Målgruppe og segmentering
Målgruppe segmentering, Persona, Maslows Behovspyramide, SMUK analyse
Segmentering
Man starter overordnet med at finde det segment, man skal finde ens målgruppe indenfor, og man skal definere målgruppen ud fra segmentet.
Personer kan godt befinde sig i samme segment men ikke i samme målgruppe, da segmentet er en homogen gruppe og målgruppen er en mere defineret gruppe f.eks. kan man opholde sig i samme segment men ikke i samme målgruppe, da parametre som køn, alder, type kan have betydning for målgruppen.
Målgruppen skal passe med den produktløsning man vil lave.
SMUK model - https://gotutor.dk/blog/smuk-modellen-vurdering-af-segmenter
Segmentering og målgruppe - https://marketing.systime.dk/?id=1671
Toolbox: https://toolbox.systime.dk/?id=1121</p>
Man kan anvende Maslows Behovspyramide til at klassificere produktet i forhold hvad man ønsker det skal løse
Segmenterings modeller
Conzoom
Conzoom er et segmenteringsværktøj, som bruges af virksomheder så de kan målrette deres markedsføring. Derudover bruges værktøjet også af uddannelsessteder, hvor målrettet markedsføring er relevant.
Conzoom er inddelt i 9 conzoom grupper
Alle husstande klassificeres i 9 conzoom grupper. Fordelingen ændrer sig en anelse fra år til år. Det skyldes dels den almindelige udvikling i samfundet, men også ændringer i datas opgørelse, hvilket niveau de diskretioneres på og udvikling i selve conzoom®modellen.
Conzoom https://www.conzoom.dk/
Conzoom - systime: https://marketing.systime.dk/?id=1321 -
Gallups kompas model
Et segmenteringsværktøj, der - på baggrund af værdi- og holdningsspørgsmål - giver en nuanceret indsigt i forbrugernes holdninger, værdier og livsstil. Gallup Kompas er løsningen, hvis ønsket er en lettilgængelig og præcis profil af forbrugere, medier og brands, der ikke kun begrænser sig til demografiske målgrupper.
Gallup Kompas bruges i en lang række undersøgelser heriblandt Index Danmark/Gallup, Seer-målingen og Gallup Radio Index.
Den grundlæggende statistiske konstruktion er factor-analysen. Baseret på denne analyse er der etableret to hoveddimensioner som svarpersonerne scorer points i:
Fra Moderne til Traditionel
Fra Individ til Fællesskab
Resultatet af disse scorer placerer respondenten i et af modellens forud fastlagte ni segmenter, hvor f.eks. personer med en høj individorienteret score og en neutral score i dimensionen Moderne - Traditionel tilhører segmentet Individorienterede.
Minerva
Minerva modellen er den mest simple af de 3 modeller.
Minerva-modellen inddeler befolkningen i fem forskellige livsstilsgrupper. Modellen er udviklet af Henrik Dahl med inspiration fra Bourdieus kapitaler, da den bl.a. inddeler befolkningen efter uddannelsesniveau (kulturel kapital), indkomst niveau (økonomisk kapital) og prestige (symbolsk kapital).
Modellen deler befolkningen op i fem værdi-segmenter, hvor de blå, grønne, rosa og violette har de mest tydelige værdiprofiler.
Vær opmærksom på, at indekseringen af værdier ændrer sig, når befolkningens demografi ændrer sig.
Værdierne er omregnet til såkaldte indekstal, som er placeret på x-aksen og y-aksen. Det betyder, at en værdi som "teknologiangst" er overrepræsenteret blandt menneskerne i det rosa segment. Derfor kan der sagtens være individuelle personer fra andre segmenter, som også er skeptiske overfor ny teknologi.
Målgruppe
Målgruppe
Man kan anvende de analysemodeller man kender som Minerva modellen eller Gallups kompas, men som udgangspunkt er Conzoom klart en model man skal omkring.
Hvad er en målgruppe?
