I en rapport samler og fremlægger man informationer om en bestemt problemstilling. Der skrives tonsvis af rapporter i det private erhvervsliv, i den offentlige administration og inden for forskningen.

Det er tit fagfolk, der skriver rapporter, og rapporterne skrives ofte til de mennesker, der skal tage beslutninger om de forhold, rapporten beskriver. Det kan være bestyrelser, foreninger, direktører, udvalg osv.

Man kan stille tre krav til en god rapport – lad os kalde dem for formelle krav

1. Indholdet skal være fagligt relevant.
2. Rapporten skal være let at læse og let at overskue for modtageren.
3. Rapporten skal i sine beskrivelser af et projekt være saglig og neutral. Forfatterens holdninger kan komme til udtryk i særskilte afsnit, fx i konklusionen, og disse holdninger skal der naturligvis argumenteres for.

Den gode rapports tre hoveddele

En rapport består af tre hoveddele:

1. Indledning med problemformulering.
2. Redegørelse for og gennemgang af projektet.
3. Konklusion, hvor forfatteren vurderer og perspektiverer resultaterne.

Disse tre hoveddele skal hænge så godt sammen som muligt, derved opnår man den mest læseværdige rapport. Den problemstilling, man opstiller i indledningen, skal altså forfølges gennem hele rapporten; dels i redegørelsen, dels i konklusionen. Derudover skal indledningen med problemformulering tydeligt afgrænse problemet, og indledningen skal også helst stille spørgsmål, som man ikke kan forvente, at modtageren på forhånd har svar på.

https://sprogkontoret.dk/hvilke-krav-stiller-man-til-en-god-rapport/ 

Til en eksamensrapport

Det er VIGTIGT at man samler sin rapport i en mappe eller med en spiralryg eller mappe til censor. Kopien der skal afleveres til skolen skal bare samles med en klips eller i en plastiklomme.

• Eksamensrapporten skal uploades på IST+ Studie til den angivet tid.
• Præsentationsmateriale skal man bare have klar til eksamensdagen

Htx - læreplaner 2017 - Tekstil

- 3. Indholdsfortegnelse: Altid med overskrifter fra indhold/afsnit fra rapporten og tilsvarende sidetal. I skal autogenerere jeres indholdsfortegnelse og sikre jer den er opdateret.

Indholdsfortegnelsen giver en oversigt over, hvad rapporten indeholder; det vil sige de enkelte kapitler. I rapporter skal indholdsfortegnelsen være så detaljeret, at læseren hurtigt kan orientere sig og slå præcist op efter den. Der må ikke være fejl i indholdsfortegnelsen

HER STARTER SELVE RAPPORTEN

Rapportopsætning (dette er kun et forslag til emner i en rapport)

Fase 1: Problemidentifikation 

(Teknisk problemstilling, problemformulering)

(Afsnit 1 - Den indledende del at en rapport - problemidentifikationen)

1.0 Indledning og evt. en problemstilling - begge ca. ½ side
Beskrivelse af projektet, valg af tema, arbejdsformen og evt. gruppe medlemmerne. Indledningen skal omfatte baggrunden for opgaven og skal lede læseren ind i projektets univers og kan evt. indeholde bl.a. følgende punkter.

• Hvilke sammenhæng indgår i opgaven, herunder projektnavn, værksteder og tidstermin og rådighedsbeløb.
• Beskrivelse af projektgruppen og kriterier for gruppedannelse
• Inddragelse af andre fag og hvilke viden man vil anvende
• Beskriv emnet overordnet

1.0.1 Teknisk Problemstilling (ca. ½ side)

Problemstillingen er et underafsnit af indledningen og skal overordnet komme ind på det konkrete emne man ønsker at arbejde med og gerne uddybe med et par kilder på, hvordan det er et problem man ønsker at behandle.

En teknisk problemstilling i teknik, erstatter den samfundsmæssige problemstilling fra teknologi.

Efter problemstillingen sætter man problemformuleringen ind, så læseren har en mulighed for at se problemformuleringen i starten af rapporten. Man har selvfølgelig også problemformuleringen lige efter problemtræet i rapporten.

1.1 Problemanalyse - I analysere det emne / problem I ønsker at tage fat i. man undersøger emnet grundigt og anvender kilder til at finde validt information.

