Kravmatrix / SWOT / Markedsundersøgelse

Princip og PV- skema, SWOT, markedsanalyse, kundeprofil, SMOK analyse, De 4 P'er, Porters 5 Forces, intressentanalyse

OPSTIL KRAVMATRIX INDEN MAN GÅR IGANG MED PRODUKTUDVIKLING: 

Inden man går i gang med skitserne skal man lave et kravmatrix, som i teknologi med hårde og bløde krav. 

Man kan anvende den når man skal vælge mellem løsninger, produkt eller materialer.

Der er 2 ting der indgår i jeres kravmatrix. Det er Vægtning og Kriterie. 

Kriterie er det der er vigtige for løsningen f.eks. pris, miljøvenlighed, materialer, brugervenlighed, genanvendelse, design, stilretning m.m. 

Vægtning er hvor meget man vægter de forskellige kriterier man har valgt at opstille f.eks. hvis det er et produkt der henvender sig til en målgruppe, der ikke har så mange penge, så vil pris sikkert vægte højt.

Lave et miljøvenlig tekstilprodukt til kvinder (efter defineret målgruppe) der går op i genbrug og bæredygtighed

Man skal anvende dette skema til vurderingsskemaet 

Man vægter kriterierne fra 1-10 og man skal begrunde vægtningen - se eksempel neden under.

P/V skema

Når man har fået lavet sine løsninger, så skal vurdere hvor godt de lever op til de krav der er stillet i kravmatrix. Det produkt der lever bedst op til kravene vælger man og man skriver en kommentar på hvorfor det er valgt og hvordan man kan forbedre produktet så det lever bedre op til kravene, og derefter går man i gang med arbejdstegningerne.

Man skriver også en kort kommentar til de andre løsninger, på hvorfor de andre ikke er valgt

SWOT/TOWS analyse

Hvad er en SWOT analyse?

En SWOT-analysen anvendes i mange sammenhæng, hvor man vil se på en løsning fra forskellige vinkler. Det er et simpelt og effektivt analyseredskab til at danne sig et overblik over ens virksomheds eller projekts strategiske position.

Det er vigtigt at man undersøger forholdene i SWOT analysen og set på tiltag til at optimere eller minimere det man kommer frem til i analysen, så den får en funktion og ikke bare er en konstatering. 

Man skal få lavet en strategi for virksomheden/projektet. På den måde sættes organisationens/virksomhedens/projektets aktuelle interne ressourcer i relation til dens position i det omgivende miljø. Dette giver et godt oversigtsbillede over den aktuelle konkurrencemæssige position og strategiske handlingsmuligheder.

https://altomledelse.dk/swot-analyse/

Hvad består en SWOT-analyse

Titlen på den kendte metode kommer af de engelske betegnelser: 

  • Strenghts - Styrke
  • Weaknesses - Svaghed
  • Opportunities - Muligheder
  • Threats - Trusler 

Analysen sætter fokus på interne og eksterne faktorer samt positive og negative faktorer, der har indflydelse på virksomheden eller projektet.

  • Styrker: Det som produkt/løsningen/virksomheden gør godt
  • Svagheder: Det som produkt/løsningen/virksomheden gør knap så godt
  • Muligheder: Eksterne forhold, der kan have en positiv påvirkning på produkt/løsningen/virksomheden
  • Trusler: Eksterne forhold, der kan have en negativ påvirkning på produkt/løsningen/virksomheden

Eksempel på en SWOT-analyse

Dette eksempel kan være på alle produktløsninger. Her taget fat i en produktløsning der omhandler bæredygtighed

INTERNE FAKTORER

STYRKER (S)

  • Bred målgruppe der er interesseret i klima og bæredygtighed
  • Anvender bæredygtige materialer der er upcyclet
  • Omstillingsparate virksomhed
  • Unikke produkter

SVAGHEDER (W)

  • Få produkter
  • Lang leveringstid
  • Forsyningsproblemer i forhold til de bæredygtige materialer
  • Mangel på viden 

EKSTERNE FAKTORER

MULIGHEDER (O)

  • Bæredygtighed har samfundets interesse
  • Innovativ teknologi
  • Større købekraft fra kunder der er målrettet mod slow fashion
  • Indtage et nyt marked

TRUSLER (T)

  • Få leverandører
  • Stor gruppe konkurrenter der producere fast fashion
  • Lovgivningsændringer
  • Mangel på interesse

Når man laver en SWOT analyse, så skal man samtidig se på hvordan man kan maximere og minimere fordele og ulemper for virksomheden / produktet.

