).
- Egenskab: Kuglespids (let afrundet spids). Den skubber fibrene til side i stedet for at skære igennem dem, hvilket forhindrer huller i stoffet og knækkede syninger.
- Størrelse: 70 til 90.
3. Denim og kraftige materialer
- Stof: Cowboybukser (denim), kanvas, møbelstoffer og kraftig twill.
- Nåletype: Jeans/Denim (betegnes ofte J eller RG).
- Egenskab: Ekstra skarp og forstærket klinge. Den penetrerer hårde og tætte materialer let og minimerer risikoen for at nålen bøjer.
- Størrelse: 90 til 110.
4. Læder og kraftige vinylmaterialer
- Stof: Læder, skind, ruskind og kraftig plast/folie.
- Nåletype: Lædernåle (betegnes ofte LR, LL eller P).
- Egenskab: Skærende spids (ligner en lille kniv). Den skærer et lille hul i materialet, som tråden kan lægge sig i.
- Størrelse: 100 til 140 (afhængigt af læderets tykkelse).
Sådan læser du størrelsen.
Industrinåle angives med to systemer, f.eks. 80
- Det metriske system: Det laveste tal, f.eks. 65 eller 80, er nålens tykkelse i hundrededele millimeter (0,65 mm hhv. 0,80 mm).
- Tomme systemet: Det højeste tal i parentes er det amerikanske system.
- Regel: Jo finere stof, jo lavere nummer.
Bemærk: Industrisymaskiner bruger specifikke nålesystemer (f.eks. DBx1, 134R eller DCx27), som er tilpasset maskinens funktion (f.eks. overlock, stiksøm eller blindsting). Du skal altid tjekke maskinens manual for at finde det præcise nålesystem, den er bygget til. For yderligere vejledning og specialiserede nåle til f.eks. quiltning eller tekniske tekstiler, kan du bruge Skaberlyst eller FabricMinds til at finde den rette forhandler og detaljerede oversigter.
Nålesystem til industrimaskiner:
Hvilken nålestørrelse skal du vælge?
Jo højere tallet på nålen er, jo tykkere er nålen. Og jo kraftigere dit stof er, des tykkere nål skal du bruge.
- Størrelse 60 symaskinenåle
Velegnet til meget sarte, ekstra fine og meget tynde metervarer - Størrelse 70 symaskinenåle
Velegnet til lette, sarte og tynde metervarer - Størrelse 80 symaskinenåle
Bruges til de mest almindelige metervarer - Størrelse 90 symaskinenåle
Bruges til kraftigere metervarer - Størrelse 100 symaskinenåle
Bruges typisk til de kraftigste metervarer eller flere lag af kraftige metervarer.
Valg af industrisymaskine nål afhænger af tre faktorer: maskinens nålesystem (f.eks. DBx1 eller DPx5), stoffets type og tykkelse, samt nålens spidsudformning.
Tommelfingerreglen er, at tynde stoffer kræver en tynd nål, og kraftige stoffer kræver en kraftig nål.
Nålesystemer og spidstyper
Industrisymaskiner bruger specialiserede nålesystemer (designet til maskinens mekanik), som f.eks. DBx1 (til alm. stikkesting), UY 128 GAS (til overlock) eller DPx5.For at vælge den rette spids til stoffet:
- R: Almindelig rund spids (Standard)
- Stof: Vævede/faste metervarer som bomuld, lærred, uld og silke.
- SES / SUK / KN (Kuglespids)
- Stof: Jersey, strikstoffer, fleece og elastiske materialer. Spidsen skubber fibrene til side i stedet for at skære igennem dem, så der ikke laves huller i maskerne.
- SPI / SES (Skarp spids)
- Stof: Mikrofiber, tæt vævede skjortestoffer og syntetiske materialer. Skærer let og præcist gennem trådene.
- LR / LL / S (Skærende spids / Wedge point)
- Stof: Læder og kraftige vinyloverflader. Spidsen laver et lille snit (kileform) i læderet fremfor en perforering, hvilket forhindrer, at materialet flækker.
Nålestørrelser (Metrisk / Singer)Nålestørrelser angives typisk med to tal, f.eks. 80 ÷ 12. Det første tal er det metriske system (NM), som angiver nålens tykkelse i hundrededele millimeter (f.eks. 80 = 0,80 mm). Det andet tal er US/Singer-systemet.
