Trend inspiration og psykologien bag

HER FINDER MAN: 

  • Trend definition
  • Trend analyse
  • Markedstrend
  • Trend cyklus
  • trendspotting
  • trend paradigmer
  • indflydelse på trends

Hvad er en trend?

Trends er dynamiske og konstant foranderlige – det er trendens evige dynamik. En trend kan influere stort set alt; lige fra den måde, vi bor og arbejder på, den måde vi vælger at se ud på, til vores værdier og holdninger. Studiet af trends er dermed også et studie i livsstilsadfærd og menneskelig ageren.

LINKS


Hvad består en trend af:

En trend skal indeholde de tendenser og strømninger der er i tiden

Hvordan opstår en trend? Trends opstår som energier og strømme, der opfanges af nogen. I det før-moderne samfund var idealerne ret faste: det var aristokratiet, kongen eller hoffet. I det moderne samfund er der ikke nogen, som par excellence er idealer eller trendsættere. 

En trend er en generel retning, bevægelse eller udvikling, som mange mennesker følger i en periode, ofte inden for mode, kultur, teknologi eller adfærd, og den kan være både kortvarig (f.eks. en legetøjsdille) eller langsigtet (f.eks. digitalisering). Trends er dynamiske, uforudsigelige og afspejler skiftende behov og værdier i samfundet.   


Trend-analyse

En trendanalyse ser på den historiske udvikling samt de spæde tendenser, der huserer i nutiden samt en forståelse for, hvad der vil ske i fremtiden, så virksomheden kan klargøre sig til at udnytte tendenserne. En trend-analyse er således et sammenlignings-værktøj, der kan identificere nuværende mønstre samt fremtidige tendenser.

  • Trend-analysen har et økonomisk afsæt, der sætter fokus på hvilke faktorer, der har påvirket en række investeringer.
  • Trend-analysen er således god til at identificere udviklingsmønstre i et projekter og sammenligne dem med virksomhedens dertilhørende nøgletal.
  • Analysen kan således være med til at sætte fokus på de komponenter, der skaber en rentabel forretning nu og i fremtiden.

Markedstrends

Markeder skifter, kunderne er illoyale og nye spillere kommer til. Men nye markedsmuligheder kan også opstå. Det kræver et nøje kendskab til jeres nuværende marked, for at kunne navigere i det, tilpasse sig og flytte derhen hvor markedsmulighederne er størst, og hvor konkurrenterne i lavere grad kan true forretningen.

Ønsker man at bevæge jer ind på nye, potentielle vækstmarkeder kræver det viden om tendenser, kultur, regulativer osv. for at lykkes.

Målet med at arbejde med teknologisk udvikling inden for "marked" er at komme hen, hvor virksomheden har indsigt i og viden om, hvad de enkelte markeder ønsker, forventer og har af krav og lovgivning i forhold til produkter, services, attraktive og nye markeder, og man skal forstår konkurrent situationen.

Hvordan kan du bruge den viden i udviklingen af nye løsninger?

Hvad enten en virksomhed ønsker at udvikle nye service, produkter, produktionen, processer eller forretningsmodellen kan markedsdata og markedstrends bibringe afgørende viden om, hvor virksomheden bør bevæge sig hen. Det er uanset, om man ønsker at blive på et nuværende marked eller afsøge nye og virksomheden har brug for viden om og kompetencerne til at håndtere data og omsætte det til værdi.

Trendcyklus

Hvad er en trendcyklus?

En trendcyklus beskriver hvor de forskellige målgrupper befinder sig når en trend opstår og en trend kan have forskellige længde på levetid. I en stilperiode kan der være flere forskellige trends og de kan have forskellige betydning for hvad der vil være typisk for en periode.

Hvis man ser på denne cyklus , så viser den en levetid for en given trend. Den er vist på en graf, hvor man ser starten på en trend i forhold til tid og afsætning.

