Animalske fibre er:

  • Hår fra får
  • Finere hår fra andre dyr
  • Grove dyrehår
  • Kokonfibre

Animalske tekstilfibre kommer af uld fra får, geder, kaniner og andre pelsdyr. Uldfiberen består af proteinmolekyle-kæder. Det samme gør silke, hvorfor silke også hører under kategorien animalske fibre og er en kokonfiber. 

De animalske er hårfibre og kokonfibre. Blandt hårfibrene er fåreuld langt det vigtigste, og blandt andre fibre i denne gruppe kan nævnes hår og/eller uld fra alpaka, lama og kamel, kashmir- og angoraged samt moskusokse og angorakanin, til samme gruppe, men med grovere fibre hører bl. a. kvæghår (fæhår) og hestehår.


Dyrevelfærd

Uld er et animalsk produkt. Dyrene dør godt nok ikke, for at levere uld til os, men der er nogle problemer i forhold til dyrevelfærd. Det gælder særligt de store landbrug, hvor de har flere tusinde får. I nogle af de store industrilandbrug, klipper man fåret rundt om halen (nogle gange halen og huden med), for at dyrene ikke får lus. Denne praksis findes næsten kun i Australien, hvor der generelt også er andre problemer med uld og dyrevelfærd.

Det er svært at kunne købe uld fra får, som med sikkerhed har et godt liv. Det skyldes måden ulden handles på. Tekstilproducenter køber oftest ulden gennem store auktioner, hvor køber byder på ulden og samler sammen fra forskellige gårde. Så du kan som udgangspunkt ikke vide ret meget om den pyntepude i uld du overvejer at købe. https://mancilli.dk/stories/naturfibre-baeredygtigt-materiale-eller-er-det/

Uld

Hvad er uld lavet af?

Uld er et naturligt proteinfiber, som hovedsageligt kommer fra får, men også fra andre dyr som geder (cashmere og mohair), kaniner (angora) og kameler. Uldens struktur er kompleks – det er fyldt med små luftrum, som giver fremragende isolering. 

Hvilke slags uld findes der?

Normalt betragtes alpaka og casmere som de fineste uldtyper og herefter følger merino, lambswool og almindelig ren ny uld.

Miskrobbillede af uld
Miskrobbillede af uld
  1. Ren uld / Lambswool. Ren uld er uld fra får eller lam
  2. Merino. Merino uld er den fineste type af fåreuld
  3. Alpaka / Baby alpaka
  4. Casmere
  5. Recycled / All wool.

Hvad er lanolin

I uld finder du lanolin. Lanolin er en fedtet gul substans som får producerer som pleje til deres uld. Det er et natur materiale, som udvindes fra uld. Man har brugt lanolin i flere tusinde år, i flere forskellige kulturer.

5 TING, DU BØR VIDE OM ULD

  • Uld er en naturlig fiber fra dyreriget, som består af protein
  • Der er cirka 40 fåreracer i verden og omkring 200 forskellige typer uld
  • Uld indeholder det naturlige fedt lanolin, som gør materialet delvist selvrensende
  • Uld er et naturligt funktionelt materiale, der kan føles både varmende og kølende mod kroppen
  • Uld er et biologisk nedbrydeligt og fornybart materiale

Behandling og vask af uld

Uld skal helst vaskes ved 30 grader - men tåler i og for sig højere temperaturer. Det ulden IKKE tåler er kombinationen af for høj varme og for meget bevægelse - så filter og kryber den. Det der sker, når ulden bliver lagt i varmt vand er, at de skæl der sidder på uldfibren åbner sig og begynder at stritte.

Man kan med fordel bruge uldvaskemiddel med lanolin eller flydende sæbespåner. Når man bruger uldvaskemiddel, undgår man, at uldens naturlige lanolin indhold vaskes ud for hurtigt. Hvis man har en vaskemaskine med uldprogram, anbefaler vi, at man benytter maskinvask. På den måde holdes temperaturen jævnt, og man undgår at hive i tøjet under vask. 

Uld og silke kan ikke tåle at blive vasket med almindeligt vaskemiddel. Det skyldes at almindeligt vaskemiddel ofte indeholder enzymer, der fremmer vaskeeffektiviteten, men som ødelægger uld og silke. Det er ene enzym er protease, der kan nedbryde proteinerne i uld og silke. Det kaldes også subtisilin. 

