Konstruktion, drapering og silhuetter
Konstruktion, modeludvikling, måltagning, drapering og silhuetter
Hvad er Konstruktion?
I konstruktion skal man lærer at lave en patten (et snitmønster)
Man skal få en 3 dimensional model, ned til en 2 dimensional model på et stykke papir.
Processen i mønsterudvikling
Der er 3 dele af processen, når du arbejder med mønsterkonstruktion ud fra et grundmønster eller et godt købemønster. Principperne og processen er præcis det samme, uanset om du arbejder med nederdele, kjoler, bluser, jakker eller bukser.
Tøjstørrelser
Tøjstørrelser har været i konstant udvikling, siden ready-to-wear-tøj dukkede op i midten af det 19. århundrede, og standardmål blev en fast del af moden. Men selvom tøj i dag er lavet i faste størrelser, for at sikre at det kan passe forskellige typer menneskekroppe, varerier de alligevel på tværs af brands og lande. Det kan gøre det sværere for forbrugerne at finde den rette pasform, og derfor også for forhandlerne, som står tilbage med utilfredse kunder, der må returnere sine køb.
Af denne grund findes ISO – en international standard for måling af kroppen, som bruges til at beregne tøjstørrelser, og den er netop blevet opdateret.
I 2003 blev det lettere for forbrugerne at gennemskue, hvilken størrelse i tøj og sko, de skal vælge. EU vil nemlig harmonisere tøjstørrelserne, meddeler Tøjindustriens Forskningscenter (Research Centre of the Clothing Industry).
De nye regler skal blandt andet gøre det lettere for europæerne at købe tøj på Internettet. I øjeblikket er en tysk tøjstørrelse 38 lig med en fransk størrelse 40, en 44 i Italien og en 12 i Storbritannien
Målskema
Inden man starter konstruktionen, skal man tage forskellige kropsmål, hvis man udvikler et personligt mønster.
Arbejder man industrielt, så udvikler man mønstre efter Dansk Standart og anvender gerne C modellen.
Som udgangspunkt anvender man 38C og graduere op og ned i størrelserne efter grundstørrelsen 38C.
Man skal starte med at lave et målskema, hvor man tager mål af modellem man vil lave mønsteret til. Dansk Standart har standart mål på både mænd, kvinder og børn
Dokumenter til konstruktion (Sara)
BLUSE:
NEDERDEL
Hvordan måler jeg rigtigt?
For at få det mest retvisende billede af dine mål, skal du have undertøj på, når du måler dine kropsmål.
Vær opmærksom på at alle oplysninger på denne side er i cm; mål altid vandret og ikke stramt omkring kroppen.
Brystvidde: Måles korrekt ved at måle det kraftigste sted på brystet, oftest midt på brystet.
Taljevidde: Taljevidden måles ved at anbringe målebåndet på det smalleste sted på taljen.
Hoftevidde: Her måler du det bredeste sted på hoften.
Målpunkter
Når mål skal tages, til brug for standardbeklædning,
er det nok at følge nedenstående retningslinjer, for at få beklædning, der passer.
Bryst - A. Mål rundt under armhulerne.
Talje - B. Mål løst rundt om livet på det smalleste sted, omkring navlepunktet - også kaldet den eksakte livvidde.
Hofte - C. Mål løst rundt om det kraftigste sted.
Kjoler: Kjolelængder måles fra taljen og ned.
Benklæder.
Livmål: Mål løst rundt om livet på det smalleste sted, omkring navlepunktet også kaldet den eksakte livvidde.
Udvendig skridt-længde: Mål fra linnings-top til det sted hvor længden på buksen skal være typisk 1 cm. fra jorden.
Indvendig skridtlængde: Mål fra skridtet til det sted hvor længden på buksen skal være typisk én cm. fra jorden.
Konfektion
Konfektions mål kan typisk tages efter ovennævnte angivelser, der findes dog flere standarder, hvorfor det kan være nyttigt at vide at der kan tages udgangspunkt i de eksakte mål og derefter skeles til en persons kropsbygning
Centilongsystemet der har sin oprindelse i "en søgen efter det ultimative mål", bygger på en persons totale højde, sat i forhold til vægt og arbejdets art, illustreres oftest af en mærkning i beklædning benævnt med "C" for centilong. For at gøre brug af dette, må De opgive Deres totale højde, uden fodtøj, og cirkavægt, og den anvendes gerne i børnetøj.
