PÅ DENNE SIDE FINDER MAN: FN's Verdensmål _ - Cirkulær økonomi _ - Earth Overshoot Day _ - Fast fashion / Slow fashion _ - Upcycling / downcycling _ - Greenwashing _ - De 7 R'er for bæredygtig mode _ - Bæredygtig tekstilproduktion

Branchens klimaaftryk
Bæredygtig produktion
Fast / slow fashion
Cirkulær økonomi

Tekstilbranchen og klimaftryk

The True Cost:

Denne film skal ses til miljøprojektet og her kan man hente konkret viden om fast fashion i tekstilindustrien

Miljømærkning af tekstiler skal lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav til kemikalier, som bruges i tekstilproduktionen. Det sikrer renere spildevand - og gavner både de mennesker der producerer tekstilerne, og dem der skal anvende dem.

Tekstilindustrien tegner sig for omkring 10 procent af drivhusgasemissionerne fra menneskelig aktivitet, men der er måder at reducere klimapåvirkningen af dit klædeskab?

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kg tøj om året. Hertil kommer 2,3 kg boligtekstiler, hvilket betyder, at den gennemsnitlige dansker køber 13,2 kg nye tekstiler om året.

Forbruget af tøj og sko forventes at stige globalt med over 60 % frem mod 2030.

Bæredygtige tekstiler er tekstil og materialer, som er produceret på en måde, som minimerer den miljømæssige påvirkninger, og samtidig er produceret med social og økonomisk ansvarlighed i fokus

Mode- og tekstilbranchen har de seneste år været i søgelyset for deres negative påvirkning af miljøet. Den traditionelle tekstilbranche har været anklaget for alt fra forurening og udtømning af planetens ressourcer til overdrevent brug af naturlige ressourcer og udledning af skadelige kemikalier. Vi vil i denne blog dykke ned i emnet "bæredygtige tekstiler": Deres fordele og, hvordan de revolutionerer modebranchen og fører dem mod en grønnere og mere ansvarlig fremtid. VEJEN TIL EN GRØNNERE FREMTID

Produktion af tekstiler og beklædning har et stort klimaaftryk samt et stort ressource- og arealforbrug. Ifølge CONCITOs opgørelse af Danmarks globale forbrugsudledninger står tekstilforbruget for en samlet årlig udledning på godt 2 mio. ton CO2e, svarende til 400 kg CO2e per dansker årligt.

CONCITO https://concito.dk/udgivelser/fremme-klimarigtigt-toejforbrug

Bæredygtige tekstil-typer du skal kende

STOFGUIDE: DE MEST BÆREDYGTIGE TEKSTILER

Spørgsmål der er vigtige at besvarer, når man taler om bæredygtighed

  • Hvad er FN's verdensmål og hvad bruger vi dem til og hvad kan vi ikke opfylde?
  • Hvad er Bæredygtighed - Brundtlandrapporten?
  • Hvad er Overshoot Day og hvorfor ligger Danmark der hvor vi gør og hvorfor er Kina sort?
  • Hvad er Fast Fashion og Slow Fashion, og hvad gør det ved vores forbrugsmønster og produktion?
  • Hvad er Lineær Økonomi og Cirkulær Økonomi i alle enkelte punkter?
  • Hvordan gør vi affald til en ressource?
  • Hvordan arbejder men med de 5 eller 7 R'er i den cirkulære tankegang?
  • Hvad er DOWN CYKLING & UP CYKLING?
  • På hvilken måde kan man mærke tøjet i forhold til miljømærkninger?
  • Hvad er Green Washing?

Hvad er bæredygtighed og FN's Verdensmål?

Hvis man skal forklare bæredygtighed enkelt, kan man sige at: når noget er bæredygtigt, betyder det, at man passer på det der er, så fremtidige generationer også kan få noget ud af det eller bibeholde det. Det kan eksempelvis være økonomisk, socialt eller miljømæssigt.


Bæredygtighed

Hvis man skal forklare bæredygtighed enkelt, kan man sige at: når noget er bæredygtigt, betyder det, at man passer på det der er, så fremtidige generationer også kan få noget ud af det eller bibeholde det. Det kan eksempelvis være økonomisk, socialt eller miljømæssigt.

Hvad handler Brundtlandrapporten?

