Miljømærkning

Forskellige miljømærker til tekstiler, digitalt produktpas og lovkrav

HER FINDER MAN:

  • Miljømærkning af tekstiler
  • Digitalt produktpas
  • Lovgivning og regler

Mærkning af tekstiler skal være tilgængelig i købsøjeblikket, dette kan for varer som leveres i ubrudt detailemballage betyde at mærkningen også skal fremgå af emballagen. 

Mærkning af tøj i Danmark, især ved salg, indebærer krav om fibersammensætning på et mærke, der skal være fastgjort til tøjet og på dansk. Derudover er der specifikke krav for tøj solgt i EU generelt, som kræver identifikation af tekstilfibres sammensætning. Hovedpunkter for tøjmærkning i Danmark:

  • Fibermærkning: Tøj skal have et mærke, der angiver dets fibersammensætning (hvilke materialer det er lavet af).
  • Sprogkrav: Oplysningerne på mærket skal være på dansk.
  • Fastgørelse: Mærket skal være fastgjort til selve tøjet, ikke bare vedlagt løst.

EU-krav:

  • Generelt skal tøj, der sælges i EU, have et mærke, der identificerer sammensætningen af alle anvendte tekstilfibre og eventuelle ikke-tekstildele af animalsk oprindelse.
  • CE-mærkning kan også være påkrævet, afhængigt af produktet. 

Miljømærkning af tekstiler

Hvad betyder miljømærkning?

Miljømærkning, forsyning af et produkt med et mærke, der giver forbrugerne mulighed for at udvælge de produkter, der påvirker miljøet mindst. Samtidig tilskyndes producenterne til at udvikle mindre miljøbelastende produkter. Miljømærket viser, at produktet er blandt de mest miljøvenlige inden for sin produktgruppe. 

  • Lovgivning/frivillig mærkning
  • Kvalitetsmærker
  • Miljømærker
  • Renholdelses/vedligeholdelse mærkning

DIGITALT PRODUKTPAS - SE UNDER PRODUKTION


GOTS 

GOTS mærkning er den mest kendte og godkendte mærkning og kræver en certificering.

GOTS er det globale miljømærke og mærket med de højeste standarder. Strenge krav til en miljømæssig forsvarlig produktion gennem hele forsyningskæden, samt en række sociale krav. https://global-standard.org/

Hvor finder jeg GOTS mærket?

GOTS-mærket er en lille hvid skjorte i en grøn ring. Der findes to certifikater – 100% økologisk eller over 70% økologisk.

Der er to steder, du kan lede efter GOTS-mærket. Det første er på prisskiltet, hvor nogle virksomheder har gjort det let for dig ved at sætte et lille certifikat. Andre gange skal du lede lidt mere – den anden mulighed er nemlig, at mærket sidder på det lille vaskemærke inde i tøjet. Her kan du generelt finde meget god info, så gør det gerne til at vane at tjekke vaskemærket, når du køber tøj.

Lige nu er GOTS-mærket mest udbredt indenfor børnetøj, men det begynder at dukke oftere og oftere op på andre ting også.

Vi kender fx til certificerede økologiske håndklæder, undertrøjer, T-shirts, yogaoutfits, strømper, skjorter og kjoler.


Svanemærket 

Officiel nordisk mærkning og stiller mange af de samme krav som EU-Blomsten. Varen viser, at den er blandt de mindst miljøbelastende inden for den pågældende varegruppe. https://www.svanemaerket.dk/

Hvad er Svanemærket?

Du kender sikkert det lille grønne mærke med den hvide svane fra nogle af de produkter, du har derhjemme – fx din shampoo, dit vaskepulver eller dit bagepapir. Men måske er du ikke helt sikker på, hvad mærket står for, og hvorfor det er en god idé at bruge som pejlemærke i hverdagen? Så læs med her.

5 facts om Svanemærkets krav

Når du går efter Svanemærket, ved du, at produktet både er bedre for miljøet og bedre for dig. Men hvad er det egentlig for nogle krav, produkterne lever op til? Måske har du undret dig over, at du kan finde Svanemærket på så vidt forskellige produkter som tandpasta, tamponer, tøj, træ og tømidler? Og undret dig over, hvordan ét mærke kan mindske miljøbelastningen fra så forskellige produkter?


EU Ecolab - EU Blomsten

Miljøanalyse fra vugge til grav. Produktet skal overholde krav til fiberfremstilling, anvendelse til kemikalier og farvestoffer samt brugeregenskab

LINKS: 

https://www.eublomsten.dk/

EU blomsten / ansvarlighed

Hvad er EU Ecolabel og hvilke produkter findes det på?

