TEKTIL-FIBRE & TRÅD
Teori om tekstilfibre, fiberform (stabel/filament), tråd nummerer og typer
HER FINDER MAN
- Vegetabilske fibre
- Bomuld, hør, hamp, Bambus
- Animalske fibre
- Mineralske fibre
HER FINDER MAN
- Kemofibre - Man made fibre
- Regenererede fibre
- Syntetiske fibre
- Uorganiske fibre
Hvad er tekstiler?
Tekstilmaterialer og komfort
Alle tekstfibre har forskellige egenskaber, og alt efter hvilket brug man ønsker at anvende materialet til, kan der i en vis grad tales om fordele og ulemper. Det er vigtigt, at tænke over disse egenskaber ved fiber/materialevalg da det vil have stor betydning bl.a. for funktionaliteten af produkterne.
Tekstil er et ord, som vi ofte bruger i det danske sprog. Det er et andet ord for et materiale, som vi også kalder stof. Et stykke tekstil kan være fremstillet på forskellige måder. Det kan være vævet, strikket, knyttet, hæklet, kniplet eller lignende. Tekstil er lavet af fibre, som er blevet slået sammen eksempelvis i form af filt.
Det er mange år siden, man fandt på at fremstille tekstiler, og der er derfor blevet udviklet og udarbejdet nye teknikker op gennem tiden. I gammel tid, anvendte man tekstiler, som kunst eksempelvis i form af vægtæpper. Det ser vi meget, hvis vi kigger tilbage på den gamle middelalder. I dag findes der nærmest ingen grænser for, hvor vi bruger tekstiler. Det bliver i dag masseproduceret og der bliver i dag anvendt moderne produktionsmetoder.
Man inddeler tekstilfibrene i 2 hovedgrupperne - naturfibre og kemofibre.
Tekstilfibre skal leve op til visse krav mht. bl.a. styrke, elasticitet og proportioner, som tilsammen bestemmer deres spindbarhed og være mindst 8 mm lange. Er de kortere end 8 mm kan, (selvom de ikke er spindbare), alligevel bruges til visse tekstile formål, fx non-wovens og filt.
Hvad er tekstil lavet af?
I gamle dage brugte man naturfibre til at fremstille tekstiler af. Disse naturfibre kunne eksempelvis være i form af hør, nældetaver, lindebast, silke, uld, bomuld, kokos og meget mere. I dag anvender vi stadig mange af disse typer naturfibre, men man har i dag også fremstillet kunstfibre, som nok er mest anvendt i det tøj, vi går med til daglig. Disse former for fibre er eksempelvis, nylon, polyester, polypropylen og mange flere. De første syntetiske tekstiler blev først fremstillet i 1920'erne og 1930'erne, så det er faktisk en ret ny teknik.
Nældetaver
I Danmark har man udnyttet, hver en plante i landet. Nældetaver er en gammel tekstilfiber, som blev fremstillet af den brændenælde vi kender i dag, som en ukrudtsplante. De tidligste indbyggere i Danmark gik klædt i dyreskind, men efterhånden som man udviklede sig, fandt man på nye metoder, til at kreere tøj. Dyreskind var ikke særlig fleksibelt og komfortabelt at gå rundt i, så der var brug for bedre og nyere metoder. De første typer fibre man lærte at anvende var uld og plantefibre, herunder nældetæver. Uld anvender man dog stadig til at fremstille tekstiler af, den dag i dag. I den gamle middelalder havde man allerede udviklet denne nye form for teknik, hvor man anvendte plantefibre. Til enhver rigmandsgård, hørte sig en urtehave, hvori man dengang også kunne finde brændenælden. Nældetaver er meget stærke, og det var netop derfor man begyndte at anvende dem, til brug af fremstilling af tekstiler.
Tekstiles begyndelse
Det tidligste fund af tekstil er fundet i Europa. Det blev fundet i en undersøisk stenalderboplads i Tybrind Vig i Lillebælt. Denne form for tekstiler faktisk et lille fragment, som består af en bast-fiber. Denne bast-fiber er udført i form af nålebinding. Det vil sige, at trådende er bundet med tungesting. Dette stykke tekstil mener man, at kunne daterer til 4200-2300 f.Kr.