Målgruppe er den gruppe personer, man henvender sig til med et givet tilbud, service eller budskab. Begrebet bruges blandt andet indenfor følgende områder: Markedsføring.
En virksomhed har en målgruppe, som den retter sin markedsføring imod, for at afsætte sine produkter, serviceydelser eller budskaber.
En målgruppe kan være et snævert segment af befolkningen, eller det kan være et bredt segment, eventuelt dækkende hele f.eks. den danske befolkning. Eksempelvis er energiforsynings selskabernes målgruppe hele befolkningen.
Hvis ikke målgruppen er givet på forhånd, kan man definere og udvælge en målgruppe. Ved hjælp af en markedsanalysefinder man frem til et eller flere befolkningssegmenter, som kan være potentielle målgrupper. For at vurdere segmenternes attraktivitet kan man bruge nedenstående kriterie.
Persona
Persona
Dernæst er det godt at lave Persona. En Persona synliggør kundegruppen og målgruppen. Denne metode gør det håndgribeligt at forstå målgruppens adfærd og behov. Jo mere man ved om dem, des bedre kan man markedsføre effektfuldt. Det er et værktøj til at iscenesætte en personlighed.
Målgruppen er den modtager som man forsøger at komme ud til. Modtagerne består af mange forskellige slags målgrupper, disse målgrupper kan sættes i sammenhæng med.
Personaer er en af de metoder, der anvendes til at forstå slutbrugerne og udvikle produkter til dem. En persona er en beskrivelse af en fiktiv bruger. En bruger, der ikke eksisterer i virkeligheden, men som er beskrevet på en måde, så læseren genkender beskrivelsen og tror på, at denne bruger kunne findes.
Hvad skal indgå i en persona
Navn og personlige oplysninger: Personaen bør have et navn og relevante personlige oplysninger såsom alder, køn, familieforhold, jobtitel og geografisk placering.
Demografiske oplysninger: Personaen bør have oplysninger om demografi såsom indkomst, uddannelsesniveau, interesser og hobbyer.
Hvorfor laver man en persona?
Ved at lave en persona kan du lave en rød tråd i al din kommunikation, da du altid ved, hvilken person eller målgruppe du skriver til. Dermed sikrer du dig i virksomheden, at der altid skrives til den rette målgruppe.
Det er godt at visualisere de personer man omtaler. Man kan også anvende metoden med "Manden i midten"
Når man analyserer sin målgruppe, kan man se på forskellige faktorer som:
- Alder
- Køn
- Familie (børn eller ikke børn)
- Boligforhold (boligtype, alder, størrelse og ejerforhold)
- Erhverv
- Uddannelse
- Politisk orientering
Persona - trin for trin https://www.contentsnedkeren.dk/persona/
Manden i midten
Man kan også vælge at anvende "Manden i Midten" metoden
Manden i midten er en metode som man kan beskrive en bestemt målgruppe på, eventuelt i forbindelse med et design projekt. Der bliver lavet en beskrivelse af målgruppen, ved at man kigger på en masse faktorer der påvirker personerne i målgruppen, dog bliver det set på som om det blot er én person. Man går ind og kigger på ting såsom: demografi, socioøkonomi, holdninger og værdier. Måden kan næsten sættes i sammenhæng med et CV, hvor personen bliver beskrevet i korte træk indenfor vaner, livsstil, fritid og interesser
Eksempel: Tager man f.eks. en dyr designerstol og laver et eksempel derfra, skal man lave et CV til den køber, som man mener vil købe designerstolen.
CV: Manden i midten i dette tilfælde kan både være en mand og en kvinde, ofte et stykke oppe i alderen, men kan også være yngre. Personen er højest sandsynligt gift, med både egen bolig og bil. Personen har en stor økonomisk tryghed og har enten en høj uddannelse, eller også har han både høj uddannelse og er iværksætter/ejer af et succesfuldt firma.
Indkøbsvaner: Vanerne indenfor indkøb, er at han ikke er den der sparer på pengene. Han giver gerne 10 kr. ekstra eller mere, for at små dagligdags varer har det rigtige mærke. Drikker gerne et glas vin til maden. Det betyder meget for ham at mærket er rigtigt så man sender et godt billede ud til andre.
