Hvert år produceres der på verdensplan 62 millioner ton tøj. Beklædningsindustrien regnes for en af de mest forurenende i verden, og produktionen af tøj står for over 10 procent af verdens samlede udledning af CO2. Det er mere CO2 end fly og shipping tilsammen. Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kg tøj om året, og over halvdelen af det tøj, vi ikke længere bruger, havner i skraldespanden. Tekstilindustrien er fløjet helt under radaren, og uden at nogen har opdaget det, er det blevet den fjerdestørste klimasynder i EU.

Der er mange forklaringer på, hvorfor den milliardstore industri ikke har været i klimasøgelyset i samme grad som drivhustomater og rejser til New York. Nogle peger på, at det er en branche, der er meget lukket om sig selv som konsekvens af dårlige sager som kemikalier i indiske floder eller dårlige arbejdsforhold på fabrikker i tredjeverdenslande. Andre peger på, at det har været svært for klimaforkæmpere at sælge idéen om, at mere bæredygtigt tøj påvirker forbrugeren direkte på samme måde som fødevarer. Begrebet tøjspild dækker over alle de ressourcer, der spildes i forbindelse med produktion og forbrug af tøj. Det omfatter bl.a. de store mængder nyt tøj, som producenterne hvert år destruerer, når de ikke får det solgt. Det omfatter også alt det tøj, der ender i skraldespanden, før det er slidt op eller overhovedet brugt, fordi det går af mode, eller fordi vi køber mere tøj, end vi har brug for. Og det omfatter alt det tøj, der smides ud, fordi det er af for dårlig kvalitet og derfor hurtigt går i stykker eller ud af facon.

Tekstilindustrien er industriel produktion af tråd , garn , stoffer eller tøj i stor skala.

Tekstilindustrien har århundredgamle rødder som husholdning og kunsthåndværk, men fremkaldt som mekanisk produktion i England i slutningen af 1700'erne.

Forskellige maskiner

Tilskæreri

Maskiner og tilbehør der anvendes i tilskæreriet

Stikkestingssymaskinen:
1-nåls stikkesting - Sting type 301
2-nåls stikkesting - Sting type 2 x 301
ZigZag - Sting type 304
3 stings ZigZag 301/304

Forskellige industrisymaskiner

• Stikkesting, lige sting med undertransport, med eller uden klip og hæfteautomatik
• Et- og to-nåls stikkesting med nåletransport og alternerende trykfødder
• Overlock- og dobbelt lock
• Kædestingsmaskiner
• Flatlocks-maskiner
• Tæppe-over lockere
• Opsøms maskiner
• Blindstingsmaskiner
• Pelssymaskiner
• Sy-automat
• Knaphuls- og knapisyer maskiner
• Båndkantningsmaskiner
• Trensemaskiner

Kendetegn ved stikkesting:

• Den stikning der er mest fast og mindst fleksibel
• Stikkesting er den mest faste søm og anvendes i vævede varer

• Overlock er den mest elastiske søm og anvendes i strikkede varer eller som kant lock på vævede varer for at undgå trævlekanter

Symaskine typer

Man skelner i det væsentlige mellem 3 former for symaskine-typer, når det angår stikkestingsmaskiner.

Hovedparten af samtlige symaskiner syer med stikkesting.
Den typiske industri-stikkestingssymaskine er med helroterende, dobbelt-omløbende griber.

Andre typer af stikkestingsmaskiner er f.eks.:
- Zig Zag symaskiner
- Trensemaskiner
- Skjorte knaphulsmaskiner

En stikkestingssymaskine anvendes til sammensyning af faste stoffer.
Stikkestings styrke bestemmes af den anvendte tråd. Hvis man ikke anvender den samme kvalitet til over- og undertråd, wer det den tyndeste eller svageste af dem der bestemmer styrken. Som hovedregel gælder det at der bør anvendes samme tråd nummer i over- og undertråd.

Af særlige fordele ved stikkestingsmaskinen kan nævnes
- at sammensyningen af stof-lagenen er fast
- at det punkt, hvor over- og undertråd er sammenslynget, ligger skjult mellem stoflagene
- at sømmen er ens på begge sider af stoflagene
- at man på stikkestingsmaskinen har et beskedent tråd-forbrug.