For at forstå FN's 17 verdensmål skal man først kende til Brundtlandrapporten 

Rapporten hedder Vores fælles fremtid, men den kaldes Brundtland-rapporten efter kommissionens formand, den norske statsminister Gro Harlem Brundtland. Rapporten blev lavet af "The World Commission on Environment and Development" under FN, og den udkom i 1987. Den satte første gang fokus på global bæredygtighed. Den var stilet til regeringerne, forretningslivet og først og fremmest de mennesker, hvis velfærd må være hovedmålet for miljø- og udviklingspolitik.

FN's 17 Verdensmål

Når man arbejder med Verdensmål, så skal man se på hvad man kan opfylde af mål og delmål men vigtigst er det at se på hvad man ikke kan opfylde. - Tag udgangspunkt i mål man vil implementere og derefter se på hvor godt det lykkes-

I fashionindustrien er man begyndt at indlemme verdensmålene en del. Da tekstilindustrien sætter meget store klimaaftryk, så er det vigtigt at man er opmærksom på det og begynder at arbejde mere bæredygtigt. 
Man kan undre sig over der ikke er kommet flere lovmæssige stramninger i forhold til branchen, men på EU plan har man rettet blikket med den og i de kommende år vil der komme nogle stramninger.

Det er især i produktionsledet og bortskaffelsesledet der er meget store klimaaftryk og det er her der vil ske stramninger.  https://www.verdensmaalene.dk/maal

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN's 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber.

Verdensmålene anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne. Det kræver en fælles, global integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

Og alle lande skal bidrage. Uagtet landenes forskellige udgangspunkt. De store udfordringer, vi står overfor i dag, er globale. Og det samme er konsekvenserne. Derfor er vi nødt til at løse udfordringer i fællesskab.

I fashionindustrien er man begyndt at indlemme verdensmålene en del. Da tekstilindustrien sætter meget store klimaaftryk, så er det vigtigt at man er opmærksom på det og begynder at arbejde mere bæredygtigt. Man kan undre sig over der ikke er kommet flere lovmæssige stramninger i forhold til branchen, men på EU plan har man rettet blikket med den og i de kommende år vil der komme nogle stramninger. Det er især i produktionsledet og bortskaffelsesledet der er meget store klimaaftryk og det er her der vil ske stramninger 


Social bæredygtighed

Social bæredygtighed bliver også kaldt for social retfærdighed, og betyder i korte træk at mennesker bliver behandlet retfærdigt og ens nu og i generationerne fremover. Her skelner man ikke mellem f.eks. generationer, samfund, lande og status som rige og fattige mm.   

Tekstilbranchen har fokus på fokus på lovgivning indenfor Due Diligence, CSRD og CSDD.

CSR (Corporate Social Responsibility) kaldes også samfundsansvar, social ansvarlighed, bæredygtighed og tredobbelt bundlinje. Uanset hvilken betegnelse man bruger, handler CSR om, at virksomheder udviser ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund. Det handler om at drive forretning på en måde, der minimerer negative påvirkninger og maksimerer positiv værdi for mennesker, miljø og økonomi.

https://climaider.com/blog/hvad-er-csr-corporate-social-responsibility

Hvad er CSRD?       -        Dansk Erhverv


Klima bæredygtighed

Miljømæssig bæredygtighed er det, som de fleste forbinder med bæredygtighed. Her kan man sætte lighedstegn mellem miljømæssig bæredygtighed og andre ord som klimabevidsthed, grøn omstilling og at respektere miljøet, verden og klimaet.

Altså betyder det, at man opfylder den nuværende generations og de kommende generationers behov uden at skade de økosystemer, der genererer dem. På den måde vil man undgå at tærer på naturen, klimaet og miljøet som i sidste ende ender i udtømte naturressourcer, klimaforandringer, forurening, tab af natur og biodiversitet.  

Skabe en tekstilproduktion der gerne skal lave så lille et klimaaftryk som muligt. I dag er tekstilbranchen en branche der har et stort klimaaftryk.

Miljømæssig bæredygtighed handler om at passe på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på. Det vil sige om at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø – både nu og i fremtiden. 


Økonomisk bæredygtighed

I tekstilbranchen handler det bl.a. om at skabe en lige og fair løn i tekstilbranchen.

