Hvad er uld lavet af?

Uld er et naturligt proteinfiber, som hovedsageligt kommer fra får, men også fra andre dyr som geder (cashmere og mohair), kaniner (angora) og kameler. Uldens struktur er kompleks – det er fyldt med små luftrum, som giver fremragende isolering. 

Hvilke slags uld findes der?

Normalt betragtes alpaka og casmere som de fineste uldtyper og herefter følger merino, lambswool og almindelig ren ny uld.

1. Ren uld / Lambswool. Ren uld er uld fra får eller lam
2. Merino. Merino uld er den fineste type af fåreuld
3. Alpaka / Baby alpaka
4. Casmere
5. Recycled / All wool.

Hvad er lanolin

I uld finder du lanolin. Lanolin er en fedtet gul substans som får producerer som pleje til deres uld. Det er et natur materiale, som udvindes fra uld. Man har brugt lanolin i flere tusinde år, i flere forskellige kulturer.

5 TING, DU BØR VIDE OM ULD

• Uld er en naturlig fiber fra dyreriget, som består af protein
• Der er cirka 40 fåreracer i verden og omkring 200 forskellige typer uld
• Uld indeholder det naturlige fedt lanolin, som gør materialet delvist selvrensende
• Uld er et naturligt funktionelt materiale, der kan føles både varmende og kølende mod kroppen
• Uld er et biologisk nedbrydeligt og fornybart materiale

Behandling og vask af uld

Uld skal helst vaskes ved 30 grader - men tåler i og for sig højere temperaturer. Det ulden IKKE tåler er kombinationen af for høj varme og for meget bevægelse - så filter og kryber den. Det der sker, når ulden bliver lagt i varmt vand er, at de skæl der sidder på uldfibren åbner sig og begynder at stritte.

Man kan med fordel bruge uldvaskemiddel med lanolin eller flydende sæbespåner. Når man bruger uldvaskemiddel, undgår man, at uldens naturlige lanolin indhold vaskes ud for hurtigt. Hvis man har en vaskemaskine med uldprogram, anbefaler vi, at man benytter maskinvask. På den måde holdes temperaturen jævnt, og man undgår at hive i tøjet under vask. 

Uld og silke kan ikke tåle at blive vasket med almindeligt vaskemiddel. Det skyldes at almindeligt vaskemiddel ofte indeholder enzymer, der fremmer vaskeeffektiviteten, men som ødelægger uld og silke. Det er ene enzym er protease, der kan nedbryde proteinerne i uld og silke. Det kaldes også subtisilin. 

Brug aldrig skyllemiddel til uldtøj. Men man kan prøve dig lidt frem med eddike. Det kan også gøre ulden blød og lækker. Ikke alle vaskemaskiner er ens. 

Hvis uldtøjet er krympet, er det muligt at bløde stoffet op igen og strække det tilbage til noget, der minder om normalstørrelse. For at gøre dette, skal du bruge en spand med lunkent vand, babyshampoo og to store håndklæder. Alternativt kan du benytte balsam som får fibrene til at slappe af og blive mere medgørlige. 

Alle uldprodukter kan tåle centrifugering i vaskemaskinen, og vi anbefaler derfor at centrifugere dine uldprodukter efter vask. På den måde forkortes tørretiden. Uld er i nogen grad selvrensende og behøver derfor ofte ikke at blive vasket. 

Uld tørrer bedst liggende på et rent håndklæde. Når man bruger håndklæde suger det fugten fra tøjet og samtidigt undgår man at tøjet får trykmærker (hvis du fx har lagt det over et tørrestativ). Hæng det ikke på bøjle da der så kommer strækmærker i tøjet. 

Hvorfor uld er så populært

Uldstoffets fortsatte popularitet i tekstilindustrien er ikke blot et spørgsmål om tradition – det er et resultat af dens imponerende og alsidige egenskaber. Uldstof har en række kvaliteter, der gør det ideelt til både beklædning og hjemmetekstiler:

Naturlig isolering: Uldens mest fremtrædende egenskab er dens evne til at isolere. Dette betyder, at uld holder dig varm og behagelig i koldere klimaer, men det er også åndbart nok til at give komfort i varmere temperaturer. Uldfibrenes struktur skaber små luftlommer, der fanger varme, hvilket giver en naturlig termisk regulering.

Åndbarhed og fugttransport: Uld absorberer effektivt fugt fra huden og frigiver den ud i luften. Denne evne gør uld til et ideelt materiale til aktivt tøj, da det hjælper med at regulere kropstemperaturen og holde dig tør og komfortabel.

Vandafvisende egenskaber: Uldfibrene har en naturlig belægning af lanolin, hvilket giver dem en vis grad af vandafvisende egenskaber. Dette betyder, at let regn eller sne vil perle af uldens overflade, i stedet for at gennemvæde den.