Brug aldrig skyllemiddel til uldtøj. Men man kan prøve dig lidt frem med eddike. Det kan også gøre ulden blød og lækker. Ikke alle vaskemaskiner er ens. 

Hvis uldtøjet er krympet, er det muligt at bløde stoffet op igen og strække det tilbage til noget, der minder om normalstørrelse. For at gøre dette, skal du bruge en spand med lunkent vand, babyshampoo og to store håndklæder. Alternativt kan du benytte balsam som får fibrene til at slappe af og blive mere medgørlige

Alle uldprodukter kan tåle centrifugering i vaskemaskinen, og vi anbefaler derfor at centrifugere dine uldprodukter efter vask. På den måde forkortes tørretiden. Uld er i nogen grad selvrensende og behøver derfor ofte ikke at blive vasket. 

Uld tørrer bedst liggende på et rent håndklæde. Når man bruger håndklæde suger det fugten fra tøjet og samtidigt undgår man at tøjet får trykmærker (hvis du fx har lagt det over et tørrestativ). Hæng det ikke på bøjle da der så kommer strækmærker i tøjet. 


Hvorfor uld er så populært

Uldstoffets fortsatte popularitet i tekstilindustrien er ikke blot et spørgsmål om tradition – det er et resultat af dens imponerende og alsidige egenskaber. Uldstof har en række kvaliteter, der gør det ideelt til både beklædning og hjemmetekstiler:

Naturlig isolering: Uldens mest fremtrædende egenskab er dens evne til at isolere. Dette betyder, at uld holder dig varm og behagelig i koldere klimaer, men det er også åndbart nok til at give komfort i varmere temperaturer. Uldfibrenes struktur skaber små luftlommer, der fanger varme, hvilket giver en naturlig termisk regulering.

Åndbarhed og fugttransport: Uld absorberer effektivt fugt fra huden og frigiver den ud i luften. Denne evne gør uld til et ideelt materiale til aktivt tøj, da det hjælper med at regulere kropstemperaturen og holde dig tør og komfortabel.

Vandafvisende egenskaber: Uldfibrene har en naturlig belægning af lanolin, hvilket giver dem en vis grad af vandafvisende egenskaber. Dette betyder, at let regn eller sne vil perle af uldens overflade, i stedet for at gennemvæde den.

Elasticitet og holdbarhed: Uld er naturligt elastisk, hvilket tillader det at strække og vende tilbage til sin oprindelige form. Denne elasticitet hjælper uldbeklædning med at modstå krøller, rynker og slitage, hvilket sikrer, at dine uldgenstande holder længere og bevarer deres form og udseende.

Flammehæmmende kvaliteter: Uld er naturligt flammehæmmende, hvilket gør det til et sikkert valg til hjemmetekstiler som tæpper og møbelbetræk. I modsætning til mange syntetiske fibre, vil uld ikke smelte eller dryppe, og det brænder langsomt, hvilket giver en ekstra sikkerheds fordel.

Allergi- og hudvenligt: For personer med sensitiv hud eller allergier er uld et fremragende valg. Uldens naturlige fibre er blødere og mindre tilbøjelige til at irritere huden sammenlignet med mange syntetiske materialer.


Bæredygtighed

Alt uld er ikke bæredygtigt, faktisk er det langt fra. Når man kigger på produktionen af forskellige tekstiler, er uld noget af det med højest klimabelastning. Det skyldes bl.a. dyrenes prutter, der udleder rigtig mange drivhusgasser. Derudover kunne den jord, som mange af dyrene går på, være brugt på fødevareproduktion. Dyrene skal også have foder og vand, hvilket i sig selv er ressourcekrævende. Til sidst bruges der vand og kemikalier til at farve og rense ulden.

Så ser man kun på selve produktionsdelen, så er uld et dårligt materiale, som har en enorm miljøbelastning.

Er uld bæredygtigt?