Fra omkring 2000 f. kr. har man fundet en del fragmenter i hør. Dem har man fundet, i sumakteknik fra en nu undersøisk pæleboplads i Schweiz og fra Peru kommer 10.000 år gamle tekstilfund i en teknik, som er baseret på knytning og fletning.
I Sydamerika blev der dyrket bomuld fra 3000 f.Kr. Denne bomuld anvendte man sammen med noget, som hedder alpakauld. Disse to tekstiler førte man sammen, og anvendte den til tekstilkunst. Den ældste tekstilteknik man har fundet er en teknik, hvor man anvender en enkelt tråd, dette kunne eksempelvis være ved knytning og sprang. Ligeledes er disse teknikker beslægtet med kurvefletning, og lignende teknikker, som også er beslægtet med denne formoder man, også har været anvendt. Man mener også at den er den første teknik, hvorpå man anvendte uld.
Nutidens Tekstil
I dag anvender vi tekstil til mange forskellige ting. Vi anvender den stadig til påklædning, i form af tøj, overtøj, jakker, sko og meget mere. Men vi bruger dem også på møbler, bøger og meget andet. Engang producerede man tekstil for den praktiske evne, hvorimod man i dag anvender den af udseende og fordi det er et smukt materiale, som er moderne i vor tid.
Der findes i dag rigtig mange forskellige slags tekstiler, som hver især er unikke, på hver deres måde. Disse forskellige tekstiler, har forskellig prisklasse efter kvalitet, men også på efterspørgsel. Silke er og har eksempelvis altid været, et af de dyreste tekstiler, da det ikke kan masseproduceres på samme måde, som eksempelvis nogle af de kunstfibre, som oftest er brugt.
Tekstil verdenen er kæmpe stor og har været det i rigtig mange år efterhånden. Det er dog ikke alle mennesker, som tænker over hvad tekstil egentlig betyder. De fleste mennesker tænker på, at det skal være billigt, men tænker derimod ikke over, hvorfor prisen er som den er. Et stykke tekstil er en del af vores historie og er stadig i rigtig manges øjne stadig et stykke kunst, et håndværk, som man bør sætte pris på.
I 2015 medførte den globale tekstilproduktion bl.a. udledning af 1.715 millioner ton CO2 -emissioner og 92 millioner ton affald. Man forventer, at disse tal vil fordobles frem mod 2030.
Den gennemsnitlige EU-borgers forbrug af tekstiler er steget med 40% på under 20 år. Den globale produktion af tekstilfibre er tredoblet siden 1980. Mindre end 1% af fibrene genanvendes i fiber-til-fiber loops. 10-15% genanvendes til lav-kvalitetsprodukter som fyld i sæder og madrasser, klude og isolering.
Langt de fleste tekstilfibre er baseret på baggrund af konventionel produktion, hvilket for en stor dels vedkommende giver en stor miljøbelastning.
Økologisk produktion : Det er kun fibermaterialet der er økologisk, da økologi knytter sig til landbrugsprodukter
Konventionel produktion : Tekstilerne produceres for at opnå størst muligt udbytte, eks. for bomuld har man store arealer af monokulturer, hvilket betyder man er nødt til at behandle mod skadedyr ol.
Fiberform
Stabelfibre og filamentfibre
Stabelfibre har en begrænset fiberlængde og sammenspindes derfor med andre fibre til et garn af ubegrænset længde. Filamentfiberen har i forvejen en ubegrænset fiberlængde, og er derfor en tråd i sig selv.
Naturfibre er altid stabelfibre, dog er silkefibre så lange, at de går ind under filamentfibre.
Kemofibre er altid som udgangspunkt lavet som filamentfibre og så kan de blive klippet op, så de bliver til stabelfibre.
Naturfibre og kemofibre har forskellige overflader. Garn af stabelfibre kræver at fibrene spindes (snoes) sammen.
Filamentfibre er fibre af ubegrænset længde, og disse kan danne et garn ved simpel sammenlægning af flere filamentfibre.
