Miljømærkning

Forskellige miljømærker til tekstiler

Mærkning af tekstiler skal være tilgængelig i købsøjeblikket, dette kan for varer som leveres i ubrudt detailemballage betyde at mærkningen også skal fremgå af emballagen. 

Miljømærkning af tekstiler

Hvad betyder miljømærkning?

Miljømærkning, forsyning af et produkt med et mærke, der giver forbrugerne mulighed for at udvælge de produkter, der påvirker miljøet mindst. Samtidig tilskyndes producenterne til at udvikle mindre miljøbelastende produkter. Miljømærket viser, at produktet er blandt de mest miljøvenlige inden for sin produktgruppe. 

  • Lovgivning/frivillig mærkning
  • Kvalitetsmærker
  • Miljømærker
  • Renholdelses/vedligeholdelse mærkning

DIGITALT PRODUKTPAS - SE UNDER PRODUKTION


GOTS 

GOTS mærkning er den mest kendte og godkendte mærkning og kræver en certificering.

GOTS er det globale miljømærke og mærket med de højeste standarder. Strenge krav til en miljømæssig forsvarlig produktion gennem hele forsyningskæden, samt en række sociale krav. https://global-standard.org/

Hvor finder jeg GOTS mærket?

GOTS-mærket er en lille hvid skjorte i en grøn ring. Der findes to certifikater – 100% økologisk eller over 70% økologisk.

Der er to steder, du kan lede efter GOTS-mærket. Det første er på prisskiltet, hvor nogle virksomheder har gjort det let for dig ved at sætte et lille certifikat. Andre gange skal du lede lidt mere – den anden mulighed er nemlig, at mærket sidder på det lille vaskemærke inde i tøjet. Her kan du generelt finde meget god info, så gør det gerne til at vane at tjekke vaskemærket, når du køber tøj.

Lige nu er GOTS-mærket mest udbredt indenfor børnetøj, men det begynder at dukke oftere og oftere op på andre ting også.

Vi kender fx til certificerede økologiske håndklæder, undertrøjer, T-shirts, yogaoutfits, strømper, skjorter og kjoler.


Svanemærket 

Officiel nordisk mærkning og stiller mange af de samme krav som EU-Blomsten. Varen viser, at den er blandt de mindst miljøbelastende inden for den pågældende varegruppe. https://www.svanemaerket.dk/

Hvad er Svanemærket?

Du kender sikkert det lille grønne mærke med den hvide svane fra nogle af de produkter, du har derhjemme – fx din shampoo, dit vaskepulver eller dit bagepapir. Men måske er du ikke helt sikker på, hvad mærket står for, og hvorfor det er en god idé at bruge som pejlemærke i hverdagen? Så læs med her.

5 facts om Svanemærkets krav

Når du går efter Svanemærket, ved du, at produktet både er bedre for miljøet og bedre for dig. Men hvad er det egentlig for nogle krav, produkterne lever op til? Måske har du undret dig over, at du kan finde Svanemærket på så vidt forskellige produkter som tandpasta, tamponer, tøj, træ og tømidler? Og undret dig over, hvordan ét mærke kan mindske miljøbelastningen fra så forskellige produkter?


EU Ecolab - EU Blomsten

Miljøanalyse fra vugge til grav. Produktet skal overholde krav til fiberfremstilling, anvendelse til kemikalier og farvestoffer samt brugeregenskab

LINKS: 

https://www.eublomsten.dk/

EU blomsten / ansvarlighed

Hvad er EU Ecolabel og hvilke produkter findes det på?

Hvad er EU-Blomsten / EU Ecolab?

Mere end 4 ud af 10 danskere kender EU-Blomsten. Måske har du også lagt mærke til mærket på fx rengøringsprodukter, vaskepulver eller maling.

Men måske er du ikke helt sikker på, hvad mærket står for, og hvorfor det er en god idé at bruge som pejlemærke i hverdagen?

Hvilke krav stiller EU-Blomsten?

Når du går efter EU-Blomsten, ved du, at produktet både er bedre for miljøet og bedre for dig. Men hvad er det egentlig for nogle krav, produkterne lever op til? Det kan du læse mere om her.