Elasticitet og holdbarhed: Uld er naturligt elastisk, hvilket tillader det at strække og vende tilbage til sin oprindelige form. Denne elasticitet hjælper uldbeklædning med at modstå krøller, rynker og slitage, hvilket sikrer, at dine uldgenstande holder længere og bevarer deres form og udseende.

Flammehæmmende kvaliteter: Uld er naturligt flammehæmmende, hvilket gør det til et sikkert valg til hjemmetekstiler som tæpper og møbelbetræk. I modsætning til mange syntetiske fibre, vil uld ikke smelte eller dryppe, og det brænder langsomt, hvilket giver en ekstra sikkerheds fordel.

Allergi- og hudvenligt: For personer med sensitiv hud eller allergier er uld et fremragende valg. Uldens naturlige fibre er blødere og mindre tilbøjelige til at irritere huden sammenlignet med mange syntetiske materialer.

Bæredygtighed

Alt uld er ikke bæredygtigt, faktisk er det langt fra. Når man kigger på produktionen af forskellige tekstiler, er uld noget af det med højest klimabelastning. Det skyldes bl.a. dyrenes prutter, der udleder rigtig mange drivhusgasser. Derudover kunne den jord, som mange af dyrene går på, være brugt på fødevareproduktion. Dyrene skal også have foder og vand, hvilket i sig selv er ressourcekrævende. Til sidst bruges der vand og kemikalier til at farve og rense ulden.

Så ser man kun på selve produktionsdelen, så er uld et dårligt materiale, som har en enorm miljøbelastning.

Er uld bæredygtigt?

I en verden, der i stigende grad er opmærksom på bæredygtighed, er uld et miljøvenligt valg. Uld er en fornybar ressource, og dens produktion har en langt mindre miljøpåvirkning sammenlignet med mange syntetiske materialer. Uld er biologisk nedbrydelig og kan genbruges, hvilket gør det til en favorit i den økologisk bevidste modeindustri. Der er flere årsager til, at uld er et miljøbevidst valg:

Fornyelig ressource: Uld kommer fra får, som hvert år får ny pels. Denne kontinuerlige fornyelse gør uld til en fornyelig ressource, i modsætning til syntetiske fibre, der ofte er afledt af ikke-fornyelige råolieprodukter.

Biologisk nedbrydelig: I modsætning til mange syntetiske stoffer, som kan tage flere hundrede år at nedbryde, er uld biologisk nedbrydelig. Når uldprodukter til sidst kasseres, nedbrydes de naturligt, hvilket reducerer miljøbelastningen.

Lav miljøpåvirkning: Uldproduktion kræver generelt mindre energi sammenlignet med fremstillingen af syntetiske fibre. Uldens evne til at modstå snavs og lugt reducerer også behovet for hyppig vask, hvilket yderligere minimerer vand- og energiforbrug over tid.

CO2-absorption: Får spiller en rolle i den naturlige kulstofcyklus. Gennem deres græsning og andre naturlige processer bidrager de til jordens kulstofbinding. Uldfibre er sammensat af aminosyrer og kan absorbere CO2 fra atmosfæren.

Holdbarhed og lang levetid: Uld har en bemærkelsesværdig holdbarhed. En uld genstand kan holde i årevis, hvis ikke årtier, hvilket reducerer behovet for hyppige erstatninger og mindsker affaldsproduktionen.

Støtter traditionelt landbrug: Produktionen af uld støtter ofte traditionelle landbrugsmetoder, som har en lavere miljøpåvirkning sammenlignet med intensivt, industrielt landbrug.

I betragtning af uldstoffets mange bæredygtige egenskaber er det tydeligt, hvorfor denne fiber fortsat er en favorit blandt bevidste forbrugere og designere. Uld kombinerer æstetik med etik, hvilket gør det til et ideelt valg for dem, der søger både kvalitet og bæredygtighed i deres valg af tekstiler.

Det virker kølende i varmt vejr og varmende i koldt vejr, og er i det hele taget udmærket hvis man har en uldpude man vil kramme for at hjælpe kroppen med at temperaturregulere. Ulempen ved uld er dog at det er dyrt, nogle uldtyper kan kradse, hvis man bruger dem direkte mod huden. 

Forskellige uldkategorier 

Der findes forskellige kvaliteter og typer af uld, afhængigt af hvilken fåre race ulden kommer fra. Når man anvender udtrykket uld, menes der typisk hår fra får.