Avantgardister: Dem der starter en trend og hvor man endnu ikke er sikker på at trenden vil få en betydning eller slå igennem hos majoriteten, dog i en modereret udgave. Trenden repræsenteres typisk af musiker, kendis, trendsætter, excentriker, m.m.

Tidlige innovatør: Her er trenden mere fastsat og her ved man at den få en betydning i en eller anden udgave. De personer der repræsentere denne gruppe er meget de samme som i avantgardisterne, med her finder vi også modeskaber og stilikoner m.m.

Tidlige majoritet: Her er en trend ny for majoriteten - altså den store mængde af forbruger - og denne gruppe er med i starten hvor en trend er slået igennem. Den tidelige majoritet er med til at danne rammen for volume punktet og er f.eks. butikker som Wood Wood, Nørgaard på Strøget, NÜ by Staff, Illum,

Volume punkt: Her er det den brede gruppe der er med på trenden. Målgruppen er med den store mængde og ikke den der på nogen måde skiller sig ud fra mængden. Man kan koble det op på butikker som f.eks. IKEA, H&M, Bestseller og JYSK

Sen majoritet: Trenden er i nedgang og en lille målgruppe. Ved denne gruppe er trenden på vej ned og de der arbejder med denne trend er enten firmaer der henvender sig til en sen målgruppe eller en målgruppe der går efter antimode.

Efternølere: Trenden er i udfasning og der er ikke vækstpotentiale i trenden.

For mange er begrebet trend et noget diffust begreb, og det kan være vanskelig at forstå betydningen.

Anvendelsen af begrebet centrerer sig dog ofte om beskrivelser af forandringer i tidsånden i samfundet eller benyttes som en indikator for en mere eller mindre permanent ændring i værdier som efterfølgende giver sig til udtryk i trends inden for livsstilsprodukter og services.


Fads vs. Trends (modedille vs. trends)

Den primære forskel mellem en modedille (fad) og en modetrend (trend) ligger i deres varighed og kulturelle indflydelse

Hovedtyper af modetrends

Tendenser kan klassificeres i tre hovedkategorier:

Megatrends

Det er globale bevægelser, der har en dybtgående og langsigtet indflydelse. Megatrends er ofte påvirket af teknologiske fremskridt, miljøhensyn eller sociale forandringer. For eksempel er bæredygtighed inden for mode, bærbar teknologi og minimalisme aktuelle megatrends, der påvirker alle aspekter af stil.

Makrotender

Makrotrends udvikler sig over kortere perioder end megatrends, men har stadig en betydelig indflydelse på branchen. For eksempel er genopblussen af ​​90'er-mode i de senere år med varer som lige jeans, vintage t-shirts og chunky sneakers en makrotrend.

Mikrotrends

Dette er niche-trends, der kan opstå og forsvinde inden for uger eller måneder, primært drevet af sociale medier. Eksempler inkluderer zebraprint, miniature-håndtasker eller "cottagecore"-stilen, som vandt popularitet under pandemien.

Hvorfor er det vigtigt at kende modetrends?

Kendskab til trends hjælper os ikke kun med at holde os opdaterede, men giver os også mulighed for at udnytte deres fordele strategisk.

Fordele ved at følge modetrends

  • Hjælper med at få kontakt med det kulturelle og sociale miljø.
  • Øger selvtilliden, når man bærer aktuelle stilarter.
  • Styrker kreativiteten ved at eksperimentere med nye kombinationer.

Sådan vælger du trends, der passer til din stil

Ikke alle trends er for alle, og det er vigtigt at vide, hvilke der bedst matcher vores personlighed og livsstil. Her er nogle tips:

  • Identificér dine yndlingsfarver og -snit: Kig efter trends, der komplementerer din figur og dine præferencer.
  • Invester i nøglestykker: I stedet for at bruge penge på alle trends, så vælg dem, der er alsidige og holdbare.
  • Forbliv autentisk: Brug trends som et værktøj til at skille dig ud, men bevar altid din personlige essens intakt.

https://neuralfashion.ai/what-is-fashion-trend-definition-and-key-insights/ 


Ordbogsdefinition

Retning, udvikling, interesse strømning, udviklingstendens over længere tidsrum, tendenser, mode


Trendspotting / trendsætter

Hvad er trendspotting?