Når man taler om økonomisk bæredygtighed, er det derfor essentielt at forstå økonomien i et bredt perspektiv. Det handler om, hvordan et bedre miljø spiller ind på de udgifter, der er til oprensning eller vedligehold, hvordan socialt velfungerende områder i byen har færre udgifter til reparation, vedligehold, hvordan velfungerende produktion og arbejdsforhold kan medføre bedre levevilkår, hvordan bedre uddannelse kan højne folks sundhed og forståelse for bæredygtighed osv. 

Økonomisk bæredygtighed handler om at bruge kapital på den bedst mulige måde for de kommende generationer. Et bæredygtigt budget skal således beregnes i et større perspektiv end blot indtægter og udgifter. Her skal der vurderes, om kapitalen er forvaltet på den bedst mulige måde, så den i fremtiden har samme eller mere værdi som i dag.  

Cirkulær økonomi

Hvad er cirkulær økonomi?

I fashionindustrien er man begyndt at indlemme verdensmålene en del. Da tekstilindustrien sætter meget store klimaaftryk, så er det vigtigt at man er opmærksom på det og begynder at arbejde mere bæredygtigt. 
Man kan undre sig over der ikke er kommet flere lovmæssige stramninger i forhold til branchen, men på EU plan har man rettet blikket med den og i de kommende år vil der komme nogle stramninger.
Det er især i produktionsledet og bortskaffelsesledet der er meget store klimaaftryk og det er her der vil ske stramninger.

Vi skal se på affald som noget der har værdi!

Den cirkulære økonomi er en model for produktion og forbrug , som involverer deling, leasing, genbrug, reparation, istandsættelse og genanvendelse af eksisterende materialer og produkter så længe som muligt. På den måde forlænges produkternes livscyklus.

I praksis indebærer det at reducere spild til et minimum. Når et produkt når slutningen af ​​sin levetid, holdes dets materialer inden for økonomien, hvor det er muligt takket være genbrug. Disse kan bruges produktivt igen og igen og derved skabe yderligere værdi

https://www.europarl.europa.eu/topics/da/article/20150701STO72956/cirkulaer-okonomi-vigtigheden-af-at-genbruge-produkter-og-materialer

https://www.europarl.europa.eu/topics/da/article/20150701STO72956/cirkulaer-okonomi-vigtigheden-af-at-genbruge-produkter-og-materialer

I fashionindustrien er man begyndt at indlemme verdensmålene en del. Da tekstilindustrien sætter meget store klimaaftryk, så er det vigtigt at man er opmærksom på det og begynder at arbejde mere bæredygtigt. Man kan undre sig over der ikke er kommet flere lovmæssige stramninger i forhold til branchen, men på EU plan har man rettet blikket med den og i de kommende år vil der komme nogle stramninger. Det er især i produktionsledet og bortskaffelsesledet der er meget store klimaaftryk og det er her der vil ske stramninger.

FILM OM CIRKULÆR ØKONOMI: https://video.dn.dk/klimaklog-pa-2-minutter-om-2?start=138

Dette er en afvigelse fra den traditionelle, lineære økonomiske model, som er baseret på et take-make-consume-smid væk-mønster. Denne model er afhængig af store mængder billige, let tilgængelige materialer og energi. 

Cirkulær Økonomi. Cirkulær økonomi: definition, betydning og fordele

Dette er en afvigelse fra den traditionelle, lineære økonomiske model, som er baseret på et take-make-consume-smid væk-mønster. Denne model er afhængig af store mængder billige, let tilgængelige materialer og energi. Cirkulær Økonomi.

I fashionindustrien er man begyndt at indlemme verdensmålene en del. Da tekstilindustrien sætter meget store klimaaftryk, så er det vigtigt at man er opmærksom på det og begynder at arbejde mere bæredygtigt.

Man kan undre sig over der ikke er kommet flere lovmæssige stramninger i forhold til branchen, men på EU plan har man rettet blikket med den og i de kommende år vil der komme nogle stramninger. Det er især i produktionsledet og bortskaffelsesledet der er meget store klimaaftryk og det er her der vil ske stramninger.