Kemofibre fremstilles altid som en filamentfiber (en uendelig lang fiber). Silke er det eneste naturfiber der går ind under gruppen af filamentfibre.
De enkelte filamenter kalder man monofilamentfiber
• Monofilament: er en enkelt tråd som f-eks. elasthan fiskeliner eller oplægger-tråd
• Multifilament: Fibre til beklædningsfremstilling og består af flere tråde sammen
Fiberens længde har betydning for trådens kvalitet, styrke og egenskaber, og som hovedregel giver en længere fiber en bedre kvalitet.
Fibrene kan enten være naturligt eller syntetisk fremstillet, hvor naturfibre kan inddeles i vegetabilske, animalske og mineralske, mens de syntetiske fibre går under betegnelsen kemofibre.
Fiberformer: Den flydende masse udspindes gennem spindedyser, der kan have forskellige udformninger hvilket giver forskellige overflader, og dermed også forskellige egenskaber.
Blandingsfibre
Fiberblanding
Der kan være flere grunde til at blande forskellige typer af fiber i enten garner eller metervare f.eks.:
- Ved at blande syntetiske fibre med naturfibre supplerer de forskellige fibres brugsegenskaber hinanden.
- Ved at blande syntetiske fibre med naturfibre kan der reguleres på prisen.
- Blandinger kan foretages for at opnå specifikke strukturer eller et bestemt look i varen.
Bomuld og syntetiske fibre
- De syntetiske fibre øger styrken, gør varen lettere, billigere og nemmere at renholde.
- Vare af bomuld blandet med syntetiske fibre vil krølle mindre end varer af ren bomuld. Bomuldsandelen vil give brugeren de komfortmæssige egenskaber, så som optage fugt fra kroppen.
Bomuld og hør
- Blanding af disse materialer vil give mere struktur i varen, og samtidig gøre den billigere og nemmere at renholde end tilsvarende i hør.
- Det vil være naturligt at blande bomuld med cottoniseret hør da cottoniseret hør giver en mindre udseendeændring end ubehandlet hør vil give.
- Varer af bomuld blandet med hør fibre vil have stor absorberingsevne, og på grund af bomuldsandelen vil prisen være mindre end hvis det var 100% hør.
Uld og bomuld
- Varer i en blanding af 50% uld og 50% bomuld, vil dels have større blødhed og en god isoleringsevne på grund af uld andelen, og samtidig være lettere at renholde på grund af bomuldsandelen.
- Prisen vil være lavere end for varer i ren uld.
Uld og syntetiske fibre
- Varer af uld og syntetiske fibre vil være lettere, stærkere og lettere at renholde, og vil samtidig være mindre sart end varer af ren uld.
- Ulden giver varen evne til at optage fugt (sved) og er samtidig mere isolerende, end hvis det var 100% syntetisk fibre.
Uld og viskose
- Et stort indhold af uld mindsker krølningstendensen og vil give en øget isolerende evne.
- Viskosen vil nedsætte prisen og mindske tendensen til filtning end ved vare af 100% uld.
Finere hårfibre, uld fra får og syntetiske fibre
- Varen vil få større blødhed og øget isoleringsevne på grund af de fine hårfibre, og de vil samtidig give et mere eksklusivt udseende, end varer af alm. uld og syntetiske fibre.
- De syntetiske fibre vil øge styrken, og nedsætte prisen i forhold til varer der udelukkende består af uld og fine hårfibre.
Elasthan og bomuld, uld eller syntetiske fibre
- Strikkede eller vævede varer med små mængder elasthan vil få øget evne til at bevare god pasform, mindske tendensen til at give knæ og albuebuler.
- Blandingen kan være fremstillet som et omspundet garn, hvor elasthan fiberen vil ligge som en kerne omspundet af eks. bomuldsfibre.
Tråd og spinding
Hvad er tråd
Tråd er et tekstil materiale, der er spundet af fibre. Garn benyttes til strikning (strikkegarn), hækling (hækletråd) og vævning (kamgarn) eller tweed.