Analysemodeller til SWOT

Modeller til at undersøge en SWOT analyse

Til at lave en SWOT kan man anvende andre modeller og metoder til at underbygge undersøgelsen af analysen

Til en intern undersøgelse skal man se på selve "virksomheden" og hvad der er af styrker og svagheder, og her kan man anvende De 4 P'er.

Til en ekstern undersøgelse kan man anvende Porters Five Forces

De 4 P'er

De 4 P'er står for Product, Price, Place og Promotion og er elementer, man som virksomhed kan undersøge, hvis man skal lægge en forretningsstrategi. 

De 4 P'er er et marketing mixet der refererer til den strategiske kombination af forskellige variabler, som virksomheder / projekt anvender for effektivt at markedsføre deres produkter eller tjenester til målgruppen. Disse variabler, ofte kendt som de 4 p'er, omfatter produkt, pris, placering (place) og promotion

Man kan også anvende modellen til en intern undersøgelse i en SWOT analyse. De 4 p'er består af 4 parametre, som beskriver en virksomheds produkt og/eller service: Produkt, Pris, Place og Promotion. Disse 4 parametre er i grove træk, hvad en virksomhed kan justere og dreje på med henblik på at differentiere sig og gøre sig mest mulig attraktiv over for ens kunder.

Produkt:

Hvad er det reelt man sælger. Måske er der tale om et fysisk produkt i form af en T-shirt, en massagebehandling som ydelse, et coaching-forløb som et online produkt, en idé til en forretning, en e-bog via mail, eller noget sjette. Derudover kan man også her under dette punkt snakke om tillægsydelser såsom garanti, service, reparation, og lignende, som er en del af det, kunderne kan gøre brug af, når de for eksempel har købt et produkt/en ydelse.

Meningen med product-parameteret er at beskrive dit produkt (eller service), samt hvordan det kan opfylde dine kunders behov og krav. Start med at definere grundlæggende elementer som:

  • Selve produktet - Funktion, kvalitet, design m.m.
  • Sortiment
  • Service
  • Type
  • Emballage
  • Brand
  • Design
  • Kvalitet
  • Funktion

Pris:

Hvad skal produktet/ydelsen koste?

Virksomheden skal både fastsætte en pris, der er realistisk og fair for kunderne at betale for, og samtidig skal det sikres, at der er tale om en pris, der som minimum kan dække omkostningerne til produktet. Det er jo vigtigt, at virksomheden også har en stabil og sund økonomi, således man kan forsyne kunden med varen og kan levere selvsamme produkt/ydelse til andre kunder. 

  • Omkostningsorienteret: Prisen sættes udelukkende med udgangspunkt i omkostninger og avance.
  • Konkurrence orienteret: Prisen fastsættes ud fra kendskabet til konkurrenternes priser.
  • Markedsføringsorienteret: Prisfastsættelsen er ud fra en vurdering af markedsforhold og herunder: målgruppe, omverdens forhold, efterspørgsel mv.

Når du har defineret dit produktet, kan du begynde at kigge på priser. Her kan du blandt andet tage højde for:

  • Grundlæggende prissætning
  • Rabatter
  • Pakkepriser
  • Kreditordninger

Place

Place-parametret kunne med fordel også kaldes distributions-parametret, da man her kigger på salgskanaler og distribution. Dog har det fået navnet 'place', da det blandt andet beskæftiger sig med, hvor produktet bliver solgt (nå ja, og så ville det også gå ud over den røde tråd at kaste et D ind i de 4 P'er); Bliver det solgt i en fysisk butik, i en webshop, via samarbejdspartnere eller et helt fjerde sted?