Cirkulær økonomi - en bæredygtig fremtid - https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/baeredygtighed/cirkulaer-okonomi/

Cirkulær produktion

Cirkulær produktion er en forretningsmodel, hvor virksomheder kan oparbejde affald til nye materialer eller bruge materialerne fra gamle og udtjente produkter og biprodukter i produktionen af nye produkter. Der kan være forretning i, at virksomheder udnytter andre virksomheders restmaterialer.

MAN SKAL TÆNKE DET IND I ALLE FASERNE AF FREMSTILLINGEN AF PRODUKTERNE FRA START TIL SLUT

Helt basalt ser man på GENBRUG OG GENANVENDELSE

GENBRUG ER: Når produkter og materialer bliver istandsat og  brugt i den form de oprindeligt har haft, så de kan anvendes på ligefod med nye produkter.

Et eksempel kunne være: En brugt plastflaske der bliver renset og genbrugt som en ny flaske

GENANVENDELSE ER: At trække værdifulde materialer ud af kasserede produkter og anvende dem igen på en ny måde.

Et eksempel kunne være: En smadret plastflaske der bliver smeltet om til polyester og anvendt i beklædning.

Derudover skal man også se på DOWNCYCLING & UPCYCLING

Hvad er cirkulær økonomi: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/forretningsudvikling/gronne-forretningspotentialer/cirkular-okonomi/om-cirkular-okonomi/

Earth Overshoot Day

Klodens Overforbrugs Dag

I fashionindustrien er man begyndt at indlemme verdensmålene en del. Da tekstilindustrien sætter meget store klimaaftryk, så er det vigtigt at man er opmærksom på det og begynder at arbejde mere bæredygtigt.

Man kan undre sig over der ikke er kommet flere lovmæssige stramninger i forhold til branchen, men på EU plan har man rettet blikket med den og i de kommende år vil der komme nogle stramninger. Det er især i produktionsledet og bortskaffelsesledet der er meget store klimaaftryk og det er her der vil ske stramninger.

Earth Overshoot Day er den dato, hvor vi mennesker har opbrugt naturens budget / ressourcer – flere måneder, inden året er omme.

Danmark brugte alle planetens naturligt forekommende ressourcer – defineret ved Danmarks Earth Overshoot Day – som de senere år har ligget i slutningen af mart, og for resten af verden slut juli/start august. Det betyder at Danmark ligger i den kedelige top 10 af lande der har forbruger mest. - Omregnet betyder det at vi som danskere bruger 4 gange så mange ressourcer, som planeten kan genskabe på et fuldt kalenderår. Earth Overshoot Day

I fashionindustrien er man begyndt at indlemme verdensmålene en del. Da tekstilindustrien sætter meget store klimaaftryk, så er det vigtigt at man er opmærksom på det og begynder at arbejde mere bæredygtigt. Man kan undre sig over der ikke er kommet flere lovmæssige stramninger i forhold til branchen, men på EU plan har man rettet blikket med den og i de kommende år vil der komme nogle stramninger.Det er især i produktionsledet og bortskaffelsesledet der er meget store klimaaftryk og det er her der vil ske stramninger.

Fast fashion er det konstante udbud af ny tøjstil til meget lave priser. For at tackle miljøpåvirkningerne heraf vil EU mindske mængden af tekstilaffald og livscyklusset og genbruge tekstiler. Det er en del af planen til at få en cirkulær økonomi fra 2050. I marts 2020 vedtog Kommissionen en ny handlingsplan for en cirkulær økonomi, der omfatter en EU-strategi for tekstiler, der tager sigte på at udvikle innovation og fremme genbrug inden for denne sektor. Tøjproduktion og miljø https://www.europarl.europa.eu/topics/da/article/20201208STO93327/tekstilproduktionens-og-affaldets-indvirkning-pa-miljoet

I fashionindustrien er man begyndt at indlemme verdensmålene en del. Da tekstilindustrien sætter meget store klimaaftryk, så er det vigtigt at man er opmærksom på det og begynder at arbejde mere bæredygtigt. 
Man kan undre sig over der ikke er kommet flere lovmæssige stramninger i forhold til branchen, men på EU plan har man rettet blikket med den og i de kommende år vil der komme nogle stramninger.
Det er især i produktionsledet og bortskaffelsesledet der er meget store klimaaftryk og det er her der vil ske stramninger.
https://www.overshootday.org/about/ 

Fast fashion / Slow fashion

Greenwashing

Fast fashion / Slow fashion

Begreberne Fast Fashion og Slow Fashion er overalt i øjeblikket. Men hvad betyder Fast Fashion egentlig? Og hvad gør Slow Fashion-mærker så anderledes? Vi tager et kig på de mest åbenlyse forskelle og sammenligner Fast Fashion vs. Slow Fashion... Fast Fashion vs. Slow Fashion

Hvad er fast fashion, og hvorfor er det et problem?