Trendspotting er en disciplin, hvor man prøver at forudsige en udvikling i samfundet. Det kan både være i store og små sammenhænge. På makroplan gøres det normalt ved at se på de tendenser, der rører sig internationalt, og se, om de vil påvirke andre samfund.


  1. Inspiration i både fortids-, fremtids- og kulturforskning

  2. Studere mønstre, bevægelser

  3. Sammenhæng i samfundsudviklingen.

  4. Metodik og begreber fra en lang række kendte samfunds- og kultur-videnskaber.

  5. En generaliserende fremgangsmåde

Hvad er en trendsætter? https://audaces.com/en/blog/trendsetters

Trendsætter er en person, der påvirker andre til at følge den trend (på dansk: tendens), personen repræsenterer. Det kan være ved at købe bestemte nye produkter, opføre sig på en ny måde, sige nye ord etc.
Det er en person eller fænomen der danner normer eller styrer tendenser inden for et bestemt område især inden for mode.

  • Trendsættere betyder "trend skabere" og henviser til de mest indflydelsesrige fagfolk i modeverdenen.
  • Ved at være opmærksom på trendsætternes arbejde kan du lancere kollektioner i takt med ændringerne på dette marked.

Hvad er trendsættere, og hvordan opstod de? 

Trendsættere er dem, der tænker, skaber og endda klæder sig ud fra avantgarde-ideer og omdefinerer gamle koncepter. De skal også være indflydelsesrige nok til, at disse ideer spredes massivt.

Du behøver dog ikke at være millionær og designer for at være trendsætter. Selv digitale influencere i starten af ​​deres karriere kan diktere trends, hvis de fanger publikum og skaber opmærksomhed. Trendsætning blev dog mere demokratisk med internetæraen.

Oprindelsen af ​​denne bevægelse går tilbage til det 20. århundrede. På dette tidspunkt, mens masseproduktionen voksede i den amerikanske modeindustri, fokuserede fransk haute couture stadig på at være førende inden for mode blandt de velhavende. Paris var et kulturelt mødested for designere, kunstnere og forfattere. 

Gennem udveksling af ideer og forbindelsen mellem professionelle fra begge lande blev der skabt en exceptionel atmosfære, som er nødvendig for innovation inden for mode.

3 berømte trendsættere 

 Paul Poiret

Paul Poiret skabte rørformede kjoler, der befriede kvinder fra korsetter, og var den første couturier (på fransk "designer de haute couture ", "high fashion designer") i det 20. århundredes Paris, der blev trendsætter.

Poiret var også den første modedesigner, der lancerede parfumer, som han skabte i henhold til sine kollektioner.

Coco Chanel

Gabrielle Chanel , også kendt som Coco, var i spidsen for fransk mode efter Første Verdenskrig.

Chanel populariserede "Garçon"- eller drengestilen med sweatere og jerseykjoler og var den første designer, der lavede high-fashion-bukser til kvinder. Med en freestyle skabte Chanel et moderne image, som alle ønskede.

Jean Patou

Jean Patou skabte den berømte "flapper"-stil i 1925, fremhævede hoftelinjen, styrkede den lige silhuet og gjorde nederdele kortere og med ujævne kanter.

Dette stykke blev forkortet indtil det nåede knæhøjde, hvilket var en milepæl, da kvinder viste deres knæ offentligt for første gang. Han bekræftede, at den unge og uafhængige kvinde var det nye ideal. 

Trend Paradigmer

Forskellige trend kategorier

I kategoriseringen af trends med betydning for livsstilsprodukter, kommunikation og design skelnes der mellem følgende 6 typer.

  • Samfundstyper
  • Paradigmer
  • Gigatrends
  • Megatrends
  • Mode/stiltrends
  • Døgnfluer

Det vil med andre ord sige, at trends på et overordnet plan kan anskues som forholdsvis homogene forandringer inden for rammerne af en endnu større forandring.