Her er det vigtigt at overveje din målgruppe – for eksempel om dine kernekunder er digitalt modne nok til finde dig, hvis du driver en webshop. Det er også vigtigt at have både dine priser samt dine kunders opfattelse af værdien in mente. Hvis dine priser for eksempel er høje, fordi dine produkter er meget eksklusive og af særligt høj kvalitet, skal de nok ikke ligge på hylderne nede i den lokale REMA 1000.

  • Salgs kanaler
  • Distribution
  • Fysiske butikker (B2C)
  • Webshops
  • Gennem samarbejdspartner (B2B)
  • Solgt andre steder

Man kan samtidig være opmærksom på hvor selve virksomheden ligger, da det også kan have betydning for brandet og produktionen.

Promotion

Det fjerde P beskæftiger sig med dine salgsfremmende aktiviteter – hvordan du markedsfører dine produkter. Det kan være via klassisk offline, analog markedsføring, via PR eller via online markedsføring som SEO, Google Ads, Facebook-annoncering og andre former for SoMe marketing.

Det vil næsten altid kunne betale sig at satse på flere kanaler, da forskellige kanaler egner sig til kunder forskellige steder i salgstragten (også kendt som funnel). Endelig betaler det sig også at overveje dine udgifter ved de forskellige markedsføringsaktiviteter – det skal med andre ord kunne betale sig at satse på bestemte salgsfremmende aktiviteter.

  • Markedsføring
  • Web eller analogt
  • Annoncer 
  • Product placement

https://amplify.dk/guide/marketing-mix-de-4-per/

https://pkmedier.dk/marketingmix/


Porters 5 forces

Porters "Five Forces model" kan bruges til alt fra konkurrence analyse, brancheanalyse, konkurrent analyse eller markedsanalyse af det felt, du arbejder indenfor. Der er i modellen tale om fem konkurrence kræfter, som er med til at påvirke konkurrencesituationen og profitabiliteten i en branche. Princippet går ud på, at jo stærkere konkurrencen er, jo mindre vil profitten også være. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du kan implementere den anerkendte model i dit arbejde.  

https://pkmedier.dk/porters-five-forces/

https://marketing.systime.dk/?id=1686

FORKLARING TIL PORTERS 5 FORCES

1. Konkurrencesituationen i branchen

– Hvem er konkurrenterne internt i markedet, og hvad er styrkeforholdet mellem dem?

– Hvilken betydning har konkurrenceparametre som:

  • pris (lavere priser/højere markedsandele)
  • mærkevarebrand (stærkt brand/foretrukken)
  • markedets vækstpotentiale (lav vækst/høj vækst)
  • kapacitet (produktionsformåen)
  • finansielle ressourcer (kapitalstærk eller ej)
  • innovationsevne (først med det nye eller follower)
  • horisontal integration (opkøb af konkurrenter)
  • vertikal integration (opkøb leverandører eller opbygge egne distributionskanaler)
  • udgangsbarrierer (hvis produktionsapparat er svært at omstille til anden produktion)

2. Kunderne og deres forhandlingsstyrke

– Opdeles i slutkundernes forhandlingsstyrke (konsument) og mellemhandlers forhandlingsstyrke (producent).

– Analysen kan kikke på kundernes købsadfærd, kriterier for valg og forhandlingsstyrke (eks. købsstørrelse, indkøbsvolume, mulighed for at finde tilsvarende produkter og mulighed for prissammenligning).

3. Konkurrence fra substituerede produkter

– Den bredere konkurrence beskrives i forhold til produkt-alternativer.

– Vurder pris, skifteomkostninger (kræver det en investering at flytte) og ny teknologi, der giver kunderne andre muligheder (eks. musik-CD kontra gratis streamning)

– Husk: at konkurrerende produkter IKKE er substituerede produkter. Konkurrerende produkter optræder under "1. Konkurrencesituationen i branchen".

4. Leverandørerne og deres forhandlingsstyrke

– Hvordan er leverandørernes forhandlingsstyrke i branchen? Er der leverandører med næsten monopol = stærkere og dyre at handle med?

– Antal og størrelse på leverandører

– Standard eller differentierede produkter

5. Truslen fra nye indtrængere

– Hvilke adgangsbarrierer er der for nye konkurrenter, hvis de ønsker at etablere sig i branchen?

