2. Led efter argumenter utraditionelle steder!

Brug for eksempel tænke-skrivning eller overvej, om der findes spændende og gode argumenter i kategorier, du ikke før har tænkt på. Det kunne fx være økonomiske, sundhedsmæssige og tidsmæssige kategorier.

- Udvælge dine bedste argumenter – dem som rent faktisk overbeviser

Skal du overbevise din modtager om noget i løbet af en præsentation, så udvælge de bedste tre argumenter. For mange argumenter kan svække din sag, fordi nogle af dem måske kun er halv gode. Et godt argument er et argument, der overbeviser modtageren. Et godt argument er baseret på korrekt information, det overbeviser modtageren – og vækker modtagerens interesse. Så hvis du vil vække din modtager, kan det være en god ide med et overraskende argument, der vender op og ned på hans/hendes forventninger.

3. I hvilken rækkefølge skal du vise din præsentation?

Sig, hvad du vil sige, sig det, sig, hvad du lige har sagt.
Fortæl dit hovedbudskab i indledningen, fremlæg indholdet, og opsummere med dit hovedbudskab til sidst. Gentagelsen af hovedpointen gør din præsentation nemmere at forstå og huske.

- Beskær indholdet – alle har ikke brug for al information

En af de vigtigste årsager til, at folk begynder at kede sig under et oplæg, er, at de får en masse information, som de ikke ved, hvad de skal stille op med. Sorter i dit stof ud fra dit hovedbudskab. Prioritere informationerne fra 1 til 5 og tag kun det allervigtigste med. Dine modtagere skal kun have ting at vide, som de skal bruge til at forstå dit hovedbudskab. Alt andet distraherer.

4. Fokusere din præsentation!

Man skyder ikke elefanter med spredehagl. Hav ét hovedbudskab og ét hovedargument, så rammer du mere præcist.

- Skab struktur i din præsentation

Hvis du har en god rækkefølge på dine informationer, hjælper du både dig selv og din modtager til at holde styr på dem. Start med at præsentere dit hovedbudskab og dig selv. Fortæl at dit oplæg indeholder f.eks. 3 afsnit – baggrund, særlige problemstillinger og anbefalinger e. lign. – og at du runder af med en konklusion og mulighed for spørgsmål, hvis det er tilfældet. Fortæl dine tilhører undervejs, hvis I er i oplægget, f.eks. "Nu går jeg videre til afsnit 2." på den måde hjælper du dem til at orientere sig i dit oplæg. Jo mindre de skal koncentrere sig om at orientere sig, jo mere kan de fokusere på dit budskab.

5. Hvordan skal det siges i præsentationen?

Husk at appellere til både fornuft og følelse.
Vi glemmer tit, at følelser har lige så stor betydning for menneskers beslutninger som hårde tal og statistikker. Tænk på hvilke følelser, der i forvejen er i situationen, og vær ikke bange for at adressere dem.
- Fængende indledning – godt begyndt er halvt fuldendt
Vent med at starte til alles øjne er rettet mod dig. Du skal fange folks opmærksomhed helt fra starten. Lad din allerførste sætning være enten dit hovedbudskab eller dit centrale spørgsmål. Derefter kan du præsentere dig selv og holde oplægget. På den måde serverer du din hovedpointe, når din modtager er fuldstændig fokuseret på dig.
Stiller du et retorisk spørgsmål indledningsvis, har det den fordel, at det automatisk aktiverer publikum og sætter dem i gang med at tænke over svaret. Det vækker desuden deres nysgerrighed – de vil gerne høre dit svar i løbet af præsentationen.

6. Brug eksempler og historier i din præsentation!

Et nærværende, relevant og konkret eksempel har ofte større argumentations-værdi end tørre tal. Fortæl en historie i levende og detaljerigt sprog, der taler til sanserne.

Det gør din præsentation mere nærværende, og den bliver nemmere at huske og forstå.
Fængende, opsummerende afslutning – hvad skal de have med hjem?
Næst efter indledningen, så er det i slutningen, at din modtager er mest opmærksom. Dit hovedbudskab – hvad enten det er fokus på en problemstilling, et løsningsforslag eller noget helt tredje – skal være det, modtageren har i hovedet efter dit oplæg. Sørg for at opsummere til allersidst, hvor du kort og kontant får understreget, hvad din konklusion er, og hvilke argumenter du havde for det. Det skal være helt kort, så det ikke virker som en gentagelse af oplægget, men som en opsummering. Det hjælper modtageren til at huske dine pointer og dit hovedbudskab.