På Miljømærkesekretariatets hjemmeside www.ecolabel.dk finder man bl.a.:

  • Generel vejledning i ansøgning om EU-miljømærke
  • Dokument med kriterierne gældende i årene 2002- 2007 for tekstil og beklædning
  • Brugervejledning til brug ved indhentning af oplysninger og dokumentation fra leverandører

Man kan søge miljømærket til forskellige tekstilprodukter:

  • Beklædningstekstiler
  • Tilbehør til beklædningstekstiler
  • Boligtekstiler
  • Fibre, garn og metervarer

Kriterierne indeholder bl.a.:

  • Krav om begrænset pesticid-indhold i fibre
  • Restriktioner på indhold af tungmetal i farvestoffer
  • Forbud mod visse azo-farvestoffer

Desuden skal produkterne leve op til forskellige kvalitetskrav, bl.a. i forhold til farveægthed.


Oeko-Tex 

Oeko-Tex handler udelukkende om sundhed og skal ikke forveksles med økologi. Sikre forbrugeren mod at blive udsat for sundhedsskadelige stoffer. 

https://www.oeko-tex.com/en/

https://www.oeko-tex.com/en/

https://www.teknologisk.dk/ydelser/hvad-er-oeko-tex/40947

Hvad er oeko tex og hvorfor skal du vælge oeko-tex tekstiler

OekoTex 100

Øko-Tex 100 er en human-økologisk produktmærkning. Man kan også kalde det en sundhedsmærkning. Alle typer babytøj og voksenbeklædning, og sengesæt, dyner, puder og madrasser til både babyer, børn og voksne, samt håndklæder, duge, møbelstof og møbelskum til polstring har mulighed for at blive godkendt til Øko-Tex mærkning med "TILTRO TIL TEXTILER"-mærket.

I selve mærket står altid det certificeringsnummer, som varen er godkendt under, og navnet på det institut, der har godkendt certificeringen. Teknologisk Institut (Tekstil sekretariatet) er den instans i Danmark, der står for undersøgelser og produktcertificering, der samtidigt giver tilladelse til mærkning af varer med Øko-Tex 100- mærket "TILTRO TIL TEXTlLER". Nogle virksomheder stiller krav til deres leverandører om at de skal kunne leve op til kravene i Øko-Tex 100 for at være sikre på, at leverandøren har 'styr' på sin produktion og kan levere produkter af god kvalitet. Der findes også en Øko-Tex 1000 ordning for miljømæssig godkendelse af produktionssteder. Teknologisk Institut foretager også de undersøgelser for virksomheder, der ønsker Øko-Tex 1000 miljøcertificering.


Cradle 2 Cradle

Cradle to Cradle er et designkoncept, hvor ideen er, at produkter skal designes til at kunne indgå i biologiske eller tekniske kredsløb og med henblik på at skabe værdi for både mennesker, miljø og økonomi. Det er udviklet som en respons på den hidtidige strategi om blot at minimere de negative effekter på miljøet ved at spare på ressourcerne og svine mindre. For mindre dårligt er stadig dårligt. 

Det tekniske og det biologiske kredsløb

Konceptet er udviklet med inspiration fra naturen, hvor overskud af materiale fra den ene sæson indgår som næringsstoffer og basis materiale for den næste. For at det kan lade sig gøre, skal produkterne i følge Cradle to Cradle designprincipperne kunne skilles ad, og de enkelte materialer skal enten kunne nedbrydes sikkert som biologisk næringsstof eller genanvendes i nye produkter som teknisk næringsstof. Det vil sige, at materialerne skal kunne indgå i biologiske eller tekniske kredsløb, således at også fremtidige generationer har adgang til ressourcer og råmaterialer, som vi har i dag. Denne tankegang ligger også til grund for cirkulær økonomi.

Det er udviklet som en respons på den hidtidige strategi om blot at minimere de negative effekter på miljøet ved at spare på ressourcerne og svine mindre. For mindre dårligt er stadig dårligt. https://vuggetilvugge.dk/viden-om/cradle-to-cradle/


Varefakta mærket 

Varefakta mærket er en garanti for, at en vare indeholder lige præcis det, der står nævnt på varedeklarationen. https://varefakta.dk/

Varefakta er en uvildig og frivillig mærkningsordning, så butikskæder, producenter og importører bestemmer selv, om de vil deklarere deres varer med Varefakta

Varefaktas overordnede formål er at skabe tryghed hos forbrugeren, igennem korrekt mærkning af forbrugerprodukter.  

Varefakta laver alt fra regulatorisk oversættelser, labeltjeks, stikprøvekontrol af børneprodukter til udarbejdelse af varedeklarationer med Varefaktas mærke på. 

Varefakta varetager hensynet til forbrugerens sikkerhed samt detailhandlens behov for juridisk korrekt mærkning i forhold til et ofte kompliceret regelsæt.