Hvad er Idegenerering?

Når man laver et projekt og produkt i teknik er det vigtigt at man, har en ide. Når man generer ideer kommer man ofte til at gå igennem mange forskellige ideer. Der er ingen dårlig ide og alle ideer skal skrives ned. Mange gange for man ideer udefra de ideer som andre kommer med. der er dog visse redskaber og metoder man kan bruge for at danne så mange 'gode' ideer som muligt. 

Idegenerering eller ideskabelse handler om at forme ideer.

Det er en kreativ proces, som omhandler skabelse, udvikling og kommunikation af nye tanker og koncepter, hvilket bliver basen på innovationsstrategi.

Idegenerering er en vigtig del af en innovativ proces.

Innovation er blevet et af de helt store konkurrenceparametre i en stadig stigende globaliseret verden. Det stiller store krav til erhvervslivet at de er i stand at udvikle nyskabende produkter. Det handler om at sørge for at ideerne også bliver omsat til produkter der skaber værdi for kunderne. Idegenereringen kan bestå af en hel række værktøjer så som blandt andet brainstorm, mindmap, storyboard, seks tænkehatte.

Idegenereringen kan starte ud fra en problemstilling eller en bestemt udfordring i forbindelse med et eksisterende produkt eller service. Derudover kan den også tages sin begyndelse ud fra input fra kunden eller et nyt forretningsområde hvor der skal skabes et nyt produkt.
Når idegenereringsfasen er i gang handler det om at stille sig positivt overfor de forskellige forslag og ideer der bliver fremført for ikke at dræbe kreativiteten. Det er meget vigtigt at udvælgelsen af ideerne først kommer senere i processen så der kommer flest mulig ideerne på banen.

Den kreative proces kan inddeles i fire faser:

  1. Forstå problemet – hvad er det vi søger efter?

  2. Definer problemet

  3. Brainstorm ved hjælp af forskellige metoder

  4. Udvælgelse og evaluering af ideer

Brainstorm

Brainstorming er en klassisk teknik, hvor man frit deler ideer uden umiddelbart at kritisere eller vurdere dem. Målet er at skabe så mange ideer som muligt og man kan tilgå denne metode på forskellige måder. Man skal passe på man ikke præger hinanden for meget, så man ikke får en brainstorme der har mange aspekter og ideer

Denne teknik fremmer kreativiteten og skal gerne skabe et åbent miljø, hvor alle ideer er velkomne. Dette kan ofte føre til uventede og innovative løsninger.

Mindmap

Mindmapping er en vigtig metode til at få system på ens brainstorm og går ud på visuelt at organisere ideer og koncepter i et diagram, hvor et centralt tema forgrener sig til forskellige bagvedliggende ideer og tilhørende tanker.

Det hjælper deltagerne med at se sammenhænge mellem forskellige ideer og fremmer holistisk og systematisk tænkning. Det er især nyttigt til at udforske komplekse problemer.

Ud fra den afgrænset brainstorm, skaber man mindmapping til at få system i de ideer man er kommet frem til. 

Mindmap skal være med til at forfine de ideer man har hentet fra brainstorm og man skal afgrænse den til præcist det man vil arbejde med.

Associations teknikken

Associations teknikken er en teknik, som er velegnet til udvikling af ideer på områder, der er helt nye. Teknikken bruges bedst i starten af en ideudviklingsproces, da den giver mange ideer at arbejde videre med. Associations teknikken består af fire faser, der er som følger:

1. Associations kæde

Der dannes en kæde af ord uden relation til selve opgaven. Man skal så vidt muligt forsøge at glemme opgaven, og rette fokusset på teknikken i stedet.

Der vælges et tilfældigt startord, som kan være hvad som helst (et objekt, et sted eller hvad det nu skal være). Ud fra startordet siger man så et ord som man associerer med det foregående ord, og hvis startordet var stol kunne associerende ord være bord. Her fortsætter næste medlem så, med at associere ud fra sidst nævnte ord, nemlig bord

Dette fortsættes indtil i har 20-30 ord.

2. Fokusering

Anden fase af associations teknikken består i at vælge et fokusområde. Lad os antage vi er Hasbro, og vil lave et nyt brætspil til børn. Nu skal vi vælge det mest ideskabende fokusområde der er muligt.

For eksemplets skyld siger vi, at fokuseringen bliver at lave et brætspil til børn, der får dem til at bevæge sig.

3. Idéskabelse

Tredje fase går ud på at lave forbindelser mellem enkelte ord og valgte fokusområde. På den måde vil der opstå idéer, som noteres ned. Nogle ord i associations kæden vil ikke skabe ideer, mens andre vil skabe flere ideer – men normalt giver denne teknik nogle gode spontane ideer og indfald. De spontane ideer og indfald bliver ofte bygget af andre medlemmer, hvilket igen giver spritnye ideer. Husk ikke at vurdere eller være kritisk, da det er her der bliver skabt ideer. Hvis ideerne vurderes eller kritiseres bremses den kreative proces.

4. Konkretisering

Idéerne i tredje fase vil højst sandsynligt være af meget blandet kvalitet. Nogle af idéerne er sågar kun tanker, så derfor bruges fase 4 til at konkretisere alle idéerne. Nogle af idéerne kan konkretiseres, andre er allerede konkrete i forvejen og nogle kan man slet ikke gøre noget ved. Det er nemmest at konkretisere idéerne med en masse hvordan – spørgsmål, som f.eks. "Hvordan kan denne ide udføres". Disse konkretiserede idéer er resultatet af teknikken. 

Omvendt brainstorm

De fleste kender allerede brainstorming metoden hvor man i en gruppe slår hovederne sammen for at komme på så mange gode ideer som muligt. Omvendt brainstorming er hvor man i stedet for at komme med så mange gode ideer som muligt, kommer på så mange dårlige ideer som muligt. Denne metode indeles i 4 faser.

Fase 1: Positiv problemformulering

Først skal man have et problem man vil løse eller gøre bedre, F.eks. Hvordan kan man bedst lave en guide side til teknologi.
Når man har det problem man vil løse går man videre til Fase 2.

Fase 2: Negativ problemformulering

I denne fase tager man sin positive problemformulering og gør den negativ, F.eks. Hvordan kan man lave værste guide side til teknologi.

Fase 3: Negative ideer

I denne fase begynder den reelle idegenerering, her tager man sin negative problemformulering og finder ideer til at løse den. F.eks.

  • Ha' en Darling 
  • Lad vær med at bruge billeder til at supplere teksten.
  • Skriv irrelevante ting som ikke kan bruges i teknologi
  • Gør siden ikke brugervenlig
  • Brug sider som wiki der laver begrænsninger I ens evne til at redigere siden til at hoste siden.

Fase 4: positive ideer

Den 4. og sidste fase går ud på at man tager sine negative ideer og vender dem til noget positivt.

  • Have god grammatik.
  • Brug billeder til at supplere teksten.
  • Hver konkret og relevant.
  • Sørg for at siden er brugervenlig.
  • Host siden selv.

3-4-5 Metoden

3-4-5 metoden ér en illustrativ metode der kræver et stykke A3 papir og en blyant eller andet tegneredskab. 

Man starter med at inddele papiret i 4 firkanter, hver firkant skal repræsentere en ide når dette stadige er fuldført stater et tilfældigt gruppemedlem bruger 3 minutter på at tegne noget de tænker om ideen i hver kasse, og sådan forsætter det rundt til at alle har tegnet og bidraget noget til ideen. 

Denne metode hjælper med at visualisere ens ideer og finde ud af hvad gruppen bedst kan forstille sig.