HUSK at have lavet et målskema med personlige mål, hvis man syer en model der skal passe til en selv.
Målene skal overføres til grundkonstruktionen, En grundkonstruktion er gerne hel stram mod kroppen og man skal huske i det endelige mønster at lægge rørligvidde til mønsteret
Modeludvikling
Processen starter med en modeludvikling, hvor man tegner modellen ned på et samlet papir, som vist ved siden af. Husk at tage papir der er stort nok
Man skal være meget nøjagtig og man skal have alle linjer med og skrive ved de vigtige linjer hvad de er. Husk at arbejde med vinkelrette linjer i alt der er midtfor og midtbag.
F.eks. ved en nederdel:
- Midt for (altid vinkelret)
- Midt bag (altid vinkelret)
- Taljevidde
- Hoftevidde 2
- Indsnit
- Trådretninger
Man kan derudover:
- Sprede og samle i et mønsteret
- Forkorte eller forlænge i mønsteret
- Tilføje, fjerne, flytte indsnit
- Lave nye overskæringer
Produktionsfærdig mønster
Når man er færdig med modeludviklingen, så skal man kopierer grundmønster over på papir. Inden man kan klippe det ud, så skal man huske at lægge sømrum på. Den stiplede linje indikere sømrummene.
Sømrum generelt:
- I alle sammensyningskanter skal man lægge 1 cm. til
- Ved oplægning skal man lægge 2,5 cm.
- Hvis man har andre sømrum, så skal det fremstå tydeligt
Er produktions-færdigt mønster er et mønster der er færdig til produktion. og det er ALTID med sømrum
Mønsteret (patten) skal have:
- Tråd-retning
- Beskrivende skrift på alle mønsterdele
- Vise MF (midt for) og MB (midt bag)
- Alle tilpasningshak skal være tydelige
- Indsnit skal være markeret og man skal sætte afmærkningen 1 cm over hvor indsnittet skal slutte
- Der skal ALTID være sømrum på hele mønsteret
- Sammensyning er med 1 cm
- Oplægning er fra 1,5 til 3 cm alt efter hvilken model man arbejder med
- HUSK at lave pasmærker på mønsteret
- Produktionsfærdigt mønster laves i brunt
Man må IKKE klippe indsnit ud af mønsteret
MODELKONSTRUKTION OG MÅLSKEMA
Drapering
Drapering
Drapering er tredimensionel mønsterkonstruktion og et fantastisk værktøj til at arbejde eksperimenterende med beklædningsdesign. I drapering lærer du at arbejde med formgivning direkte på en krop eller gine. Du opnår hermed fornemmelse for stoffernes karakter, fald og muligheder.
Drapering/formgivning på gine er en unik måde at skabe nye former og volumen på og samtidig udvikle forståelse for krop og materiale.
Drapering er en innovativ og meget kreativ metode at skabe mønstre på, og bruges ofte af designere - specielt i couture. Mønstre er skabt ved hjælp af en tredimensionel tilgang til materialet i en beklædningsgenstand. Denne metode hjælper designere til hurtigt at se udviklingen og visuelle effekter af en specifik stil.
How To Drape a Basic Bodice (Front & Back) https://youtu.be/BhG9Sp3UutI?si=GjpVkbW7pjJxLngt
Opstart på drapering
Når man skal begynde drapering på en gine, så skal den markeres med et smalt hvidt eller sort bånd (skulderbånd er det bedste), så man har lige lodrette og vandrette linjer, som vist på billedet, man kan følge under draperingen af modellen. Drapere man fra grunden på en levende model, så skal man også have disse linjer anført. Det er det vigtigt at modellen har en underdel på der sidder til og ikke fylder under draperingen. På underdelen påføre man linjerne med skulderbånd på samme måde som på ginen. Ægkanten klippes væk
- Båndet der påføres skal være ca.½ cm bred
- Angiver hvor på ginen sømme, halsudskæringen og andre udskæringer skal være
- Skal angive linjer og halsudskæring på lærred/staud
Kontrollere ærmegabs-dybde: 13,5 - 15,0 cm og kontrollere halsmål:
- MB - skuldersøm = 7,0 - 8,0 cm
- Skuldersøm - MF = ca. 11 cm
Klipning af staud
Det er vigtigt, at de stykker staud man arbejder med, er trådlige, så man skal gerne rykke stykkerne over (som vist på billedet) inden man starter, ellers skal det klippes 100% lige eller 100% skrå.