Samfundstypen og Paradigmer:

De første to typer er Samfundstyper og Paradigmer. De giver den nødvendige overordnede kontekst og et perspektiv for at arbejde med trends.

  • Forståelse for den situation produkter skabes i
  • De to typer skal ikke anvendes praktisk
  • Begreber i et større perspektiv

Gigatrends, megatrends og mode- / stiltrends:

De tre efterfølgende forandringstyper er Gigatrends, Megatrends og Mode/Stiltrends. De kan anvendes som hjælpemidler til den mere praktiske tilgang til produktudvikling, kommunikation og tids-tilpasning. Det er i disse typer af forandringer, "historierne" findes og udbygges for dermed at danne grundlag for taktiske eller strategiske tiltag.

  • Hjælpemidler til praktisk produktudvikling
  • Tidstilpasning
  • Udgangspunktet til produktudvikles
  • Taktiske eller strategiske produktlanceringer

Modedille/døgnflue:

Den sidste forandringstype er Døgnfluen. Den er mindre håndterbar, en kuriositet, men dog ikke helt uden betydning. Derudover er det værd at nævne, at enhver trend grundlæggende er en del af en større forandring. Eksempelvis er trends inden for moden en del af en større økonomisk, politisk, kulturel og/eller sociologisk forandring.

  • Kuriositet i produktudvikling
  • Det er svært men sjovt
  • Fokusere på sit segment

Faktorer for tendenser

Der er faktorer i en trend, man skal have analyseret for at kunne definere trendens indvirkning og på hvilke måde den kan få indflydelse. Nedenunder er opsat 4 områder der skal være i samspil for at få analyseret trendens samspil.

Sociologi er studiet af mennesket som individer, i grupper eller som hele samfund gennem teoretisk analyse og praktiske undersøgelser. Ved at fokusere på de sociale processer, strukturer og mønstre, der påvirker mennesket, repræsenterer sociologien et andet syn på det moderne samfund, der oftest anses som meget individualistisk. For sociologen kan det individualistiske samfund kun forstås gennem et studie, en analyse og undersøgelse af den sociale kontekst mennesket lever i. Sociologien gør det således muligt at beskrive og forstå processer, strukturer og mønstre i kollektive samfund og grupper bestående af individer.

De områder der er nødvendig at scanne for at udvikle en trend / tendens samles i en trendcyklus.

  • Faktorer
  • Indflydelse på processen
  • Systemer
  • Afkode og studere omverdens signaler
  • Kulturel baggrund og de klimatiske betingelser

Segmenter og målgrupper

Til at definere en målgruppe/segment, så er Conzoom modellen en god metode https://www.conzoom.dk/da/danmark/segmenter

Segment:

Opdele personer i homogene grupper med samme behov, livsmønstre og interesser.

  • Finde dine mest oplagte kundegrupper
  • Koncentrere dine ressourcer de rigtige steder
  • Målrette dit budskab til udvalgte segmenter
  • Belønne dine loyale kunder

Målgruppe:

Generisk målgruppe klassifikation er bygget op over tre parametre:

  • Alder
  • Funktionsnedsættelse
  • Socialt problem

Indflydelse på trends

Faktorer der har indflydelse

MATERIALER:

  • Skabe et konsumentbehov
  • Teknologisk udvikling

MARKED:

  • Påvirkning af infrastrukturen.
  • Handelspotentiale og fremstillings muligheder
  • Målgruppe man henvender sig til
  • Købeevnen for videre salg af produkterne

ADFÆRD:

  • Påvirkningsfaktor
  • Kunst, musik, film, subkulturer m.m.
  • Strømninger der er i samfundet
  • Kulturel, politisk, ideologier, almen vidende

OMGIVELSER:

  • Ramme for udviklingen.
  • Klimatiske rammer
  • Sociale rammer
  • Omgivelser produkterne skal sælges i
  • Fremstillede produkter