Hvad er Fast fashion?

Fast Fashion beskriver en forretningsmodel, hvor så mange modekollektioner som muligt bringes på markedet så hurtigt som muligt. Kollektionerne er baseret på de nyeste trends, drevet af, hvad der er på mode hos berømtheder og designere. Disse trends efterlignes så på kortest mulig tid, produceret i lav kvalitet og til en meget lav pris for at flytte varerne så hurtigt som muligt indtil næste trend kommer. Man plejer at sige, at fast fashion har sit udspring i starten af 1990'erne.

Ubegribelige mængder af kasseret tøj er vokset sammen med ørkenen i Chile 

Vores brugte tøj ligger og forurener Chiles ørken. Tons og atter tons af vores aflagte syntetiske tøj ender op på de såkaldte tøjkirkegårde og fylder 300 hektarer af Atacama-ørkenen. Det stinker og er til stor skade for miljøet. Stop det, siger de chilenske myndigheder. Derudover har Afrika svært ved at slippe for uønsket genbrugstøj

Genbrugstøj fra Vesten kan ende med at forurene eller udkonkurrere lokale producenter i Afrika. Flere lande har forsøgt sig med et forbud, men de fleste er blevet presset til at opgive det. Man tror, man sender tøj til Afrika med gode hensigter, men det er i stedet for der vi dumper vores affald og Afrika har svært ved at komme af med det.

Hvad er Slow Fashion?

Slow Fashion er et begreb, der beskriver en bæredygtig og bevidst tilgang til modeproduktion og -forbrug. Tøj er for det meste lavet af miljøvenlige materialer eller endda genbrugstekstiler. Tøj er typisk mere slidstærkt og af højere kvalitet. Der lægges også vægt på miljøvenlig produktion.

Upcycling / downcycling

Definition af upcycling, recycling og downcycling

Det ligger næsten i ordlyden på de tre begreber. Forskellen mellem upcycling, recycling og downcycling handler om, hvorvidt der skabes et produkt med større, mindre eller den samme værdi i forhold til det produkt, man i forvejen havde.

Upcycling beskriver den proces, hvor man ved at behandle eller forarbejde et produkt skaber en større værdi, end produktet i udgangspunktet havde. Et eksempel på upcycling er, hvis man bruger rester fra tøjproduktion til at lave nye produkter – eksempelvis ved at producere andet tøj eller lave tasker af restproduktet.

Formålet med upcycling er at genbruge spildprodukter og at undgå at skulle bruge nye ressourcer. Det handler altså om at bruge mest muligt at de restprodukter, man har, og give affald og spild nyt liv.

Recycling er, når man tilfører et materiale eller et produkt den samme værdi, som det i forvejen havde. Med andre ord handler det om, at fastholde et produkt eller et materiale i den cyklus, det i forvejen befinder sig i. Det lyder måske kringlet. Men det er mere lige til, end man skulle tro.

Vores pantsystem er et godt eksempel. Her genanvendes glas, plastik og metal. Og på den måde forbliver det i den samme cyklus over længere sigt i stedet for at blive til affald. Realistisk set kan disse materialer dog ikke genanvendes til evig tid. Derfor vil nogle måske mene, at genbrug af pantprodukter i stedet udgør downcycling, som er den sidste form for genanvendelse.

Downcycling sker, når et produkt transformeres til et andet produkt, der har en lavere værdi, end produktet i forvejen havde. Det kan måske lyde som en dårlig løsning. Men det er det faktisk ikke (i hvert fald ikke altid). Det er nemlig ikke altid muligt at upcycle og recycle produkter, og når det er tilfældet, er det bedre at downcycle end at lade materialet gå til spilde.

