Analyse af fibermaterialer i tekstilvarer, kan foretages ved hjælp af ret simple orienterende undersøgelser
Dette kan kun lade sig gøre så længe man har med "rene" vare at gøre, det vil sige uden iblanding af flere råmaterialer.
Tekstil prøvning er systematisk, standardiseret prøvningsundersøgelser af tekstilers egenskaber. (fibre, garner, metervare, beklædning, boligtekstiler og tekniske tekstiler)
Undersøgelserne deles op i brandprøvning, vådstyrke, mikroskopi og kemiske analyser. go man skal altid lave en tekstilanalyse i en tekstilrapport. Forbrugerguide: Brug tøjet – Brug hovedet – Skån miljøet!
Tekstilanalyse opgave
Materiale undersøgelse
Tekstilanalyse opgave
Materiale undersøgelse:
• Til undersøgelse af hvilke fibermaterialer der indgår i en tekstilvare, kan man ved hjælp af nogle ret simple orienterende prøvninger/undersøgelser finde frem til hvilke råmaterialer der er anvendt, dette kan kun lade sig gøre så længe man har med "rene" vare at gøre, det vil sige uden iblanding af flere råmaterialer.
• Det der er brug for er; en lighter og noget vand.
• Undersøgelserne deles op i brandprøvning, vådstyrkeprøvning og fiberundersøgelser.
• Er der tale om prøver med flere garner, skal hvert enkelt garn undersøges (i en vævet vare vil det være både kæde- og skud garn) eller er der både tykke og tynde garner og forskellige farver skal disse ligeledes undersøges hver for sig.
Fiberidentifikation
Analyse af fibermaterialer i tekstilvarer, kan foretages ved hjælp af ret simple orienterende undersøgelser Dette kan kun lade sig gøre så længe man har med "rene" vare at gøre, det vil sige uden iblanding af flere råmaterialer. Undersøgelserne deles op i brandprøvning, vådstyrke, mikroskopi og kemiske analyser.
• Tvindegarn; Hvert garn skal hvert enkelt garn undersøges for sig
• Stof med flere garner (tykke og tynde garner og forskellige farver); Hver garntype skal undersøges for sig
• Vævet stof; Kæde- og skud garn skal testes hver for sige
Udstyr; ild (lighter), vand, acetone og mikroskop med udstyr
Tekstilmaterialer kan analyseres på flere måder
Tekstilanalysen/tekstilprøvning består af forskellige analyser af både fibre og bindinger samt vedligeholdelse af produktet.
Når man laver en tekstilanalyse er det for at dokumentere det materiale man arbejder med.
Man sætter de observationer man laver ind i et skema som vist her. (På billedet er det den korte udgave af en tekstilanalyse)
Der skal gerne være en tekstilanalyse med i alle projekterne der viser undersøgelser af de materialer der er anvendt i produktet.
Der er en kort og en lang udgave af tekstilanalysen og til eksamen skal man have den lange udgave med. I den lange udgave af tekstilanalysen er der flere målinger med i skemaet. Det er vigtigt at tage billeder af de resultater man kommer frem til.
I feltet ovenover er der links til de forskellige test man laver i tekstilanalysen.
Analyse af fibermaterialer i tekstilvarer, kan foretages ved hjælp af ret simple orienterende undersøgelser.
Dette kan kun lade sig gøre så længe man har med "rene" vare at gøre, det vil sige uden iblanding af flere råmaterialer, og derfor er det vigtigt man undersøger både kæde og skudtråden, om de tråde er sammensat af flere tråde, der evt. er sammensat af forskellige fibre.
Tekstil prøvning er systematisk, standardiseret prøvningsundersøgelser af tekstilers egenskaber. (fibre, garner, metervare, beklædning, boligtekstiler og tekniske tekstiler)
Undersøgelserne deles op i brandprøvning, vådstyrke, mikroskopi og kemiske analyser.
Fiberidentifikation
Brandtest
Der stilles forskellige krav til møbel- og gardinstoffers brandhæmmende evner. De enkelte lande har deres egne standarder for, hvilke krav der skal overholdes. Der er som regel i højere grad tale om generelle standarder end lovkrav. Der er også forskel på, om tekstilerne er til privat brug eller kontraktmarkedet. I de følgende afsnit har vi beskrevet de mest almindelige regler, men der kan være særlige områder, hvor der gælder andre krav (se tekstilbog).
Man foretager brænd-test for at identificere de fibre et materiale består af.