1.1.1 Problemtræ

• Et problemtræ er ikke et krav i en teknikrapport 
• Et problemtræ er altid godt at have med i en rapport, da det giver et overblik over det emnet man vil arbejde med
• Et problemtræ et et analysematrix og derfor skal der altid være kilder med i problemtræet

1.2 Problemformulering 

En god problemformulering, som tager udgangspunkt i et problem, er typisk bygget op i to til tre sætning hvor den første opstiller rammen, og den sidste del lægger op til at uddybe problemet ved hjælp af kilder og finde løsninger på det. Bemærk at den anden sætning/spørgsmål lægger op til analyse, mens den sidste lægger op til vurdering.

I en god problemformulering skal man tydeligt kunne se formuleret det man har afgrænset fra et problemtræ. Den skal starte med noget analyserende fra problemtræet (altså dele fra de afgrænsede årsagerne i problemtræer) og afslutte med noget vurderende fra problemtræet (altså dele fra de afgrænsede konsekvenser/virkninger i problemtræet)

Problemformuleringens vigtigste funktion er at angive fokus for opgavens undersøgelse. Den giver en retning. Derfor skal den naturligvis være sprogligt præcis.

Eks.: Hvordan kan man……….?
Problemformuleringen beskriver hvad opgaven går ud på. Det er et styringsredskab for, hvorledes rapporten tænkes udarbejdet. Problemformuleringen kan ændres undervejs i processen og den skal omhandle det man vil undersøge gennem projektet
(Der kan være en foreløbig og endelig problemformulering)

Det er problemformuleringen der konkluderes på i rapporten

1.2.1 Arbejdspørgsmål - Lav 3-4 arbejd-spørgsmål til at styre præcist den drejning man vil tage i projektet. Her kan der være godt at lave:

• Et redegørende spørgsmål (hvad vil vi redegøre for i projektet)
• Et analyserende spørgsmål (hvilke emne skal analyseres)
• Et vurderende spørgsmål (hvad skal der vurderes i projektet og konkluderes på)
• Derudover kan man lave et data eller fakta spørgsmål

Alle arbejd-spørgsmål skal også udarbejdes fra problemtræet

(1.2.2) Hovedgrebet er omdrejningspunktet i designprocessen. Hovedgrebet er selve hoved ideen til designprojektet. Hovedgrebet kan forklares som en dynamisk problemformulering, som ændrer sig gennem designprocessen. Hoved grebet definerer konstant den aktuelle opgave.

Arbejder man med hovedgreb, så arbejder man ikke med problemformulering

Projektbeskrivelse - Handleplan og metodeafsnit
Projektbeskrivelsen lægges ned i bilag og man henviser til den i indledningen

Hvis man vil lave en god projektbeskrivelse, så tager man udgangspunkt i Den Videnskabelige Basismodel

Redegør for forløbet gennem projektet – vil der blive inddraget anden viden og evt. redegørelse for inddragelse af viden fra andre fag eller projekter. 

Under projektformuleringen fastlægges de endelige rammer for projektet.

• Hvilke emner skal behandles i projektet? (problemformulering)
• Hvordan vil man gribe det an (metoder der anvendes - metodeafsnit)?
• Hvilke rammer har man til rådighed (værksteder, beløb, tid)?
• Hvordan forventer man at afslutte projektet?

Tidsplan + revideret tidsplan - Det er mest overskueligt hvis man sætter tidsplanen op i et skema.
Begge tidsplaner må gerne ligge som bilag

Inddragelse af viden fra andre fag begrund/beskriv I hvad har anvendt fra de andre fag

Afgrænsning - Hvilke elementer behandles og hvilke behandles ikke i rapporten - evt. med begrundelse for til - og fravalg-.
Herefter er læseren af rapporten godt informeret om grundlaget for resten af rapportens indhold.
Det kan være godt med delkonklusioner gennem projektet, så det er nemmere for læseren at se hvad man kom frem til, men det gør det også mere overskueligt når man skal lave den endelige konklusion.

(Afsnit 2 - hoveddelen og den tekniske del af rapporten)

Fase 2: Problemanalyse

2.0 Redegørende afsnit - her redegøres for emnet i projektet man tager fat i. Det redegørende afsnit skal ikke være for langt

2.1 Analyseafsnit - Her analysere I emnet samt finder viden omkring det konkrete jeres opgave lyder på _ f.eks. handler opgaven om en stilperiode, så er det vigtigt at I får den analyseret i dette afsnit

2.2 Miljø - Her kan man inddrage FN's 17 Verdensmål. Det er vigtigt at tage de miljømæssige hensyn, da tekstilindustrien har et stort klimaaftryk

2.3 Intressent analyse og konkurrent analyse - Her kan man lave en intressent analyse i forhold til købere til produktet og lave en konkurrent analyse.