Tråd spoles på en trådspole. Sytråd benyttes til syning.
TRÅD har ubegrænset længde og kan bestå af en enkel fiber eller flere sammenspundne fibre.
Spinding og garnfremstilling:
Garnfremstilling: Garn er en fællesbetegnelse for en streng af fibre.
Man opdeler naturligt garnerne i 4 hovedtyper:
- Stabelfibergarn, er et garn der er spundet sammen af korte fibre.
- Multifilamentgarn, er et garn der består af flere endeløse filamentfibre.
- Monofilamentgarn, er et garn der består af en filamentfiber.
- Tvindegarn, er et garn der består i at to eller flere enkeltgarner er snoet sammen
Spinding:
- Ved spinding forstås en række af processer, et tekstilråmateriale skal gennemgå for at blive omdannet til et garn.
- Formålet med spindeprocessen er at give garnet dets endelige tykkelse (garnnummer) og andre egenskaber som styrke, strækkelighed og fyldighed ved hjælp af snoningerne i spinde-processen
Spindemetoder:
- Ved fremstilling af garner til tekstilindustrien anvendes der i dag flere forskellige spindemetoder.
- Den ældste metode er ringspinding, ulemperne ved ringspinding er man har en begrænset produktionshastighed og et stort energiforbrug.
- I 1960erne kom der en ny spindemetode der som
hovedformål skulle forenkle og forøge spindemetode - hastigheden og dermed
skulle man kunne fremstille et billigere garn i forhold til et ringspundet
garn. Denne metode kaldes rotorspinding eller open-end spinding.
Ring spinding: Rotorspinding princip
Spinding:
• Der er en synlig forskel på ringspundet garn og open-end garn (rotor spundet), da fibrene i et ringspundet garn ligger entydigt snoet om hinanden, mens det i et open-end garn er mere tilfældigt, hvordan fibrene ligger, og der dannes "bælter" af fibre på tværs af garnet med jævne mellemrum.
Ringspundet garn
Open-end / Rotor spundet garn
• Man kan ikke umiddelbart sige at et rotorspundet / open-end garn er af en ringere kvalitet end et ringspundet garn, men det vil typisk være mere loddent, væsentligt hårdere i grebet, og billigere. Desuden er det ikke muligt at fremstille ligeså fine garner som ved et ringspundet garn.
Snoninger og Tvinde garner
- Fibrene i et færdige garn ligger i en skrueform om hinanden, man siger at garnet er snoet eller drejet.
- Snoningerne i garnet
Når snoningsretningen går til højre i et garn kaldes det Z-snoede garner
Når snoningsretningen går til venstre i et garn kaldes det S-snoede garner
Snoninger
- Jo mere et garn snos, jo stærkere bliver det indtil en vis grænse, derefter falder styrken igen. Mange snoninger betyder samtidig at fiberen i garnet trykkes hårdere sammen, hvorved garnet bliver mere kompakt og hårdt, dette medfører, at den færdige varer bliver mindre fyldig.
- Det er vigtigt at garnet ikke får flere snoninger end det er nødvendigt, det er derfor vigtigt at vide hvad garnet skal anvendes til.
- Garner der skal anvendes til vævning skal almindeligvis have flere snoninger end garner der skal anvendes på strikkemaskiner, idet der er større belastninger på garnerne ved vævning end ved strikning.
Antallet af snoninger har følgende indvirkning:
Få snoninger
- Stor garn volumen bedre dækevne i varen
- Blødere greb
- Lavere produktionsomkostninger
- Sværere at forarbejde
- Større tendens til pilling
Vær opmærksom på at på en del garner er det ikke løbelængden pr. kg der er oplyst på bandarolen med den længde garn der er i det bundt garn.
Enkelt- eller flertrådet:
På en del garn står der to tal delt med en skrå strej, feks. tuna filtgarn 6/2. Tallet nederst fortæller at det garn man har fat i består af 2 tråde. Altså er garnet tvundet sammen af 2 tynde tråde. Hvis der havde stået feks. fårö 6/1 ville det betyde at garnet her var 1 trådet og altså ikke tvundet. Eller hør 8/5 består af 5 tynde tråde der er tvundet sammen til en tråd.