I en verden, der i stigende grad er opmærksom på bæredygtighed, er uld et miljøvenligt valg. Uld er en fornybar ressource, og dens produktion har en langt mindre miljøpåvirkning sammenlignet med mange syntetiske materialer. Uld er biologisk nedbrydelig og kan genbruges, hvilket gør det til en favorit i den økologisk bevidste modeindustri. Der er flere årsager til, at uld er et miljøbevidst valg:

Fornyelig ressource: Uld kommer fra får, som hvert år får ny pels. Denne kontinuerlige fornyelse gør uld til en fornyelig ressource, i modsætning til syntetiske fibre, der ofte er afledt af ikke-fornyelige råolieprodukter.

Biologisk nedbrydelig: I modsætning til mange syntetiske stoffer, som kan tage flere hundrede år at nedbryde, er uld biologisk nedbrydelig. Når uldprodukter til sidst kasseres, nedbrydes de naturligt, hvilket reducerer miljøbelastningen.

Lav miljøpåvirkning: Uldproduktion kræver generelt mindre energi sammenlignet med fremstillingen af syntetiske fibre. Uldens evne til at modstå snavs og lugt reducerer også behovet for hyppig vask, hvilket yderligere minimerer vand- og energiforbrug over tid.

CO2-absorption: Får spiller en rolle i den naturlige kulstofcyklus. Gennem deres græsning og andre naturlige processer bidrager de til jordens kulstofbinding. Uldfibre er sammensat af aminosyrer og kan absorbere CO2 fra atmosfæren.

Holdbarhed og lang levetid: Uld har en bemærkelsesværdig holdbarhed. En uld genstand kan holde i årevis, hvis ikke årtier, hvilket reducerer behovet for hyppige erstatninger og mindsker affaldsproduktionen.

Støtter traditionelt landbrug: Produktionen af uld støtter ofte traditionelle landbrugsmetoder, som har en lavere miljøpåvirkning sammenlignet med intensivt, industrielt landbrug.

I betragtning af uldstoffets mange bæredygtige egenskaber er det tydeligt, hvorfor denne fiber fortsat er en favorit blandt bevidste forbrugere og designere. Uld kombinerer æstetik med etik, hvilket gør det til et ideelt valg for dem, der søger både kvalitet og bæredygtighed i deres valg af tekstiler.


Uld

Uld er et utrolig alsidigt materiale, og har en god isolerings- og absorberingsevne. Der findes mange forskellige uldtyper, med forskellige egenskaber som egner sig til forskellige typer tekstiler, men der er nogle generelle ting, der går igen for alle former for uld.

Uld er naturligt lugtresistent og flammeresistent og håndterer fugt imponerende godt. Uld kan absorbere en del fugt uden at føles vådt, og uden at miste sine temperaturregulerende egenskaber. 

Det virker kølende i varmt vejr og varmende i koldt vejr, og er i det hele taget udmærket hvis man har en uldpude man vil kramme for at hjælpe kroppen med at temperaturregulere. Ulempen ved uld er dog at det er dyrt, nogle uldtyper kan kradse, hvis man bruger dem direkte mod huden. 

Forskellige uldkategorier 

Der findes forskellige kvaliteter og typer af uld, afhængigt af hvilken fåre race ulden kommer fra. Når man anvender udtrykket uld, menes der typisk hår fra får.

Uld fra får opdeles overordnet i 3 hoved grupper: 

  • Merino: Den fineste uld der anvendes til tekstiler. Fiberen er stærkt kruset, fyldig og blød med en fiberlængde på 50-120 mm. Anvendes til finere beklædning, habitter, bluser og strikkegarn.
  • Crossbred typer: Krydsning mellem engelske lavlandsfår og merino. Fibrene er grovere og mindre kruset, fiberlængden er ca. 120-150 mm. Anvendes hovedsageligt til grovere og mere slidstærke tekstiler som jakker, frakker, møbelstoffer og ægte gulvtæpper.
  • Grove uld typer: Disse kvaliteter kommer fra forskellige mere primitive fåreracer, og er kun meget svagt kruset, mere kompakte og grovere en de øvrige kvaliteter. Fiberlængden er ofte over 150 mm. Anvendes hovedsageligt til gulvtæpper og mere rustikke boligtekstiler.

En mikron, eller mikrometer, repræsenterer en milliontedel af en meter. Når det gælder uld, angiver mikron-målingen finheden af fibrene. For eksempel har en 18,5 mikron uld, ofte kaldet Super 100, fibre, der er 18,5 milliontedele af en meter i diameter.