Et eksempel på downcycling er, når gamle tøjrester laves om til klude og viskestykker. Selvom viskestykker og klude for de fleste ikke har samme værdi som tøj, er det stadig bedre end at smide det ud.

https://arosbusinessacademy.dk/upcycling-recycling-downcycling/

Zero Waste Week Danmark: https://www.zerowasteweek.co.uk/zero-waste-week-denmark/

CSR: https://www.csr.dk/hvad-er-grundprincipperne-i-cirkul%C3%A6r-%C3%B8konomi

DANSK ERHVERV - EU lovgivning: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2023/december/stort-skift-ny-eu-lovgivning-vil-regulere-tekstilbranchen-med-hardere-hand/

Nyt lovforslag til tøjproduktion: https://www.csr.dk/nyt-lovforslag-skal-f%C3%A5-t%C3%B8jproducenter-til-d%C3%A6kke-omkostninger-tekstilaffald

Dine gamle jeans ligger og dør på en strand i Ghana. Men nu vil EU give tøjet længere liv

Recycling Strategies: Downcycling and Upcycling Explained

De 7 R'er for bæredygtig mode 

De 7 R'er for bæredygtig mode

https://www.treehugger.com/rs-sustainable-fashion-4854738

Modeindustrien er notorisk uholdbar, men det betyder ikke, at dit skab også skal være det. Når det er sagt, kan det være en skræmmende opgave at gøre dit skab grønnere. Derfor anbefaler man at gøre det langsomt ved at inkorporere modens 7 R'er i din grønne livsstil.

De 7 R'er for bæredygtig mode er som følger: Rethink, Refuse, Reduce, Reuse, Repair, Recycle, and Rot . Disse principper er ikke kun tilfældige; de er et hierarki af anbefalede trin, du skal tage, før du smider et stykke tøj ud, som sidste udvej. Inkorporer disse trin i dit liv for at bremse dit forbrug af mode og træffe mere bæredygtige valg.

https://www.thisgreenlifestyle.com/all-articles/the-7-rs-of-sustainable-fashion

Rethink - Gentænke

Det første og vigtigste skridt i dette hierarki er at gentænke dit forbrug af mode. Se nærmere på den måde, du forbruger mode på. Spørg dig selv: Hvor vigtigt er det egentlig at holde sig opdateret om de hurtige modetrends, der fremmes af influenserne på sociale medier? Køber du impulskøb tøj, når dit yndlingsfirma promoverer et nyt udsalg? Køber du tøj, fordi du er bange for at "gentage outfits" eller være ude af stil? 

Refuse - Nægte

Sig fra! Det næste på det bæredygtige modehierarkiet er at afvise tøj, der er unødvendigt eller uholdbart. For eksempel er det almindeligt, at begivenheder og virksomheder uddeler "swag" såsom T-shirts eller hatte. Selvom der er et tidspunkt og et sted for sådanne uddelinger, er de ofte billigt fremstillet og overproduceret, hvilket betyder, at de til sidst ender med at blive kasseret og sendt til lossepladsen og med til at skabe "tøjøer" i Afrika og Syd Amerika

Tøj øer i den Chilenske Ørken - https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/ubegribelige-maengder-af-kasseret-toej-er-vokset-sammen-med-oerkenen-i-chile

Reduse - Genudnytte

Det vigtigste koncept på denne liste er at købe mindre. Dette fører til mindre rod i skabene. Hvis man kan se, hvad man ejer og passe man bedre på det. Man er mere tilbøjelige til at gå det tøj man har, når man kan se det, og fordi det ikke bliver glemt. 

"Reducer" er den første af de tre kerne R'er for bæredygtig affaldshåndtering og en naturlig forlængelse af Rethink og Refuse. Selvom du måske ikke direkte eller umiddelbart kan påvirke mængden af ​​tøj, der produceres hvert år - hvor som helst på skalaen fra 80 til 150 milliarder varer om året - kan en nedsættelse af dit forbrug have en bottom-up effekt på modeindustrien, som demonstreret af forskere .

De mest effektive måder at reducere dit forbrug af mode på inkluderer kun at købe det, du har brug for, at vælge kvalitetsvarer og få dit tøj til at holde længere for at reducere behovet for nyt. Få for eksempel dit tøj til at holde længere ved at vaske og tørre det sjældnere , kun når det er nødvendigt i stedet for efter hver brug.

Reduce betyder begræns. Se man på sine forbrugsvaner: hvad bruger jeg, hvad har egentlig brug for? Begræns dit forbrug til det du rent faktisk bruger.  