Løbelængde:
Med løbelængde menes hvor mange meter garn der går på 1 kg af den givne type garn. Dette tal bruges til at regne ud, primært inden for vævning, hvor meget garn man skal bruge. Når man ved hvor mange tråde man skal bruge, og hvor lang hver enkel tråd er, ved man hvor mange meter garn man så skal bruge i alt. Og da garn handles i gram og ikke i meter, så kan man via løbelængde finde ud af, hvor mange gram man skal købe.
Hvis man har brug for at finde frem til løbelængden, på noget garn man har liggende eller hvor løbelængde ikke er oplyst. Kan man tager og måler 10 eller 20 meter af, alt efter hvor fint garnet er og hvor god en vægt man har. Når man ved hvad 10 meter vejler ganger man med 100 og så har løbelængden pr. kg.
Tvindegarner:
• Ved tvinding forstår man sammensnoning af to eller flere enkeltgarner til en tvindegarn. Formålet med at tvinde er, at man opnår et jævnt garn med stor styrke og i reglen også større fyldighed sammenlignet med et enkeltgarn.
Tvinde (snoning)
For at forstærke og forskønne tråden, uanset om det er et garn eller en filamentfiber, kan to eller flere tråde tvindes sammen, hvilket kaldes at tvinde. En tråd kan således bestå af flere tråde som også kan være tvundet, enten som enkelt-, dobbelt- og tredobbelt tvundne tråde.
Tråd og garn kan være S eller Z spundet.
Mange snoninger
- Mindre volumen
- Mindre dækevne i varen
- Hårdere greb
- Højere garnpris
- Støre krølmodstand
- Mindre tendens til pilling
Garnnummerering
Garnnummerering, angivelse af garners tykkelse og finhed ved et tal. Der findes mange garnnummererings systemer, som alle er baseret på forholdet mellem vægt og længde. Der er to hovedprincipper:
1) tallet angiver vægten af en bestemt garnlængde.
2) tallet angiver den længde, der går på en bestemt vægt.
Det internationale system Tex angiver, hvor mange gram 1000 m garn vejer. Det metriske garnnummer (Nm) angiver længden af 1 g.
I England bruges en særlig garnnummerering for bomuldsgarn (Ne), der angiver antallet af fed (hanks), hvert med en garnlængde af 840 yard, der vejer et engelsk pund.
For hør, hamp og jute benyttes andre garnnummereringer. Garner af silke samt filamentgarner bruger deniers, der angiver vægten i gram af en 9000 m tråd.
Tvundne garner nummereres på banderolen, fx 8/4, hvor første tal angiver, at 1 g måler 8 m, og andet tal, at garnet er tvundet af 4 tråde
Nummerering:
Som nævnt ovenfor ved vi nu hvad det nedderst tal betyder, men tallet over skrå strejen har jo også en betydning.
Længdenummerering: Her måler man hvor lang en given mængde garn er. jo højer tallet er jo tyndere er garnet. Altså er en 36/2 tyndere end en 30/2. Når man anvender længdenummering skrives der Nm, Ne ( Kan fore komme disse varianter Ne L, Ne C, Ne B) alt efter om det er uld, bomuld eller hør man har med at gøre.
Man kan dog ikke sammenligne forskellige kvaliteter direkte. En hør 16/2 og en Bomuld 16/2 selv om de begge hedder 16/2 er bomulden noget tyndere end hør. Dette vil også kunne ses på løbelængden da bomulden løber 13000 meter og hør kun ca. 5000 meter pr. kg.
Vægtnummerering
Nm: Det metriske garnnummer.
Ne: Engelsk garnnummersystem primært til bomuldsgarner (ses også som NeB)
Ved vægtnummerering bestemmes garnnummeret af den vægt, en bestemt garnmængde vejer. Længdeenheden holdes konstant, mens vægten varierer med garnnummeret. De to vigtigste vægtnummereringssystemer er:
dtex: Universel metrisk garnnummersystem. Længdeenhed 10.000 meter.
den: Garnnummersystem der udelukkende anvendes til nylongarner. Længdeenhed 9.000 meter.