Både uldgarn og akrylgarn ligner hinanden. Den perfekte metode til at identificere alle stoffer er at tage en lille snor af og lave en brændetest. Brændetesten er altid en præcis måde at se, om garnet er akryl eller uld, fordi akrylgarn smelter og lugter af brændt plastik, mens uld lugter af brændt hår. https://tekstilbiologi.dk/formidling/uld/

Cheviot uld

Cheviot racer har en cremet hvid fleece. Brecknock Hills har dog et komplet udvalg af naturlige farver. Nogle Miniature Cheviots er sorte eller tan, eller en af ​​disse farver tonet ned af hvid. Der er også en "malet" Miniature Cheviot med pletter i to eller flere farver.

Fleeces vejer generelt i intervallet 3 til 10 pund. De er ikke alt for fedtede.

Cheviot uld har en karakteristisk spiralformet krympning, som giver den den yderst ønskelige elasticitet. Cheviot uld blandes ofte i andre garner for at give den færdige artikel spændstighed og holdbarhed. Fleeceen er tæt og langhæftet, af 56-50'er kvalitet og fjedrende at røre ved. Disse særlige egenskaber hjælper også med at reducere fleeceråd og problemer med flueangreb. 

Fiberen kan variere fra næste hud blød til sprød. Mange spinnere anbefaler Cheviot som et fremragende strømpegarn, og mange noter fra spinnere anførte sokker som deres ultimative brug af garnet. Andre anvendelser omfatter strikning eller vævning vanter, hatte, overtøj og tæpper. Cheviot var den traditionelle uld vævet ind i skotske tartans og tweeds.

Crossbreed uld

Ulden fra de såkaldte crossbreeds (blandingsracer) varierer fra race til race mellem de nævnte længder. Det er en krydsning mellem engelske lavlandsfår og merino. Fibrene er grovere og mindre kruset, fiberlængden er mellemlang på ca. 120-150 mm. Anvendes hovedsagligt til grovere og mere slidstærke tekstiler som jakker, frakker, møbelstoffer og ægte gulvtæpper.  Lammeuld kaldes den første uld, der klippes af et får, førstegangsklip, og den er den blødeste, det nogensinde vil levere. 

Leicester uld

Leicester er en af ​​den engelske Longwool-type. Racen blev oprindeligt udviklet til brug i produktionen af ​​krydsningsmoderfår af høj kvalitet, som blev græsset i de tilstødende bakker i regionen. De stammer fraGrænse Leicesterindivider udvalgt til det blå ansigt (hvide hår på sort hud) og finere fleece. De findes primært i det nordlige England, Skotland og Wales.

Gennemsnitsvægten for modne væddere er cirka 250 lbs (115 kg) med voksne moderfår, der vejer 175 lbs (80 kg). Racens produktivitet er god, idet lammeprocenten fra modne moderfår rapporteres til at variere fra 220 til 250 procent. Ulden er klassificeret som halvglans og fin. 

Fleeceen er tung, krøllet, blød håndtering og skinnende, med en spiralformet hæfteklammer 200-250 mm i længden, 32-38 mikron. Den fleece vejer generelt fra 11-15 pounds med nogle vejer så meget som 20 pounds. Leicester Longwool beskrives generelt som en medium til stor race med en stor slagtekrop af høj kvalitet. De findes i øjeblikket i USA, Storbritannien, Australien og New Zealand.

Mohair uld

Mohair uld er en luksuriøs uldtype, som stammer fra angora geden. Mohair ulden er kendt for dens glans, holdbarhed og yderst unikke tekstur. Fibrene er lange, silkeagtige og kan med lethed farves i adskillige nuancer. Dette gør mohair uld til en eftertragtet råvare i tekstil industrien. Ulden har en fantastisk kombination af styrke, elasticitet og blødhed. Dette gør den velegnet til en bred vifte af produkter indenfor beklædningsgenstande og boligtekstiler. 

Produktionen af mohair begynder med opdræt af angorageder. Disse geder kræver speciel pleje for at sikre, at de producerer høj kvalitet mohair. De bliver typisk klippet to gange om året, i foråret og efteråret. Hver ged kan producere mellem 4 til 6 kg mohair om året. For at opnå den bedste kvalitet mohair, skal gederne have en god kost og leve under passende forhold, hvilket inkluderer adgang til rent vand og beskyttelse mod ekstreme vejrforhold. 

