Rapport og dokumentation

FAGLIGE MÅL

Problemidentifikation

• formulere en relevant teknisk problemstilling, som forholder sig til det givne projekt
• identificere faktorer, som har betydning for den tekniske problemstilling
• formulere spørgsmål, så det lægger op til en struktureret analyse

Problemanalyse

• gøre rede for relevante faktorer/metoder
• indsamle viden til analyse af den tekniske problemstilling
• strukturere informationssøgningen til relevant fagligt stof og forholde sig kildekritisk
• bruge forskellige typer viden til dokumentation, eksempelvis eksterne aktører, statistik og forsøgsresultater
• producere egen viden

PU eksempel https://prezi.com/p/topz3icqrtoo/pu/

FASE 0 - Problemidentifikation

I første fase af projektet - problemidentifikation - afklarer eleverne hvad der vil være relevant at under-søge i projektet i forholdt til det givne emne. På den baggrund, og ved anvendelse af de nedenstående faglige mål, opstiller eleverne en problemformulering, som vil være styrende for projektet.

̶  "formulere en relevant teknisk problemstilling, som forholder sig til det givne projekt"

Eleverne opstiller, med lærerens vejledning, en relevant teknisk problemstilling, der forholder sig til det givne projekt. I nogle projekter er problemstillingens kerne defineret fra lærerens side, mens det i andre projekter vil kræve at eleverne mere selvstændigt formulerer en teknisk problemstilling ud fra projektets overordnede tema. I begge tilfælde er det vigtigt at eleverne gør formuleringen præcis ved brug af relevante fagbegreber, der på en sikker måde kobler de vigtige elementer til selve problemstillingen.

̶  "identificere faktorer, som har betydning for den tekniske problemstilling"

For at kunne opfylde målet om at opstille en relevant problemformulering, er det vigtigt at eleverne arbejder med identificering og dokumentering af de mest betydningsfulde faktorer der påvirker problemstillingen. På baggrund af emnet i projektoplægget afgør eleverne, hvad der er vigtigt at undersøge for at de tilegner sig den nødvendige viden inden for problemstillingen. Identificeringsprocessen har til formål at få elevernes projektarbejde til at blive afgrænset og vedkommende.

̶  "formulere spørgsmål så det lægger op til en struktureret analyse".

Når eleverne har identificeret de relevante faktorer, kan der arbejdes med opstilling af problemformuleringen.

Der findes forskellige måder at skrive problemformuleringer på, alt efter traditionerne inden for det pågældende teknikfag, lærerens demografiske uddannelsesbaggrund og elevens faglige evner. Problemformulering, skal i alle tilfalde, ses som et projektstyringsværktøj og anvendes til dette formål.

En måde at skrive problemformuleringen på er at opstille problemformuleringen som en række spørgsmål - gerne ét hovedspørgsmål og derefter underspørgsmål. Hoved-spørgsmålet vil i så fald være den overordnede problemstilling for projektforløbet, som elevernes produkt skal være en løsning på. For den ambitiøse gruppe kan hoved-spørgsmålet udvides således at hovedspørgsmålet omfatter hele projektets omfang.

Underspørgsmålene er mere specifikke og lægger op til en afgrænset undersøgelse og bearbejdning af emnet i problemanalysen. Det er vigtigt at problemformuleringen er så afgrænset, at eleverne kan besvare den inden for projektets tidsramme, og at det kun er væsentlige elementer, der bliver undersøgt. Det er emnet i projektoplægget, der er afgørende for valget.

FASE 1 - Problemanalyse

Projektets anden fase er problemanalysen, og her foretager eleverne undersøgelser på baggrund af problemformuleringen. Gennem undersøgelserne opnår eleverne ny viden om emnet og finde frem til hvordan de får løst deres problemstilling bedst muligt. De gennemførte undersøgelser i problemanalysen giver et grundlag for at opstille relevante krav til produktet i produktprincipfasen. Formålet er at sikre en velargumenteret løsning på problemstillingen.

Det er vigtigt at eleverne formår at bruge flere forskellige videns-former til dokumentation i problem-analysen. I nogen projekter vil det være relevant at bruge statistikker og dataundersøgelser, i andre måske interviews eller spørgeskemaundersøgelser og i tredje vil det måske være egne forsøg - det afhænger af opgaven.

̶  "gøre rede for relevante faktorer/metoder"

Redegørelsesarbejde indebærer faglige forklaringer, med korrekte anvendte fagbegreber, af principper og underliggende mekanismer som har med relevante faktorer og metoder der indgår i udvikling og produktion af ønsket løsning. Det er forventet at anvendte forklaringer er dokumenteret fra professionelle fagtraditionsaccepteret kilder og/eller direkte undersøgelser eller eksperimenter.

Eleverne starter med at gøre rede for, hvad der undersøges i problemanalysen og hvordan det gøres, med det formål at få idé om, hvilken ny viden som tilegnes i projektet således, at kvaliteten af projektet forbedres.

̶  "indsamle viden til analyse af den tekniske problemstilling"

For at kunne svare på underspørgsmålene i problemformuleringen, indsamler eleverne viden, som belyser emnet på en saglig måde.

Undersøgelserne i problemanalysen kan være brede men stadig overskuelige. Svarene på underspørgsmålene i problemformulering bygger på veldokumenterede undersøgelser for at sikre en vellykket projektgennemførelse. På baggrund af undersøgelserne finder eleverne ud af hvad der er bedst egnet til løsning af problemstillingen.

̶  "strukturere informationssøgningen til relevant fagligt stof og forholde sig kildekritisk"

I begyndelsen af et projekt kan informationssøgning være af kaotisk karakter. Derfor er det vigtigt at vejlede eleverne til at indsamle relevante materiale og at sætte materialet ind i en velstruktureret form således, at det er let at overskue samt hente og genbruge.

Eleverne skal være bevidste om, hvad der er validt materiale, samt hvordan de anfører kilder og litteraturliste korrekt.

̶ "bruge forskellige typer viden til dokumentation, eksempelvis eksterne aktører, statistik og forsøgsresultater"

Afhængigt af opgave, eller delopgave skal eleverne vurdere, hvilke typer af viden, der vil understøtte deres undersøgelser bedst. Den indsamlede viden bruges til at træffe beslutninger. I projekter tages der mange beslutninger og disse legitimeres med viden, der kan dokumenteres. Udtalelser fra fagfolk, skriftlig viden fra forskningsrapporter samt professionelle statistiske undersøgelser er at foretrække.

̶  "producere egen viden."

Producerer egen viden begynder fra starten af projektet, og fortsætter igennem hele projektet. Viden fra ét område bruges til at træffe beslutninger, skabe refleksioner, eller konklusioner i et andet. Resultater fra egne undersøgelser vil også hjælpe med at dokumenterer den viden som kan bruges til projektet. Problemanalysefasen beskæftiger sig mest med at finde frem til løsningens retning. I løbet af dette arbejde vil idéer om produktprincippet uundværlig opstå hos eleverne. Mens dette sker, er det vigtigt at det besluttes hvilke tests et produkt skal kunne analyseres med, for at det senere kan vurderes, om produktet lever op til de ønskede krav. Eleverne skaber deres egen viden gennem forsøg eller ved egne kvalitative/kvantitative undersøgelser.