Hvad er EU-Blomsten / EU Ecolab?

Mere end 4 ud af 10 danskere kender EU-Blomsten. Måske har du også lagt mærke til mærket på fx rengøringsprodukter, vaskepulver eller maling.

Men måske er du ikke helt sikker på, hvad mærket står for, og hvorfor det er en god idé at bruge som pejlemærke i hverdagen?

Hvilke krav stiller EU-Blomsten?

Når du går efter EU-Blomsten, ved du, at produktet både er bedre for miljøet og bedre for dig. Men hvad er det egentlig for nogle krav, produkterne lever op til? Det kan du læse mere om her.

På Miljømærkesekretariatets hjemmeside www.ecolabel.dk finder man bl.a.:

  • Generel vejledning i ansøgning om EU-miljømærke
  • Dokument med kriterierne gældende i årene 2002- 2007 for tekstil og beklædning
  • Brugervejledning til brug ved indhentning af oplysninger og dokumentation fra leverandører

Man kan søge miljømærket til forskellige tekstilprodukter:

  • Beklædningstekstiler
  • Tilbehør til beklædningstekstiler
  • Boligtekstiler
  • Fibre, garn og metervarer

Kriterierne indeholder bl.a.:

  • Krav om begrænset pesticid-indhold i fibre
  • Restriktioner på indhold af tungmetal i farvestoffer
  • Forbud mod visse azo-farvestoffer

Desuden skal produkterne leve op til forskellige kvalitetskrav, bl.a. i forhold til farveægthed.


Oeko-Tex 

Oeko-Tex handler udelukkende om sundhed og skal ikke forveksles med økologi. Sikre forbrugeren mod at blive udsat for sundhedsskadelige stoffer. 

https://www.oeko-tex.com/en/

https://www.oeko-tex.com/en/

https://www.teknologisk.dk/ydelser/hvad-er-oeko-tex/40947

Hvad er oeko tex og hvorfor skal du vælge oeko-tex tekstiler

OekoTex 100

Øko-Tex 100 er en human-økologisk produktmærkning. Man kan også kalde det en sundhedsmærkning. Alle typer babytøj og voksenbeklædning, og sengesæt, dyner, puder og madrasser til både babyer, børn og voksne, samt håndklæder, duge, møbelstof og møbelskum til polstring har mulighed for at blive godkendt til Øko-Tex mærkning med "TILTRO TIL TEXTILER"-mærket.

I selve mærket står altid det certificeringsnummer, som varen er godkendt under, og navnet på det institut, der har godkendt certificeringen. Teknologisk Institut (Tekstil sekretariatet) er den instans i Danmark, der står for undersøgelser og produktcertificering, der samtidigt giver tilladelse til mærkning af varer med Øko-Tex 100- mærket "TILTRO TIL TEXTlLER". Nogle virksomheder stiller krav til deres leverandører om at de skal kunne leve op til kravene i Øko-Tex 100 for at være sikre på, at leverandøren har 'styr' på sin produktion og kan levere produkter af god kvalitet. Der findes også en Øko-Tex 1000 ordning for miljømæssig godkendelse af produktionssteder. Teknologisk Institut foretager også de undersøgelser for virksomheder, der ønsker Øko-Tex 1000 miljøcertificering.


Cradle 2 Cradle

Cradle to Cradle er et designkoncept, hvor ideen er, at produkter skal designes til at kunne indgå i biologiske eller tekniske kredsløb og med henblik på at skabe værdi for både mennesker, miljø og økonomi. Det er udviklet som en respons på den hidtidige strategi om blot at minimere de negative effekter på miljøet ved at spare på ressourcerne og svine mindre. For mindre dårligt er stadig dårligt. 

Det tekniske og det biologiske kredsløb

Konceptet er udviklet med inspiration fra naturen, hvor overskud af materiale fra den ene sæson indgår som næringsstoffer og basis materiale for den næste. For at det kan lade sig gøre, skal produkterne i følge Cradle to Cradle designprincipperne kunne skilles ad, og de enkelte materialer skal enten kunne nedbrydes sikkert som biologisk næringsstof eller genanvendes i nye produkter som teknisk næringsstof. Det vil sige, at materialerne skal kunne indgå i biologiske eller tekniske kredsløb, således at også fremtidige generationer har adgang til ressourcer og råmaterialer, som vi har i dag. Denne tankegang ligger også til grund for cirkulær økonomi.