– Vækster branchen er sandsynligheden større for nye indtrængere

– Branchen er mere beskyttet, hvis der kræves høj grad af kapital, brand, patent, stordriftsfordele.

https://lederindsigt.dk/content/michael-porters-five-forces/

Markedsanalyse

Hvad er en markedsanalyse?

En markedsanalyse er et værktøj, som en virksomhed kan benytte til at undersøge markedet. Virksomheden kan igennem markedsanalysen få indsigt i kundernes adfærd og deres behov for det produkt, som virksomheden sælger eller vil sælge. En markedsanalyse giver også et indblik i selve markedet, og hvilke konkurrenter der er.

Det ville være mest fordelagtigt for din virksomhed at foretage en markedsanalyse, inden lanceringen af dit produkt. Gennem en forudgående undersøgelse kan du indsamle alle oplysninger omkring markedet, som er nødvendige for at kunne vurdere, om du vil kunne sælge dit produkt. Dette skal helst ske, inden du bruger for meget tid og mange ressourcer på at udvikle og lancere dit produkt, da du ellers risikerer at tabe penge.

En markedsanalyse kan bestå af:

  • Trends på markedet
  • Markedets opbygning
  • Stakeholders/interessenter (Intressent analyse)
  • Konkurrenter/konkurrencesituation (Porters 5' Forces)
  • Kunder
  • Leverandører
  • Regulering
  • Markedsstørrelse, markedspotentiale og markedssegmentering

SMOK/SMUK analyse

SMUK modellen

SMUK modellen er et redskab og en analysemodel, som benyttes til at afgøre eller nærmere vurdere din målgruppe. Du bliver skarp på, hvilken målgruppe du skal fokusere din markedsføring til. Det gør man ved hjælp af en segmenteringsproces, hvor man kan se, hvad der er attraktivt eller brugbart for virksomheden. 

SMUK modellen står for:

  • S = Størrelse og vækst
  • M = Muligheder for bearbejdning
  • U = Udgifter ved bearbejdning
  • K = Konkurrencesituation i segmentet

En målgruppeanalyse, er en undersøgelse der har til formål at afdække forventninger og behov hos en gruppe af mennesker. Her kan anvendes forskellige modeller. I en målgruppeanalyse kan man segmentere gruppen af mennesker i homogene grupper. 

Som værktøj er Conzoom en god model at bruge. Conzoom er et målgruppe/segmenteringsværktøj, der inddeler danskerne i 36 segmenter. Det er udviklet til professionelt brug, så virksomheder kan målrette deres markedsføring og få en større effekt, men du kan også gå ind på hjemmesiden og prøve, hvis du er nysgerrig efter at vide, hvilket kundesegment du hører til.  

https://www.michaelrurupandersen.dk/smuk-modellen/

Kundeprofil

Hvordan kan du identificere kundens behov?

Der findes mange forskellige metoder at gøre brug af, når det kommer til at forstå kundernes behov. Først og fremmest handler det dog om at lave en analyse, hvor du systematisk gennemgår alle kundens krav, ønsker og forventninger.

Her er en trin-for-trin vejledning til, hvordan du effektivt kan identificere og imødekomme dine kunders behov.

  1. Indsamling af data: Start med at samle al kundedata. Du kan gøre brug af kundeanmeldelser, klager, spørgeskemaundersøgelser, interviews, fokusgrupper, salgsdata, sociale medier og alle andre relevante kilder.
  2. Identificer kundesegmenter: Opdel din kundebase i forskellige segmenter baseret på demografi, adfærd, interesser og lignende. Denne opdeling giver dig mulighed for at skræddersy tilbud til specifikke målgrupper og derved imødekomme deres individuelle behov.
  3. Skab kundeprofiler og kundepersonaer: Skab kundeprofiler og -personaer, der kan hjælpe med at give en dybere forståelse af kundens behov, ønsker, mål og udfordringer.
  4. Analysering af data: Gennemfør en grundig dataanalyse ved hjælp af relevante metoder og teknikker. Formålet her er at identificere mønstre, tendenser og afvigelser i kundernes præferencer og behov.
  5. Prioritering af behov: Når analysen er overstået, prioriterer du kundernes behov ud fra betydning og indflydelse på deres tilfredshed. Find blandt andet frem til de mest kritiske behov, som din virksomhed skal sørge for at imødekomme.
  6. Sammenlign med konkurrenter: Kig også på, hvordan din virksomhed præsterer i forhold til konkurrenterne. Det giver dig indsigt i, hvor virksomheden klarer sig godt, og hvor der er plads til forbedringer. På den måde kan du matche eller overgå dine konkurrenter.
  7. Uddrag og anvendelse af indsigter: Find frem til de vigtigste kundebehov og brug dem til at udvikle produkter samt markedsføringsstrategier. Målret din indsats for at øge kundernes tilfredshed med din virksomhed.