Egenskaber ved Mohair uld

Mohair uldens unikke egenskaber, der adskiller den fra andre uldtyper:

  1. Glans: Mohair har en naturlig glans, der giver en blød følelse, men også et yderst luksuriøst udseende
  2. Styrke og holdbarhed: Mohairfibre er stærkere end fåreuld, som gør at mohairprodukter ofte er mere slidstærkt
  3. Elasticitet: Fibrene har en høj elasticitet, der hjælper med at bevare formen af tøj og andre produkter med Mohair uld i
  4. Isolering: Mohair er både varmt og åndbart, som gør det ideelt til både varme og kolde klimaer
  5. Farve: Mohairfibre holder farver godt, og kan derfor nemt farves, hvilket gør dem ideelle til tekstiler der farves
  6. Modstandsdygtighed over for krøller: Mohair uld krøller ikke let og er derfor godt i tekstiler der skal benyttes til mere præsentabelt brug

Merino uld

Merino uld er den fineste uld der anvendes til tekstiler. Fiberen er stærkt kruset, fyldig og blød med en fiberlængde på 50-120 mm. Anvendes til finere beklædning, habitter, bluser og strikkegarn.

Merinould er et naturligt uldprodukt, der kommer fra merinofåret. I forhold til almindelig uld er merinould meget blødere og tyndere. Den gennemsnitlige fibertykkelse ligger på 17-24 micron, dvs. 0,02mm. Merinould er temperaturregulerende, varmer i våd tilstand og optager ikke svedlugt, hvilket gør det særdeles anvendeligt til undertøj.

Merinould oplever en stigende popularitet og du kan i dag både finde undertrøjer, lange underbukser, tykke merinould trøjer og endda strømpebukser i materialet. Merinofårene kommer oprindeligt fra Spanien, hvor de helt tilbage fra middelalderen er blevet opdrættet for deres fine uld. I dag findes merinofårene især i Australien og New Zealand.

Rommey uld

Rommey uld er en uldtype der er både holdbar og let at arbejde med. Den benyttes ofte i slidstærke sweatre. Betragtes som en rigtig god "begynderuld", der er meget nem at spinde. 

De første får, der ankom til New Zealand i 1853, var Romney får fra Kent, efterfulgt af Merino får i 1855. Det var dog Romney fårene, der udgjorde en stor del af fårepopulationen i New Zealand. I 1965 var 75 % af fårene i New Zealand Romney får, og selvom andre fåreracer også er blevet populære, udgør Romney får stadig omkring 58 % af den nationale newzealandske fåreflok. 

Den engelske race Romney er kendt for sin holdbare og krøllede uld, der er velegnet til både beklædning og tæpper. 

Kashmir uld

Cashmere ulden er fibre, som stammer fra cashmere gederne, som vandrer rundt i Kashmir-regionen i de mongolske bjerge, og som giver os den lækre kashmiruld. I Mongoliets bjerge findes der nemlig ekstreme vejrforhold, hvor temperaturen kan variere mellem -50° om vinteren til +40° om sommeren.

Cashmere er en uld type, der er kendt for en ekstrem blødhed, gode isoleringsevne og lette vægt. Cashmere ulden er blevet meget eftertragtet grundet dens luksuriøse tekstur og uldens evne til at holde varmen bedre end almindelig uld. Cashmere fibre varierer fra 12-15 mikrometer, og hæftelængden er omkring 1,75-2 tommer lang. Pashminas fiberbredde er mellem 12-14 mikrometer. Det mest tilgængelige cashmere er hvidt, men det kan også fås i farver fra sortbrunt til brunt og gråt. Cashmere og pashmina er op til 8 gange varmere end uld, så lidt kan gøre meget for at holde dig varm.

Lama uld

Lamauld stammer fra sydamerikanske lamaer, oftest fra Peru. Deres uld er stærk, meget blød og fri for lanolin. Lamauldens fibre er af omtrent samme tykkelse som mohairuldens, men lamauldens er hule. Lamauld isolerer endnu bedre og er varmere end fåreuld. 

Lamauld isolerer super godt mod kulde da lamahår er hule frem for kompakte som fåreuld er. Lamauld har færre skæl end fåruld og kradser derfor mindre og det indeholder ikke lanolin som fåreuld gør. Lanolin allergikere kan derfor bedre tåle lamaulden end fåreulden.