Det er udviklet som en respons på den hidtidige strategi om blot at minimere de negative effekter på miljøet ved at spare på ressourcerne og svine mindre. For mindre dårligt er stadig dårligt. https://vuggetilvugge.dk/viden-om/cradle-to-cradle/


Varefakta mærket 

Varefakta mærket er en garanti for, at en vare indeholder lige præcis det, der står nævnt på varedeklarationen. https://varefakta.dk/

Varefakta er en uvildig og frivillig mærkningsordning, så butikskæder, producenter og importører bestemmer selv, om de vil deklarere deres varer med Varefakta

Varefaktas overordnede formål er at skabe tryghed hos forbrugeren, igennem korrekt mærkning af forbrugerprodukter.  

Varefakta laver alt fra regulatorisk oversættelser, labeltjeks, stikprøvekontrol af børneprodukter til udarbejdelse af varedeklarationer med Varefaktas mærke på. 

Varefakta varetager hensynet til forbrugerens sikkerhed samt detailhandlens behov for juridisk korrekt mærkning i forhold til et ofte kompliceret regelsæt. 

Digitalt produktpas

Hvad er digitale produktpas?

Digital Product Passport (DPP) er digitale bæredygtighedsdata af fysiske produkters livscyklus, som i kombination med GS1-standarder giver dig mulighed for at verificere, styre og synliggøre dit produkts bæredygtighed i praksis.

Digitalt produktpas

DS. https://www.ds.dk/da/nyhedsarkiv/2022/11/det-nye-digitale-produktpas-faa-indblik-i-fremtidens-krav


Digitale Produktpas

Med det digitale produktpas vil produkter blive tildelt en unik identitet med informationer om sporingscertificering af råmaterialer tilbage til oprindelses- og fremstillingsstedet, produktets forventede levetid, graden af genanvendelighed, og hvordan eventuelle reparationer kan foretages.

Det digitale produktpas – nu bliver kravene til din dokumentation skærpet markant
Bæredygtighed og klimabelastning præger i dén grad den offentlige dagsorden i disse år, og ikke mindst tekstilbranchen er i fokus, og sammen med batterier og oksekød er produktionen af tøj en af de helt store klimabelastning, og det har fået EU til at reagere. 

Som en del af EU's Green Deal vil Europa-Kommissionen i de kommende år indføre det såkaldte digitale produktpas, og det kommer til at få en meget håndgribelig betydning for dig, der sælger tøj. Og om kort tid også alle andre produkter. https://www.twoday.dk/blog/det-digitale-produktpas

Hvad er DPP - det digitale produktpas fra EU? Præcis ligesom det pas vi kender, så er det digitale produkt pas et dokument, der skal følge produktet i hele dets livscyklus. Passets funktion er, at være den primære kilde til information om produktets bæredygtighedsprofil, herunder muligheder for genanvendelse. 

Det Digitale Produkt Pas har til formål at forbedre flere vigtige områder:

  • Forbedring af bæredygtig produktion: Det bidrager til mere bæredygtig produktion ved at optimere brugen af materialer og energi, forlænge produktets levetid og maksimere produktets effektivitet.

  • Understøttelse af cirkulære økonomimodeller: Produktpasset gør det muligt for virksomheder at anvende service- og reparationsbaserede forretningsmodeller og fremme cirkulære økonomiske praksisser.

  • Fremme af informerede købsbeslutninger: Det påvirker forbrugere til at vælge mere miljøvenlige alternativer.

  • Overholdelse af lovgivning: Ved at arbejde med registreringen af certificeringer og standarder, som et produkt har opnået på tværs af EU, hjælper det Digitale Produkt Pas med at verificere overholdelsen af juridiske krav.

Digitale Produkt Pas kommer i beklædnings-, batteri- og forbrugerelektroniksektorerne inden 2026. https://www.picopublish.dk/baeredygtighedsrapportering/digital-product-passport-dpp/

Hvad er digitale produktpas? https://www.gs1.dk/digitale-produktpas

Hvornår træder det digitale Produktpas i kraft?

Ny lovgivning stiller nye krav til produktdata og dokumentation. Hvis alt går som forventet, indføres et lovpligtigt digitalt produktpas fra 2024 og frem mod 2030 som en del af EU's EcoDesign-forordning.

Hvad indeholder digitale produktpas?

Oplysninger i produktpasset (DDP) vil afhænge af det specifikke produkt, men generelt vil informationerne omfatte: https://avichem.dk/viden/baeredygtighed/digitale-produktpas/

  • produktets holdbarhed, genbrugelighed, muligheden for opgradering og reparation
  • tilstedeværelse af kemiske stoffer, der hæmmer cirkularitet
  • energiforbrug eller energieffektivitet
  • ressource udnyttelse eller ressource effektivitet
  • indhold af genanvendt materiale
  • genfremstilling og genanvendelse
  • miljøpåvirkning i hele livscyklussen, herunder CO2- og miljøaftryk
  • forebyggelse og reduktion af affald, herunder emballageaffald.