Uld fra får opdeles overordnet i 3 hoved grupper: 

• Merino: Den fineste uld der anvendes til tekstiler. Fiberen er stærkt kruset, fyldig og blød med en fiberlængde på 50-120 mm. Anvendes til finere beklædning, habitter, bluser og strikkegarn.
• Crossbred typer: Krydsning mellem engelske lavlandsfår og merino. Fibrene er grovere og mindre kruset, fiberlængden er ca. 120-150 mm. Anvendes hovedsageligt til grovere og mere slidstærke tekstiler som jakker, frakker, møbelstoffer og ægte gulvtæpper.
• Grove uld typer: Disse kvaliteter kommer fra forskellige mere primitive fåreracer, og er kun meget svagt kruset, mere kompakte og grovere en de øvrige kvaliteter. Fiberlængden er ofte over 150 mm. Anvendes hovedsageligt til gulvtæpper og mere rustikke boligtekstiler.

En mikron, eller mikrometer, repræsenterer en milliontedel af en meter. Når det gælder uld, angiver mikron-målingen finheden af fibrene. For eksempel har en 18,5 mikron uld, ofte kaldet Super 100, fibre, der er 18,5 milliontedele af en meter i diameter.

Både uldgarn og akrylgarn ligner hinanden. Den perfekte metode til at identificere alle stoffer er at tage en lille snor af og lave en brændetest. Brændetesten er altid en præcis måde at se, om garnet er akryl eller uld, fordi akrylgarn smelter og lugter af brændt plastik, mens uld lugter af brændt hår. https://tekstilbiologi.dk/formidling/uld/

Animalske fibre består af hår fra dyr, eller af kokonfibre (silke) som kommer fra sommerfuglelarvers kokoner – den mest velkendte af disse er morbærlarven. Der findes i dag et utal af hårtyper og plantefibre med mange forskellige kvaliteter, som anvendes i tekstilindustrien. 

Kokonfibre

Silke (Morbærsilke) stammer fra silkesommerfuglen bombyx mori's larve, som danner sit puppehylster (kokon) af meget lange silkefibre.

Kokonerne dannes af en lang silkefiber, som larven presser ud og omkring sig selv. Hver kokon består af ca.3-4.000 m tråd (fiber), 1000-2000 meter af denne kan afhaspes i en ubrudt tråd (fiber). 

Silke - eller dronningen over alle tekstiler - som den også kaldes, kommer fra silkesommerfuglen. Eller nærmere betegnet larverne fra silkesommerfuglen.

Der findes flere hundrede forskellige silkesommerfugle, hvoraf den der laver den fineste silke kommer fra Kina. Silkesommerfuglehunnen lægger op mod 500 æg, som efter 20 dage udklækkes med små laver, der kun lever af morbærblade. Efter knap 3 uger er silkeormene blevet 70 gange større og begynder nu at spinde den fine, hvide silketråd. Efter to døgn har silkeormen produceret en tråd på ca. 1500 meter. Og for lige at sætte det i perspektiv, skal der faktisk bruges mindst 100 kokoner til et silketørklæde.

Så vidt vides startede produktionen af silkestof i Kina helt tilbage til 6000 f.Kr. og ifølge legenden var det den kinesiske kejserinde der gjorde opdagelsen. Silken blev hurtigt en meget eftertragtet luksus vare og handlen med silke bredte sig via karavaneruter til Indien, Europa og Mellemøsten. Deraf navnet Silkevejen.  

Silkens egenskaber

Silke er et meget behageligt stof at have på kroppen. Silke har temperatur regulerende egenskaber og varmer når vejret er køligt. Silken er åndbar og det har også en kølende effekt når det er varmt.

Silke er meget smidigt og bl.a. derfor er silke meget velegnet til tørklæder og til slips

Silkens fibre kan absorbere en tredjedel af sin egen vægt i fugtighed uden at silken føles fugtig. Silke tørrer også meget hurtigt.

Husstøvermider kan ikke lide de naturlige stoffer som silken indeholder. Er du allergisk overfor husstøvmider kan du med fordel anvende silke produkter.

Har du let ved at få eksem eller har du bare en følsom hud som let bliver irriteret, kan du også have glæde af silken. Silke bliver ikke angrebet af møl.

• Silke er lige så stærkt som stål, hvis man måler i samme tråd tykkelse.
• Silke føles ekstra blødt mod huden og er fugtabsorberende. Aminosyrerne og silkefibrene gør at man med silkebeklædning har det behageligt på alle årstider.
• Silke har mindre tendens til at blive statisk elektrisk i sammenligning med andre lette stoffer.
• Silke har en overflade der minder om perler takket være de mange lag af fibroin, der med sin prismelignende opbygning spreder lyset.

Vild silke (Tussah) 

• Vild silke stammer fra vildtlevende silkesommerfugle 
• Vild silke er mere ujævn og grovere end morbær silken 
• Vild silke er mere modstandsdygtig over for sollys 
• Vild silke er altid stabel fibre 
• Vild silke er mere slidstærk