Fase 3: Produktprincipper

(Bedst egnede tiltag løsningsforslag, og der opstilles krav til løsningen og de bearbejdes i denne fase.)

3.1 Idegenerering - Hele idegenereringen er meget vigtig i faget tekstil og her skal man kunne vise og begrunde hvordan man kommer frem til en løsning på baggrund af den indhentede viden. Idegenereringen danner grundlag for hele projektet og SKAL fremstå tydeligt.

- inspirationskilder som f.eks. key objekt, trend, collage (farver, stil og form)
- præsentation af ideforslagene - herunder begrundelse for valg og fravalg (placer)
- hele skitsefasen er vigtig og her er der mulighed for at vise de forskellige forslag man er startet ud med. Husk at uddybe skitserne med tekst, så de er nemmere at forstå. 

3.1.1 Brainstorm - Må gerne ligge som et bilag - men selve det der anvendes i brainstormingen skal fremgå i rapporten og her skal begrundes hvorfor man har udvalgt det man har fra brainstorm  (se under Idegenerering)

3.1.2 Kravspecifikation + kvalitetsniveau
Opsæt der evt. i et skema for at gøre det mere overskueligt på både materialer, produkt og produktfremstilling (se under Arbejdstegning)

3.1.3 - Skitsefaser 1 og 2 (se under Arbejdstegning)

• Skitsefase 1 er skitser over forskellige løsninger - derefter udvælger man de skitser der bedst lever op til kravene
• Skitsefase 2 er gennemarbejdede skitser over de udvalgte skitser

3.2 Vurderingsskema - Ud fra hårde og bløde krav, fra kravspecifikationen, skal man finde den bedste løsning ud fra skitserne i skitsefase 2 (se under Arbejdstegning)

3.2.1 Valg af løsning - Herunder begrundelse for valg og fravalg af ideerne (skitserne). Du kan vælge at lave et konkret fysisk produkt (som regel er der et fysisk produkt til opgaverne), eller tegninger med beskrivelser af en ny metode. Er der mulighed for det kan man vælge at lave begge dele.
Til løsningsforslag skal der gerne være 5-10 forskellige forslag.

3.2.2 Præsentation af ideforslag
Minimum 3 skitser med tekst, der beskriver ideer og tanker. Skitser kan scannes ind og må gerne ligge som bilag i rapporten (huske at henføre i rapporten til bilag).

3.3 Colorbar – dokumentere valg af farver til modellerne med et farvekort. Det skal være med farvekoder og her bruger man gerne Pantone farvekoder (ISO koder) (se under Inspiration og collager)

3.4 Profil / målgruppe

• Målgruppe
• Type af produkt samt hvis det henvender sig til et bestemt køn
• Stil (klassisk, ungt, sporty osv.)
• Silhuet (er formen firkantet, rektangulært, rund, m.m.)
• Prisniveau (dyrt, billigt, mellem)
• Struktur (f.eks. overfladen af produktet _ er den ru, blank, blød, glat m.m.)
• Kort præsentation produkter

(se under Idegenerering/målgruppesegmentering)

Fase 4: Produktudformning

(I produktudformnings fasen, præsenteres løsningskonceptet, de færdige løsningsforslag. Det præsenteres gennem tegninger, tekst, og relevante argumenter der legitimerer løsningen i forhold til de opstillede krav/kriterier.)

4.0 Modeludvikling - Her dokumenteres processen i udviklingen af den model man vil arbejde med. Der udvikles et mønster med de forskellige tilretninger man ønsker og man arbejder med de materialer man vil opsy modellen i. Man skal argumentere for de valg der træffes. Modellen skal syes op i stoud stof inden man begynder at sy den endelige model.