Reuse - Genbrug

Genbrug eller brug igen. Det er på høje tid, at vi normaliserer gentagelse af outfits . Tøj er beregnet til at blive brugt, så tag dem på! Desværre bliver det meste tøj i gennemsnit kun brugt 7-10 gange , før det smides ud eller doneres. Ifølge #30wearchallenge skal en genstand bæres mindst 30 gange, før den "bryder ud" med hensyn til dens miljøpåvirkning.

Mens de fleste genstande kan og bør bæres endnu mere end det, kan der være gyldige grunde til, hvorfor du ikke har et stykke tøj på længere, såsom ændringer i din højde, størrelse eller stil. Det er her, at donere og videresælge kommer godt med. For at sikre, at dit tøj fortsat bliver genbrugt af andre, kan du give, videresælge eller donere uønsket tøj. Du kan forvandle de ting, som ingen måske vil have, til klude, fyld, dyner, planteslips, indkøbsposer og meget mere!

Repair - Reparere

Et andet nøgleprincip for bæredygtig mode har at gøre med at få tøj til at holde så længe som muligt, selv det billige. Bare fordi din yndlingstrøje har et hul eller en knap mangler i dine bukser, betyder det ikke, at den har nået slutningen af ​​sin levetid. Tværtimod kan et simpelt reparationsjob mange gange give nyt liv til en elsket beklædningsgenstand. 

Recycle - Genanvende

Som med de 3 R'er er genbrug ikke det første skridt i hierarkiet for bæredygtig mode. Mens genbrug er et værdifuldt værktøj til at bevare naturressourcer, er det ikke en perfekt løsning, især når det kommer til tekstiler.

I modsætning til hvad mange tror, ​​er tekstilgenbrug ikke et lukket kredsløb. I modsætning til genanvendelige materialer såsom pap, er tekstiler normalt ikke lavet af et enkelt materiale, hvilket gør dem vanskelige at genbruge tilbage til brugbare tråde. I stedet bliver de fleste tekstiler faktisk nedhjulpet til ting som fyld, isolering, tæpper og klude.

Rot - Nedbryde

Vidste du endelig, at du muligvis kan kompostere nogle tekstiler? Hvis et tøj er lavet af 100 % naturlige fibre (såsom bomuld, hør eller hamp), kan du kompostere det derhjemme . Sørg for at skære eventuelle knapper, metalstykker eller elastikker ud først. Derefter skal du blot skære emnet i mindre strimler af stof og tilføje dem til dit kompostsystem. Afhængigt af stoffet og dit komposteringssystem kan det tage 6 måneder eller mere for stoffet at nedbrydes fuldstændigt. 

GREEN WASHING / GREENHUSHING

Greenwashing er, når markedsføringen bruger flotte ord til at få varen til at fremstå mere grøn eller bæredygtig, end den egentlig er, for at få dig til at købe mere. Det kan eksempelvis være, at virksomheden har taget små skridt i en mere bæredygtig retning.

Hvorfor er Greenwashing så slemt? Greenwashing er dårligt af mange grunde. Den mest oplagte grund er, at virksomheder påstår, at de bidrager positiv til klimaet, men slet ikke gør noget som helst for at minimere deres klimaaftryk. Og på grund af disse virksomheder, bliver danskerne mere usikre og mistænkelige.

Hvad er det modsatte af Greenwashing?

Når virksomheder vælger ikke at omtale deres grønne tiltag kaldes det greenhushing, som er det modsatte af det måske mere velkendte greenwashing. Ved greenwashing smykker virksomheder sig med lånte 'grønne' fjer og påstår at være mere bæredygtige end de måske reelt er.

Greenhushing er, når en organisation eller virksomhed ikke tør fortælle om deres bæredygtige tiltag af frygt for ikke at gøre nok eller gøre noget forkert.

Hvad er Greenwashing: https://www.csr.dk/hvad-er-greenwashing-og-hvordan-undg%C3%A5r-du-blive-snydt

Bæredygtig tekstilproduktion

Bæredygtig tekstilproduktion

I fremtiden skal vi se på vores affald som en ressource, som har en værdi. Det betyder, at vi skal anvende færre nye råstoffer og via cirkulær økonomi anvende ressourcer der allerede har været anvendt en gang. 