Definitioner:
Nm: Angiver antal meter, der går til et gram.
Ne: Angiver antal hanks (840 yards), der går til 1 lb.
dtex: Angiver vægten i gram pr. 10.000 meter garn.
den: Angiver vægten pr. 9.000 meter garn.
Bemærkninger til Ne: Et engelsk "pund" (pound) skrives som lb. Vægten på et engelsk pund er 453,6 gram. 1 yard er lig med 0,9144 meter. At regne med Ne i udregninger er vanskeligt, derfor regnes Ne ofte om til Nm eller tex.
Eksempel: Omregning fra Ne til Nm: 840 regnes om til meter: 840*0,9144=768 meter Ne1 svarer herefter til: 768 meter/453,6 gram = Nm 1,69
Sytråds info
Sytråd
Sytråd guiden _ https://xn--sytrd-pra.dk/
Flere af de store mærker kører med 2 serier sytråd. Den ene er henvendt mod forbrugere, mens den anden er henvendt til industrielle formål. Typisk er der ikke den store forskel på de to serier, udover at der typisk aldrig er mindre end 1000 meter på de mindste ruller til industrien. Man bruger større spoler i industrien end man gør privat.
Dem der går rigtig meget op i syning kigger på flere forskellige ting når de kigger på tråd. Udover de mere åbenlyse ting som hvad er tråden lavet af og har tråden den rigtige farve. Så kan det være ting som mærke af tråd fra en speciel leverandør. Den præcise farvekode, som matches til resten af indkøbene. Derudover er der forskellige måder tråden kan være snoet på, hvor den er produceret, om den er økologisk, samt størrelsen af tråden. Ved bomulds tråd kan det være om tråden er merceriseret. Hvilket betyder at tråd og garn behandles så tråden vokser en smule og bliver rund eller helt lige. Det har betydning for hvor godt den absorberer vand eller farve. De fleste tråde der produceres er merceriseret.
Typer af sytråd
Rayon – Dette er i øjeblikket den mest populære tråd brugt i broderi maskiner. Tråden har en meget god glans og er ofte brugt som et alternativ til silke tråde, blot til en lavere pris. Sømme syet med Rayon tråde er meget glat, hvilket fører til en højere kvalitet broderi arbejde. Ulempen ved denne tråd er imidlertid, at det forringes over tid og skal bevares godt.
Polyester – Denne type tråd er syntetisk fremstillet og kan laves med en mat finish som kan komme til at ligne bomuld eller har høj glans finish, som silke. Tråden er stærk og prisbillig. Fordelen ved polyester er, at den ikke vil falme eller krympe, når den vaskes. Den har en medium glans og kan være egnet til enhver type syning. På grund af sin styrke og farveægthed, er det en af de mest brugte typer tråd i symaskiner.
Nylon – Dette er en anden syntetisk fremstillet tråd med god styrke. Men ulemperne er mange, den er f.eks. ikke varmebestandigt, ikke farveægte (bliver gul over tid) og også bliver skør ved vask og eksponering.
Bomuld – Dette er den eneste 100% naturlige tråd. Fordelene ved bomuldstråde er, at de er bløde, holdbare, og let tilpasser sig stof der krymper, og er nem at passe på. Imidlertid er bomuld tråde ikke så stærke som polyester og har ikke samme glans.
Metallic / Plast – Disse er faktisk ikke tråde. De er fremstillet af termoplast med en aluminium coating, som derefter skæres i tynde strimler med en laser.
Silke – Silke tråde bruges typisk når der syes i satin, tweed eller flannel. Silke absorberer desuden farve rigtig godt. Silke har styrke som polyester og stabilitet som bomuld. Det er dyrere end andre tråde.
Uld – Uld kommer fra dyr, og har et blødt look. Uld reflekterer ikke lys, og har en dejlig blød konsistens når syet, og afspejler ikke en masse lys. Den har en blød konsistens. Det anvendes til en "homespun" effekt.