Hvad er forskellen mellem en alpaca og en lama?

Alpakaen er betydeligt mindre end lamaen og blev ikke avlet som pakdyr, men for dens uld. Alpakauld anvendes i strikkede eller vævede tekstiler som tæpper, sweatre, hatte, handsker, tørklæder, ponchos, frakker og sengetøj. En udvokset alpaka har normalt en højde på 81-99 cm og vejer 48-84 kg. 

Alpaca uld

Alpacauld er mere varmt end andet uldgarn, hvilket gør det perfekt til det kolde danske efterår og vintervejr. Det føles let og blødt og kradser mindre. Alpaca fibre er meget slidstærke, hvilket gør det færdige strikketøj mere holdbart. Alpaca er mere vandafvisende end andre typer garn og faktisk også mindre brandbare (hvis man skulle opholde sig i nærheden af åben ild med sit strikketøj, fx foran et bål en kølig efterårsaften).

Alpaca kan oftest bruges af folk, der er allergiske over for uld (merino og mohair), da det ikke indeholder lanolin. Lanolin er det fedtstof, som sidder mellem fibrene på fåreuld, som nogle mennesker er allergiske overfor. Derfor er Setasuri alpaca en rigtig god erstatning for fx mohairgarner. Setasuri alpaca indeholder silke (ligesom de fleste mohairblandinger) og har ofte samme løbelængde. I KnitByHeart finder du fx Setasuri fra Lana Grossa, som er et yderst populært alternativ til mohair.

Der findes fem kvaliteter af alpakauld. Frisenvangs produkter er lavet af de fineste kvaliteter:

  • Royal alpaca er det fineste, dyreste og blødeste, denne uld er meget sjælden og kun 5-10% af ulden fra en alpaka har denne kvalitet. Frisenvangs håndspundne garn indeholder den eksklusive royal alpakauld.
  • Babyalpaca, som er superblødt, er den anden dyreste kvalitet. Kvaliteten babyalpaka er at finde hos både unge og ældre dyr, men mængden af babyalpaka er størst den første gang ulden "høstes" fra en alpaka, deraf navnet. Frisenvangs naturgarner er spundet af 100% royal/babyalpaka og flere af vores sweatre er strikket af kvaliteten babyalpaka.
  • Fine alpaca er den tredje kategori af alpaka. Det er også utrolig blødt og kradser ikke. Frisenvangs ponchoer og flere af vores sweatre er strikket i 100% super fine alpaca.

Alpaca uld er en uldtype der er blød og silkeagtig, og med gode isolerende egenskaber. Denne uldtype er ofte varmere end fåreuld.

Angora kaninuld

Angora uld kommer fra angora kaniner. Grunden til forvirringen skyldes ofte at mohair geder også kaldes angora geder. Så ulden fra disse geder hedder mohair uld. Angora hår eller angora fibre henviser til den dunede pels, der produceres af angora kaninen. 

Angora kaniner har pelse i mange forskellige farver, fra hvid til grå og brun til sort. Angora kaninens uld er en luksus fiber, blød og silkeglat med fibre af omkring 12-16 mikrometer i diameter. På billeder ses forskellige hårtyper.

Fibrene blandes normalt med uld for at give garn elasticitet, da angorafibre ikke er naturligt elastiske. Blandingen med andre uldtyper mindsker blødheden og glansen samt prisen på det færdige produkt. Normalt strikkegarn bruger normalt 30-50 % angora for at opnå en vis glans, varme og blødhed uden bivirkningerne ved overdreven filtning.

Kamel uld

Kameluld er en naturlig fiber kæmmet fra kameler, og den tjener som beskyttelse mod ekstreme temperaturer i kamelernes naturlige habitat. Denne uld er præget af enestående isolerende egenskaber, der gør det til et yderst velegnet materiale til beklædning. 

Kameluld er kendetegnet ved at have den største mængde af lanolin i forhold til andre uldtyper.