SE UNDER VALUE PROPOSITION CANVAS


Kundeprofil

Kundeprofiler beskriver kundegruppen som en helhed ud fra demografi, adfærd og præferencer. De bruges derfor primært for at give virksomheden en overordnet forståelse af selve målgruppen.

  • Demografiske oplysninger: Det inkluderer alder, køn, bopæl, uddannelse, indkomst og andre relevante data.
  • Adfærd, præferencer og livsstil: Beskriv købshistorik, hyppighed af køb, hvilke produkter/tjenester kunden fortrækker og andre aspekter, der kan påvirke købsbeslutningen.
  • Behov og udfordringer: Find ud af, om kunden har specifikke behov eller udfordringer, og hvordan din virksomhed kan opfylde eller løse disse.
  • Kommunikation: Undersøg, hvordan kunden primært kommunikerer med din virksomhed. Er det for eksempel via e-mail, telefon, sociale medier eller andet?

SE UNDER MASLOWS BEHOVSPYRAMIDE


Kundepersona

En kundepersona er en fiktiv, men detaljeret, beskrivelse af kunden. Her handler det om at give personaen en personlig historie og følelsesmæssig dimension, der humaniserer kunden. - SE UNDER MÅLGRUPPE

  • Dataindsamling: Indsaml data fra forskellige kilder som kundeundersøgelser, interviews, feedback, adfærdsanalyse og salgsdata, der kan give et objektivt grundlag.
  • Navngiv personaen: Giv personaen et navn, der gør den levende og let at huske.
  • Detaljeret beskrivelse: Lav en beskrivelse af personaens demografi, alder, køn, uddannelse, beskæftigelse, familie, interesser, livsstil og så videre.
  • Mål, behov, udfordringer og smertepunkter: Gå i dybden med, hvad der motiverer personaen til at købe dine produkter/tjenester. Identificér samtidig også de udfordringer og smertepunkter, som personaen står over for, og hvordan dine tilbud kan løse disse problemer.
  • Kommunikation: Forstå, hvordan personaen kommunikerer - hvilke kanaler bruger de og hvad motiverer dem til at engagere sig med din virksomhed.

Interessent analyse

Her er 2 eksempler på hvordan man kan opstille et intresentmatrix

En interessentanalyse er som ordet indikerer en analyse af interessenter – dvs. alle dem der har interesse i en given opgave eller projekt. Til analysen findes der et række værktøjer, som sætter fokus på håndteringen af "interessenter". 

Hvad er interessentmodellen?

Interessentmodellen udtrykker forholdet mellem en organisation og dens omverden. Omverdenen består af mange parter, herunder leverandører, långivere, kunder og myndigheder. Dertil kommer interne interessenter: ledere, ansatte og ejere. 

Hvad er en interessentanalyse? 

Interessentanalysen har til formål at sikre, at projektlederen og projektgruppen ved, hvilke personer (i organisationen eller uden for) der har interesse i projektet. Ofte vil mange personer have en eller anden interesse i et projekt. 

Hvorfor er interessentanalyse vigtigt?

Interessentanalysen er et vigtigt og hyppigt brugt redskab i projektledelse. Man bruger analysen til at forudse, hvordan projektets interessenter bliver påvirket af projektet, og dermed hvordan deres reaktion potentielt kan påvirke projektet.