- 60 ÷ 70 (Meget fine stoffer): Silke, tyl, chiffon og meget tyndt foerstof.
- 75 ÷ 80 (Lette stoffer): Almindelig bomuld, hør, viskose og skjortestoffer.
- 90 ÷ 100 (Mellem- til kraftige stoffer): Denim (cowboybukser), kraftig hør, uld og lettere møbelstoffer.
- 110 ÷ 120 (Tunge stoffer): Kraftig denim, lærred, kanvas og lettere læder.
- 130 ÷ 160 (Ekstra kraftige materialer): Tykt kernelæder, sejlstof og polstring.
Universalnåle
Universal-symaskinenåle fra str. 70 til 100 er velegnede til at sy i vævede metervarer uden stretch. Nålene passer til almindelige symaskiner.
Str. 70 - til bomuld og viscose
Universalsymaskinenålene i størrelse 70 er velegnede til at sy i almindelige tyndvævede metervarer uden stretch - fx bomuld og viscose.
Str. 80 - til bomuldslærred, hør, fløjl og velour
Universalsymaskinenålene i størrelse 80 er velegnede til at sy i almindeligt vævede metervarer uden stretch - fx bomuldslærred, hør, fløjl og velour.
Str. 90 - til denim og canvas
Universalsymaskinenålene i størrelse 90 er velegnede til at sy i lidt kraftigere og tykkere vævede metervarer uden stretch - fx denim og canvas.
Str. 100 - til flere lag denim og møbelstoffer
Universalsymaskinenålene i størrelse 100 er velegnede til at sy i kraftige metervarer uden stretch - fx flere lag denim og møbelstof.
Forskellige stikninger
Fladsøm / Fladlock
Flad søms symaskinen; 2, 3, eller 4 nålet dobbelt Kædesting
Under dæk søms maskine; Over og Under dæk søms maskine
Flatlock: Flad søm kan blive lavet med klasse 400 og klasse 600 sting. Jeg industri er begge typer kendt som dæk
søm, selvom kun klasse 600 er klassificeret som sådan i ISO 4915 standart.
Fordele: Rå skærekanter overdækket. Elastisk søm. Ingen opspoling af undertråd
Ulemper: Forholdsvis stort tråd forbrug. Sømmen ikke ens på begge sider
Dæksøm anvendes til trikotage stof og ofte til en opsøm i trikotage stof
2 nålet dæksøm
Stingtype 406
Dobbelt kædesting med underdæk
2 nålet dæksøm
Stingtype 602
Dobbelt kædesting med over- og underdæk
Industrimaskiner
Tekstilindustrien er industriel produktion af tråd , garn , stoffer eller tøj i stor skala.
Tekstilindustrien har århundredgamle rødder som husholdning og kunsthåndværk, men fremkaldt som mekanisk produktion i England i slutningen af 1700'erne.
Forskellige maskiner
Tilskæreri
Maskiner og tilbehør der anvendes i tilskæreriet
Stikkestingssymaskinen:
1-nåls stikkesting - Sting type 301
2-nåls stikkesting - Sting type 2 x 301
ZigZag - Sting type 304
3 stings ZigZag 301/304
Forskellige industrisymaskiner
- Stikkesting, lige sting med undertransport, med eller uden klip og hæfteautomatik
- Et- og to-nåls stikkesting med nåletransport og alternerende trykfødder
- Overlock- og dobbelt lock
- Kædestingsmaskiner
- Flatlocks-maskiner
- Tæppe-over lockere
- Opsøms maskiner
- Blindstingsmaskiner
- Pelssymaskiner
- Sy-automat
- Knaphuls- og knapisyer maskiner
- Båndkantningsmaskiner
- Trensemaskiner
Kendetegn ved stikkesting:
- Den stikning der er mest fast og mindst fleksibel
- Stikkesting er den mest faste søm og anvendes i vævede varer
Overlock er den mest elastiske søm og anvendes i strikkede varer eller som kant lock på vævede varer for at undgå trævlekanter
Symaskine typer
Man skelner i det væsentlige mellem 3 former for symaskine-typer, når det angår stikkestingsmaskiner.
Hovedparten af samtlige symaskiner syer med stikkesting.