Ægkanten klippes af stoffet og rettes op med et strygejern, så længde- og tværtråde er nøjagtigt vinkelrette på hinanden.
Stoffet inddeles
Klip/afriv 2 stykker stof der er 10 cm længere end ginens mål fra øverste halspunkt overbusten til taljen og 8 cm bredere end målet på overviddelinjen fra MF til sidesøm. – afmærk stoffet som på tegningen
a. BB = brystbredde _ OV = overvidde
b. Afstanden fra taljen til OV måles på ginen ved at tage et mål fra brystpunkt til taljen.
Forstykke
c. Forstykket måles ved brystpunkt og vandret fra dette punkt nippes der i midterlinjen og spids det mod brystpunktet.
d. Midterlinjen hæftes godt fast mellem hals og talje.
e. Hæft derefter overvidde linjen fast på ginens overvidde linje.
f. Stryg håndfladen op over brystet mod skulderpunktet, hæft stoffet fast her, hæft brystindsnittet fra skulderen og ned til brystpunktet.
g. Kontroller tråd-retningen – den skal være vandret.
h. Derefter sættes nåle mellem skulder og talje-sidesøm punkt.
i. Der dannes en fold ved at skubbe stoffet fremefter (ca. 4 cm fra skulderen til 4 cm fra taljen). - Mervidden i taljen hæftes i et snit.
j. Halsudskæringen bestemmes ved at hæfte 2 cm af gangen og klippe.
Værktøj
- Gine
- Kridt
- Skulderbånd
- Målebånd
- Knappenåle
- Sakse
- Staud (ubleget lærred)
Ryg
K. Hæft MB, så OV ligger på ginens overviddelinje og hæft stoffet fast i midterlinjen.
L. Stoffets midterlinje forskydes evt. 2 cm ved taljen
M. Hæft taljen
N. Hæft skulder ved skulderbladet i et skulderindsnit på ca. 1-1½ cm og 7 cm lang og hæft færdig.
O. Til mervidde ved skulderbladet skubbes stoffet som på forstykket
P. Mervidden i taljen fordeles i 1 eller 2 mindre indsnit
Q. Skuldersøm og sidesøm samles.
R. Halsudskæring og sømrum klippes til.
S. Afmærk ærmegabet, som formes endeligt ved bordet
T. Afmærk halsudskæring og talje-linje med blyant inden nålene løsnes og formen tages af.
U. Sammenhæftede linjer afmærkes og tværmærkes før de skilles ad.
V. Mønsteret lægges fladt ud og kontrolleres
W. De draperede dele placeres på papir og tegnes op til et papirmønster.
X. Der kan ske tilretninger når mønsteret tegnes op og det er vigtigt, at sømmene måles efter så de passer.
Y. Der anføres tråd-retninger på mønsterdelene og der skrives de vigtigste oplysninger på mønsterdelene
Z. Man kan med fordel hænge det stof, man ønsker at sy den endelige model op i, på en gine for at se hvordan materialet falder og om det danner de folder man ønsker.
Silhuetter
Silhuetter laves for at konkretisere hvilke former man ønsker at anvende i det udtryk man vil arbejde med.
Modellens silhuet er det første man beslutter sig for, når man skal designe en ny model. Man tager afsæt i den inspiration man er kommet frem til gennem en inspirationscollage.
Når man arbejder med at produktudvikle modeller, skal man se på hvilke silhuetter man ønsker at skal danne udtrykket i sin kollektion, men det handler også om hvilken kropsform man arbejder med.
Der er eksempler på de første silhuetter man kan skabe ved beklædning til højre for teksten, men det er de samme principper man anvender inden for møbler m.m.
Det næste man ser på er hvad der skal foregå i modellen. Det kan man se på billederne nedenfor teksten som viser forskellige måder man kan arbejde med forskellige kombinationer i selve modellen.