4.0.1 Modetegninger– farvelagt (se under Modelterning)

4.0.2 Arbejdstegning – lavet over en tegnegine og gerne med mål (ginen er i hæftet) - arbejdstegninger skal enten være lavet på PC eller være tegnet i hånden med linealer og optegnet med en tynd sort tusch 0.5-1.0 (se under Arbejdstegning)

4.0.3 Modeloversigt – opstille de forskellige modeller evt. i en kollektionsoversigt 

4.0.4 Valg af endelig model – modelkort med arbejdstegninger

4.1 Tekstilanalyse - gennem analysen fastlægges fiberform, fibertype og fibergruppe og binding på stoffet og der laves en patron over binding. Derudover laves der forskellige test af materialet i forhold til det produkt man vil anvende det til. (se under Tekstiler Generelt

4.1.1 Materialevalg - Stofklip, begrundelse for valg af materiale til produktet, dokumentation, materiale beskrivelse, tekstil-analysekort

4.1.2 Tekstilfibre afsnit - I forbindelse med tekstilanalysen kan indsættes et afsnit med de tekstilfibre der anvendes i produktet

4 .1.3 Vaskeanvisninger - (altid med 5 symboler og mærkerne skal altid sidde i venstre side af tøjet)

4.1.4  Miljømærkning - angiv mærkning for dit produkt. Der er mange forskellige former for mærkningsordninger og du kan se mere om det under Miljømærkning under Tekstil undersøgelse

Fase 5: Produktionsforberedelse

(Det vigtigt, at så meget af det forberedende arbejde som muligt gennemføres. Der skal tilknyttes værktøj og arbejdsprocesser til løsningens praktisk tænkte konstruktion.)

5.0 Modeludvikling af mønstre – fra grundmønster til udvikling af endelig model

5.0.1 Konstruktion - hele konstruktionsfasen dokumenteres med tilretninger og ender ud i et produktions færdigt mønster

5.0.2 Mønsterdelsoversigt - her vises alle de mønsterdele der er med i produktet

5.0.3 Marker - der skal laves en marker over placeringen af mønster på stof

5.0.4 Materiale forbrug beregning af materiale forbrug og oplægning af anvendte mønster på stoffet samt tråd forbrug til produktet

5.1 Kalkulation + materialeliste
- udgifter til stof (kun på det brugte stof) og tilbehør + forventet salgspris
Under kalkulationen skal sytråd-forbruget også regnes med

5.1.1 Afsætning - Man skal udregne en pris på produktet og komme med forslag på hvor produktet skal sælges.

Fase 6: Realisering

6.0 Procesforløb - her laves hele sy-beskrivelsen med ISO koder på maskinvalg, tekniske tegninger, evt. detalje tegning og der dokumenteres med billeddokumentation. Handler det om montering er procesforløbet det samme.

6.0.1 Produktions information - Her laves en oversigt over de anvendte maskiner samt alt det værktøj der er anvendt gennem fremstillingsprocessen

(Afsnit 3 - det vurderende afsnit)

Fase 7: Vurdering

7.0 Vurdering af løsningsforslaget - f.eks. afprøvning af produktet, vasketest, test af syninger, tryk/print test, farvningstest, slidtest. Man skal også lave også en miljømæssig vurdering i forhold til den valgte løsning. Vurdere hvor godt jeres løsning er og om der skal ske forbedringer.

Gense kravene for produktet inden konklusionen, og vurdere om de er blevet opfyldt gennem løsningen.

7.0.1 Perspektivering
Man skal perspektivere sin løsning i rapporten. Her kan man sætte sin løsning ind i et historisk perspektiv, hvor man belyser den anvendte teknologiske forhistorie samt give bud på fremtidsmuligheder.

7.1 Konklusion Sammenfatning af dine vigtigste pointer og påstande. Du skal besvare spørgsmålene i din problemformulering i konklusionen og vurdere værdien af dine resultater. Du må ikke tage nyt stof op i konklusionen, og du skal holde den ren for personlige kommentar.

7.1.1 Evaluering og refleksion - skal laves over det forløb man har været igennem. Her kan indgå personlige vurderinger, samt refleksion over forløbet

(Afsnit 4 - sider der ikke tæller med i rapportsiderne)
Kildefortegnelse - (husk kildehenvisninger/fodnoter undervejs i rapporten). Det er vigtigt med kilder, som viser man har undersøgt emnet, men det er samtidigt vigtigt at man er kildekritisk i sin undersøgelse

Figur og tabel liste - Her skal alle figur og tabeller fremstå

Bilag - der er ikke læsepligt på bilag, så alt det der ikke er nødvendig for forståelsen for rapporten , men kun er ekstra viden til rapporten, det lægger man i bilag. F.eks. brochurer, dokumenter, tidsplan, bonner, viden fra andre fag.