7. Husk at bruge claptraps i præsentationen!

Du kan få folk til at reagere på dine budskaber med simple retoriske virkemidler ved at bruge modsætninger og/eller lave tredelinger.

Brug især gerne noget som bliver hængende som afslutning på din præsentation eller et af dine emner.
På den måde får du nemmere publikum med dig.
Vær dig selv, når du holder dine præsentationer
Det kan lyde banalt, men det er vigtigt for din troværdighed, at du bare er dig selv på gulvet, når du holder oplæg.

Påtager du dig en rolle, kan det hurtigt virke for smart eller på anden måde utroværdigt.
Træk vejret, smil og vær imødekommende. I stedet for at fokusere på, om du gør det godt nok, skal du i stedet have dit hovedformål for øje:

At hjælpe publikum til at modtage og forstå dit budskab.

8. Hvordan husker du præsentationen?

Overvej, om du skal bruge stikord eller fuldt udskrevet manuskript
Når du bruger fuldt manuskript, er du meget låst i forhold til at bruge stikord. Bruger du manuskript så husk at øve det så meget, at du kan have øjenkontakt med dit publikum. Kig kun sjældent i manuskriptet. Jo mere fri du er i din præsentation, jo mere velforberedt, engageret og reel vil du fremstå for dine tilhørere.

- Tal langsomt når du holder præsentationer -

Langt de fleste mennesker taler for hurtigt under oplæg. Det er faktisk svært at tale for langsomt. Sætter du tempoet ned og holder kunstpauser, giver du din modtager tid til at fordøje dine argumenter og danne sig et overblik. Det giver en bedre modtagelse af dit hovedbudskab. Det giver også dig ro til at trække vejret, og det har en række fordele:

Det modvirker nervøsitet, hurtig vejrtrækning og tørhed i munden. Du giver dig tid til at finde de rette formuleringer og snubler ikke over ordene – særligt hvis du taler på et fremmedsprog. Endelig får din modtager lettere ved at følge med og tillægger ofte dine ord mere vægt, hvis de er sagt roligt og ikke i et højt tempo.

9. Hvordan fremfører du præsentationen?

Vær åben i dit kropssprog.
Hvis du har dine hænder i lommen, holder dem samlet på ryggen eller over kors, låser du din gestik. Det gør dig ikke mere rolig, tværtimod flytter det bevægelsen ud i resten af kroppen og fjerner fokus fra din præsentation. Tag hænderne op af lommen, vær kropslig parat og udvis opmærksomhed og engagement.
- Slip hænderne løs under din præsentation
Vi gestikulerer alle sammen, og det virker unaturligt, når hænderne er låst på ryggen, foran maven eller i siderne. Den bedste gestik har du typisk, når du slapper af og taler med dine venner eller familie, så øv dig i at finde den ro og afslappethed, når du er på. Pas på med alt for indstuderet gestik – det kan hurtigt virke kunstigt. Omvendt skal du også være opmærksom på, om du uden at tænke over det har bevægelser, der virker direkte distraherende på modtageren. Et godt trick: Forestil dig, at du holder en papirclips mellem pege- og tommelfingerspids. Det giver din hånd noget at lave, samtidig med at den er fri til at bevæge sig.

10. Fremprovoker ikke unaturligt kropssprog!

Mennesker er gode til at afkode, hvornår kropssprog ikke er naturligt. Så vær hellere bevidst om, hvordan dit kropssprog er ved fx at optage en præsentation på video. Nedton de mindre velfungerende bevægelser og fokusér på de gode elementer
- Øvelse, øvelse, øvelse
Det er af afgørende betydning, at du øver dit oplæg igennem. Det giver dig en bedre fornemmelse af, hvordan du administrerer tiden, og af hvad der er væsentligst. Du får også en bedre fornemmelse for, hvilke formuleringer der ligger godt i munden, og hvilke det bliver for let at kludre i. Du kan også øve foran spejlet og træne gestik, smil og kropssprog, så du virker naturlig og dynamisk, uden at virke overgearet.