Bæredygtigt tøj er tøj, der er lavet af bæredygtige materialer. Bæredygtigt tøj er tøj, der er produceret med minimal miljøbelastning og under ordentlige arbejdsvilkår. Bæredygtigt tøj er tøj, der lavet i så god kvalitet, at det kan genbruges af flere generationer.

Hvad er bæredygtig produktion? - Mange virksomheder forsøger at begrænse forbruget af naturressourcer og forurening fra de varer, som vi køber. Det kaldes bæredygtig produktion. 

Bæredygtig produktion - https://portals.clio.me/dk/biologi/emner/naturgrundlag/baeredygtigt-forbrug/baeredygtig-produktion/

Tøjproduktion har store konsekvenser for klima og miljø. Men der er mange gode alternativer til at købe nyt tøj. Få 8 tips til et mere bæredygtigt tøjforbrughttps://taenk.dk/forbrugerliv/baeredygtighed/saadan-faar-du-et-mindre-klimabelastende-toejforbrug

Et af de mest anvendte materialer i produktionen af tøj er bomuld. Bomuldsmarker optager store arealer, der ellers kunne være beplantet med træer, som er vigtige for klimaet, fordi de optager CO2 fra luften og således er med til at rense luften.

1. FORSTÅ BÆREDYGTIGE TEKSTILER

Før vi kan forstå konceptet, så skal vi først definere, hvad bæredygtige tekstiler er. Bæredygtige tekstiler er tekstil og materialer, som er produceret på en måde, som minimerer den miljømæssige påvirkninger, og samtidig er produceret med social og økonomisk ansvarlighed i fokus. Disse tekstiler tager højde for hele produktets livscyklus, fra de rå ressourcer til produktion, distribution og bortskaffelse.

2. MILJØVENLIGE FIBRE

Fundamentet for bæredygtige tekstiler er miljøvenlige fibre. Naturlige fibre, såsom organisk bomuld, hamp og linned, kan gro uden brug af skadelige pesticider, hvilket reducerer den miljømæssige belastning betragteligt. Som bonus, som øges biodiversiteten også, når der ikke bruges pesticider. Genbrug af fibre fra polyester og nylon bliver også mere og mere populært, da de reducerer behovet for råmaterialer og forhindre, at materialerne ender i deponi.

3. INNOVATION I TEKSTILPRODUKTIONEN

Den traditionelle tekstilproduktion er kendt for dens høje vand- og energiforbrug, samt for udledningen af farlige kemikalier. Men, bæredygtige produktionsmetoder vender tendensen i branchen. Avanceret teknologi, som gør leverandørerne i stand til at farve tøj uden brug af vand, digitalt print og skæring med laser reducerer vandforbruget, spild og brugen af kemikalier i produktionsprocessen. Etisk korrekte produktionsmetoder vinder også ind, som sikre fair løn og arbejdsvilkår for arbejderne.

4. CIRKULÆR ØKONOMI OG TEKSTILER

Konceptet omkring cirkulær økonomi vinder mere og mere indpas i tekstilbranchen. Fremfor den traditionelle "smid væk, når det ikke virker mere" kultur fokuserer den cirkulære økonomi på at skabe et lukket system, hvor produkter bliver designet til at kunne repareres, genbruges og holde længere. Tekstiler vil, i en cirkulær verden, kunne genbruges for at minimere spild og brugen af ressourcer. Brands har heldigvis mere og mere fokus på det cirkulære perspektiv, hvor de eksempelvis tilbyder at købe deres produkter tilbage, samt bruge innovative teknologier til at omdanne tekstiler til nye produkter.

5. ETISK MODE OG FORBRUGEROPLYSNING

Bæredygtige tekstiler og etisk mode går hånd i hånd. Forbrugerne er mere end nogensinde opmærksomme på miljøet, og derfor påvirker det deres købsproces. Som resultat heraf er der en øget efterspørgsel på gennemsigtighed og ansvarlighed fra brands. Certificeringer som GOTS (Global Organic Textile Standard) og Fair Trade sikre, at tekstiler er produceret på en miljømæssig og social ansvarlig måde. Ved at støtte de etiske brands og træffe informerede beslutninger kan kunder påvirke industrien mod en mere bæredygtig fremtid.

Film og Links