Den typiske industri-stikkestingssymaskine er med helroterende, dobbelt-omløbende griber.
Andre typer af stikkestingsmaskiner er f.eks.:
- Zig Zag symaskiner
- Trensemaskiner
- Skjorte knaphulsmaskiner
En stikkestingssymaskine anvendes til sammensyning af faste stoffer.
Stikkestings styrke bestemmes af den anvendte tråd. Hvis man ikke anvender den samme kvalitet til over- og undertråd, wer det den tyndeste eller svageste af dem der bestemmer styrken. Som hovedregel gælder det at der bør anvendes samme tråd nummer i over- og undertråd.
Af særlige fordele ved stikkestingsmaskinen kan nævnes
- at sammensyningen af stof-lagenen er fast
- at det punkt, hvor over- og undertråd er sammenslynget, ligger skjult mellem stoflagene
- at sømmen er ens på begge sider af stoflagene
- at man på stikkestingsmaskinen har et beskedent tråd-forbrug.
Procesforløb og flowchart
I procesforløbet er det vigtigt man får de vigtigste informationer med i fremstillingsprocessen.
Man starter med at vise den mønsterudvikling man har været igennem, samt opsyning af en staud-model inden man begynder at lave selve modellen. Det må man gerne dokumentere med billeder
Der er informationer der skal være med i procesforløbet, men hvordan man stiller sit procesforløb op, bestemmer man selv. Det man skal have med er:
- En arbejdstegning af den færdige model
- Kolonne med operations nr.
- Kolonne med maskine nr.
- Kolonne med operations forklaring
- Kolonne med tekniske tegninger og forklarende tegninger (kan være billeder)
Husk at anvende de rigtige farver på de tekniske tegninger
Flowchart over fremstilling af et produkt (her er det beklædning)
Digitalt produktpas
Med det digitale produktpas vil produkter blive tildelt en unik identitet med informationer om sporingscertificering af råmaterialer tilbage til oprindelses- og fremstillingsstedet, produktets forventede levetid, graden af genanvendelighed, og hvordan eventuelle reparationer kan foretages.
Det digitale produktpas – nu bliver kravene til din dokumentation skærpet markant
Bæredygtighed og klimabelastning præger i dén grad den offentlige dagsorden i disse år, og ikke mindst tekstilbranchen er i fokus, og sammen med batterier og oksekød er produktionen af tøj en af de helt store klimabelastning, og det har fået EU til at reagere. (se afsætning)
Som en del af EU's Green Deal vil Europa-Kommissionen i de kommende år indføre det såkaldte digitale produktpas, og det kommer til at få en meget håndgribelig betydning for dig, der sælger tøj. Og om kort tid også alle andre produkter. https://www.twoday.dk/blog/det-digitale-produktpas
Hvad er DPP - det digitale produktpas fra EU? Præcis ligesom det pas vi kender, så er det digitale produkt pas et dokument, der skal følge produktet i hele dets livscyklus. Passets funktion er, at være den primære kilde til information om produktets bæredygtighedsprofil, herunder muligheder for genanvendelse.
Det Digitale Produkt Pas har til formål at forbedre flere vigtige områder:
Forbedring af bæredygtig produktion: Det bidrager til mere bæredygtig produktion ved at optimere brugen af materialer og energi, forlænge produktets levetid og maksimere produktets effektivitet.
Understøttelse af cirkulære økonomimodeller: Produktpasset gør det muligt for virksomheder at anvende service- og reparationsbaserede forretningsmodeller og fremme cirkulære økonomiske praksisser.
Fremme af informerede købsbeslutninger: Det påvirker forbrugere til at vælge mere miljøvenlige alternativer.
Overholdelse af lovgivning: Ved at arbejde med registreringen af certificeringer og standarder, som et produkt har opnået på tværs af EU, hjælper det Digitale Produkt Pas med at verificere overholdelsen af juridiske krav.
Digitale Produkt Pas kommer i beklædnings-, batteri- og forbrugerelektroniksektorerne inden 2026.
https://www.picopublish.dk/baeredygtighedsrapportering/digital-product-passport-dpp/
Hvad er et digitalt produktpas: https://www.gs1.dk/digitale-produktpas
DS. https://www.ds.dk/da/nyhedsarkiv/2022/11/det-nye-digitale-produktpas-faa-indblik-i-fremtidens-krav