Levestilen: Kommer fra overklassesamfundet, og går i tøj af dyre mærker. Bruger meget af tiden i fint tøj, da det er sådan noget der bruges på arbejdet og i fritiden når man er "ude". Billedet udad til andre folk betyder meget for personen, og ønsker at sende de rigtige signaler.
Fritid: I fritiden har manden i midten forskellige interesser alt efter hvilket køn det er: spiller golf med venner, bruger meget tid på arbejdet og går i motionscenter.
Maslows behovspyramide
Hvad er Maslows behovspyramide?
Den menneskelige adfærd afspejler, at man stræber efter at være alt, hvad man kan opnå at være.
Inden man kan dækker behovene om selvrealisering, er der dog en række basale behov, som skal opfyldes først. Disse behov dækker blandt andet mad, tryghed, sociale behov og selvtillid.
Behovene har en hierarkisk struktur.
De basale behov er i bunden, og de mere komplekse behov er i toppen. Først når de grundlæggende behov for mad, vand, søvn og varme er dækket, kan man rykke videre til de næste behov, som handler om tryghed og sikkerhed. Jo længere vi kommer op i pyramiden, desto mere psykologiske bliver vores behov.
Hvordan kan man bruge Maslows behovspyramide?
I forhold til et tekstilprodukt, så anvender man pyramiden til at se på hvilken måde produktløsningen kan opfylde modtagerens behov. Man anvender metoden i forhold til målgruppen og kravmatrix, til at se hvad man ønsker produktet skal opfylde.
Hvordan anvendes Maslows behovspyramide i marketing?
Behovspyramiden er en anerkendt humanistisk teori, som også har vist sig brugbar i flere praksissammenhænge. Især virksomheder bruger teorien om menneskets behov for at målrette deres marketing. I marketing tilsigter virksomheder, at deres produkter fremstår attraktive blandt forbrugerne. Virksomheder anvender ofte behovspyramidens teori til at identificere, hvordan deres produkter kan appellere til forbrugernes behov og dermed virke attraktive.
Maslows behovspyramide
Maslows behovspyramide er en teori om menneskelig motivation. Teorien er baseret på en hierarkisk struktur af behov, som mennesker stræber efter at få dækket. Pyramiden består af fem trin: fysiske behov, tryghedsbehov, sociale behov, egobehov og selvrealiseringsbehov.
Den ser på de behov en forbruger vil have i forhold til det man ønsker at opfylde med en valgt produktløsning.
GoTutor Maslows behovspyramide
Behov Systime: https://marketing.systime.dk/?id=125
Find mere info under: Kravmatrix/SWOT/Maslows Behovspyramide
SMUK/SMOK analyse
SMUK modellen
SMUK modellen er et redskab og en analysemodel, som benyttes til at afgøre eller nærmere vurdere din målgruppe. Du bliver skarp på, hvilken målgruppe du skal fokusere din markedsføring til. Det gør man ved hjælp af en segmenteringsproces, hvor man kan se, hvad der er attraktivt eller brugbart for virksomheden.
SMUK modellen står for:
- S = Størrelse og vækst
- M = Muligheder for bearbejdning
- U = Udgifter ved bearbejdning
- K = Konkurrencesituation i segmentet
En målgruppeanalyse, er en undersøgelse der har til formål at afdække forventninger og behov hos en gruppe af mennesker. Her kan anvendes forskellige modeller. I en målgruppeanalyse kan man segmentere gruppen af mennesker i homogene grupper.
Som værktøj er Conzoom en god model at bruge. Conzoom er et målgruppe/segmenteringsværktøj, der inddeler danskerne i 36 segmenter. Det er udviklet til professionelt brug, så virksomheder kan målrette deres markedsføring og få en større effekt, men du kan også gå ind på hjemmesiden og prøve, hvis du er nysgerrig efter at vide, hvilket kundesegment du hører til.