Desuden skal produktpasset entydigt identificere produktet, producenten, importøren osv. jf krav i ESPR, bilag III.

Det Digitale Produktpas er et nyt EU-initiativ, og et digitalt mærkat, der ledsager et fysisk produkt gennem dets livscyklus. Det skal skabe gennemsigtighed i forhold til for eksempel et produkts bæredygtighed over for forbrugerne. Det forventes udrullet i løbet af 2024. 

Hvad er et digitalt produktpas: https://www.gs1.dk/digitale-produktpas

Lovgivning

 Lovgivning

I Danmark er der en række lovkrav, der regulerer tekstiler, især når det kommer til mærkning, sikkerhed og miljøpåvirkning. Disse krav dækker både produkters egne egenskaber, som f.eks. fibermærkning og materialers indhold af kemikalier, samt virksomheders pligter i forbindelse med markedsføring og håndtering af tekstilprodukter.

Mærkning og etikettering:
  • Fibersammensætning: Tekstilprodukter skal mærkes med oplysninger om fibersammensætningen, og informationen skal være på dansk.
  • Sprogkrav: Der er sprogkrav til tekstilprodukters mærkning og etikettering, som angår hvilket sprog oplysningerne skal være på.
Sikkerhed:
  • Kemikalier: Tekstiler må ikke indeholde visse skadelige kemikalier, og der er regler om brug af kemikalier i tekstilprodukter.
  • Kvælningsfare: Børnetøj bør ikke have bindebånd eller snore i hoved- og halsområdet, hvis det er til børn under 7 år (134 cm).
Miljøpåvirkning:
  • Ecodesign-krav: Der er EU-lovgivning om Ecodesign, der stiller krav til tekstiler om design til recirkulering, reduktion af skadelige stoffer og sikring af lang levetid og kvalitet.
  • Miljømærkning: Virksomheder kan frivilligt vælge at få deres tekstiler certificeret med Svanemærket, som sikrer, at tekstilerne opfylder krav til miljøpåvirkning gennem hele produktets livscyklus.
  • Genanvendelse: Tekstilaffald skal sorteres og afleveres, og der er fokus på genanvendelse og reduktion af tekstilaffald.
Andre pligter:
  • Tilbagetrækning: Virksomheder har pligt til at reagere, hvis de opdager, at de har markedsført eller produceret et ulovligt eller farligt tekstilprodukt.
  • Markedsføring: Der er regler om markedsføring af tekstilprodukter, og virksomheder må ikke give falske eller misvisende oplysninger.
Ekstra information:
  • EU's tekstilstrategi: EU har en tekstilstrategi, som sætter rammerne for, hvordan tekstilbranchen skal udvikle sig i en mere bæredygtig retning.
  • National handlingsplan: Danmark har behov for en national handlingsplan for tekstiler, som skal definere en fælles vision for branchen og udstikke rammerne for omstillingen.

  

En vigtig del af kravspecifikationen er at undersøge, om der er lovmæssige krav, som vores produkt skal overholde. Hvis vi udvikler et nyt stykke beklædning, er det nødvendigt at undersøge, hvilke krav der stilles til tekstilerne. Det er også relevant at undersøge miljøkrav mht. fremstilling og udledning under fremstilling osv. Hvis vi arbejder med et tekstilprodukt, er der mange lovkrav, der skal overholdes. Fx er der krav om, hvad der må indgå i de færdige tekstiler. Endelig er der også krav til, hvorledes man skal håndtere produktet ved brug, og når det på et tidspunkt skal skrottes.

Der en mængde lovkrav, som varierer fra produkt til produkt, men hvis man skal producere det, har man pligt til at overholde lovgivningen.

Man kan finde en del oplysninger under Miljøstyrelsens hjemmeside: https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-produkter/tekstiler

Kontrol med mærkning af tekstilprodukter og fodtøj: https://www.sik.dk/erhverv/produkter/tekstilprodukter-og-fodtoej/kontrol-maerkning-tekstilprodukter-og-fodtoej

Guide: Lovgivning og krav til mærkning af tøj: https://blog.ikastetiket.dk/lovgivning-krav-til-maerkning-af-toej/

Regulerede og begrænsede kemiske stoffer i tekstiler: https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-produkter/tekstiler/kemiske-stoffer-hvilke-regler-gaelder-for-tekstiler/regulerede-kemiske-stoffer-i-tekstiler

EU's øgede krav til tekstiler: https://www.svanemaerket.dk/nyheder/eu-s-ogede-krav-til-tekstiler-vil-udfordre-tojbranchen