Kameluldens fibre er specielt gode til at absorbere fugt, hvilket viser sig ved, at man ikke sveder. Garnet har glimrende antistatiske egenskaber og er derfor meget komfortabelt i miljøer, hvor der let opbygges statisk elektricitet. Kamelulds høje isolans er fra gamle dage kendt for gavnlige virkninger på muskler, led og ryg. Den reducerer smerter og normaliserer blodcirkulationen. Det er godt mod gigt, og bidrager til den gode dybe søvn. 

Kameluld er en type uld, der stammer fra kamelernes pels. Denne type stof er mere almindeligt kendt som kamelhår, og det stammer normalt fra en kamelunderart, der er kendt som den baktriske kamel.

Underpelsen er ganske blød, og bruges af baktriske kameler på samme måde, som man bruger glasfiberisolering mellem husets inder- og ydervægge. Mens beskyttelsespelsen kan bruges til at lave visse tekstiltyper, er underpelsen den del af den baktriske kamels hår, der oftest bruges til at lave beklædning. 

Kokonfibre

Animalske fibre består af hår fra dyr, eller af kokonfibre (silke) som kommer fra sommerfuglelarvers kokoner – den mest velkendte af disse er morbærlarven. Der findes i dag et utal af hårtyper og plantefibre med mange forskellige kvaliteter, som anvendes i tekstilindustrien. 

Kokonfibre

Silke (Morbærsilke) stammer fra silkesommerfuglen bombyx mori's larve, som danner sit puppehylster (kokon) af meget lange silkefibre.

Kokonerne dannes af en lang silkefiber, som larven presser ud og omkring sig selv. Hver kokon består af ca.3-4.000 m tråd (fiber), 1000-2000 meter af denne kan afhaspes i en ubrudt tråd (fiber). 

Silke - eller dronningen over alle tekstiler - som den også kaldes, kommer fra silkesommerfuglen. Eller nærmere betegnet larverne fra silkesommerfuglen.

Der findes flere hundrede forskellige silkesommerfugle, hvoraf den der laver den fineste silke kommer fra Kina. Silkesommerfuglehunnen lægger op mod 500 æg, som efter 20 dage udklækkes med små laver, der kun lever af morbærblade. Efter knap 3 uger er silkeormene blevet 70 gange større og begynder nu at spinde den fine, hvide silketråd. Efter to døgn har silkeormen produceret en tråd på ca. 1500 meter. Og for lige at sætte det i perspektiv, skal der faktisk bruges mindst 100 kokoner til et silketørklæde.

Så vidt vides startede produktionen af silkestof i Kina helt tilbage til 6000 f.Kr. og ifølge legenden var det den kinesiske kejserinde der gjorde opdagelsen. Silken blev hurtigt en meget eftertragtet luksus vare og handlen med silke bredte sig via karavaneruter til Indien, Europa og Mellemøsten. Deraf navnet Silkevejen.  

Silkens egenskaber

Silke er et meget behageligt stof at have på kroppen. Silke har temperatur regulerende egenskaber og varmer når vejret er køligt. Silken er åndbar og det har også en kølende effekt når det er varmt.

Silke er meget smidigt og bl.a. derfor er silke meget velegnet til tørklæder og til slips

Silkens fibre kan absorbere en tredjedel af sin egen vægt i fugtighed uden at silken føles fugtig. Silke tørrer også meget hurtigt.

Husstøvermider kan ikke lide de naturlige stoffer som silken indeholder. Er du allergisk overfor husstøvmider kan du med fordel anvende silke produkter.

Har du let ved at få eksem eller har du bare en følsom hud som let bliver irriteret, kan du også have glæde af silken. Silke bliver ikke angrebet af møl.

  • Silke er lige så stærkt som stål, hvis man måler i samme tråd tykkelse.
  • Silke føles ekstra blødt mod huden og er fugtabsorberende. Aminosyrerne og silkefibrene gør at man med silkebeklædning har det behageligt på alle årstider.
  • Silke har mindre tendens til at blive statisk elektrisk i sammenligning med andre lette stoffer.
  • Silke har en overflade der minder om perler takket være de mange lag af fibroin, der med sin prismelignende opbygning spreder lyset.

Vild silke (Tussah) 

  • Vild silke stammer fra vildtlevende silkesommerfugle 
  • Vild silke er mere ujævn og grovere end morbær silken 
  • Vild silke er mere modstandsdygtig over for sollys 
  • Vild silke er altid stabel fibre 
  • Vild silke er mere slidstærk