Til at finde frem til den korrekte fiberidentifikation, foretager man en brandtest, hvor man iagttager fiberens lugt, udseende og opførsel (se skema oven over).
Man inddeler fibrene i de 2 hovedkategorier - naturfibre eller kemofibre - og derefter ind i underkategorierne.
Ved bomuld og viskose kan man ikke identificere fibrene ved en brandtest, da begge fibre er indeholder cellulose og her skal man lave en vådtest for at være sikker på fiberidentifikationen.
Når man laver en brændtest skal man lægge mærke til:
- røgens farve
- røgens lugt
- konsistensen af det afbrændte område
Værktøj til testen
- Bunsenbrænder
- Pincet
- Saks
- Glas med vand til at slukke flammen med
Brandtest udføres
- Stofstykke på minimum 5*5 cm og flere tråde af samme slags foldes og holdes i en pincet.
- Der skal være tråde fra både kæde og skudretningen
- Fugt trådene i den ene ende
- Tråden holdes over ilden ca. 2 cm fra den antændes flamme til det brænder (skal brænde vandret)
- Iagttag hvordan tråden brænder, hvilken farve røgen har og hvordan tråden lugter når den er brændt ud
- Pust ikke tråden ud, men lad den slukke af sig selv
- Læg mærke til asken: Er det en hård eller sprød kugle, en let hvid aske eller et tråd-skelet
Vådstyrketest
Vådstyrketest tager man gerne hvis man ikke præcist kan fastlægge fibres identitet. Ved bomuld og viskose kan man kun identificere fibrene i en vådstyrke test, da begge fibre er indeholder cellulose og her skal man lave en vådtest for at være sikker på fiberidentifikationen.
Bomuld er stærk i våd tilstand og vil briste i det tørre stykke
Viskose vil briste i det våde stykke
Fiberstyrke test
- Tråd-længde på min 15 – 20 cm og fra begge tråd-retninger
- Fugt tråden på midten, sørg for at væsken kommer godt ind i tråden.
- Træk tråden over ved at holde fast i de to ender.
- Læg mærke til om tråden brister i det tørre eller våde stykke
Udvidet tekstiltest
Vejrbestandighedstest
Vejrbestandighed indikerer, hvor meget et tekstil falmer, når det udsættes for udendørs vejrlig, dvs. stoffet udsættes for ikke filtreret kunstigt UV-dagslys. Stofprøven udsættes desuden på skift for fugtighed og tørring. Der bruges samme skala som ved bedømmelsen af lysægthed.
Mindstekrav for privat indretning: 4.
Mindstekrav for offentlig indretning: 5.
Hvis man skal bruge materialer der skal kunne modstå vand og fugt, så skal man lave en test på det.
- Klip et stykke stof ud der ikke har været vasket - Tag evt. også testen på stof der har været vasket
- Spænd stoffet ud over en rund beholder i en syring med retsiden opad og fastgør det med et bånd
- Kom vand i en sprayflaske
- Påføres 250 ml. vand i en vinkel på 45º med sprayflasken
- Tage en måling på hvor lang tid der går før vandet trænger gennem stoffet
- Prøvestykkerne bedømmes efter en 1-5 skala (5 bedst), med beskrivelse af hvor meget vand der absorberes på tekstiloverfladen
Kemisk analyse
Her tester man kemikalier på tekstilet og man tester med acetone og klor på tekstilerne. Acetone er for at identificere fibrene og klor er for at identificere farveægtheden
Det regenererede fiber acetat og triacetat er celelose fremstillede fibre fra gruppen kemofibre under de regenererede fibre og det tekstilfiber man også kalder kunstsilke.
Acetat og triacetat er svage materialer, både når de er tørre og når de er våde.
Acetat og Triacetat er de fibre, der ligner silke mest. De er begge fremstillet på basis af cellulose fibre men med forskellige kemikalier til brug ved fremstillingen.
Test med acetone
- Til vurdering imellem celluloseester og syntetiske fibre bruges acetoneprøven.
- Et garnstykkes dyppes i acetone, opløses fibrene og forsvinder, så er materialet acetat eller triacetat.
Advarsel: Acetone er ekstremt brandfarlig og skal derfor stå langt fra det sted hvor brænd prøven udføres! Du kan læse mere om acetaterne under kemofibre
Naturfibre er gerne modtagelig over for klorbehandling. Der er syntetiske fibre der er skabt med en indfarvning og de reagere ikke nødvendigvis på klorbehandling. Det er bl.a. en af grundene at man gerne laver badetøj i syntetiske fibre, ud over at syntetiske fibre tørrer hurtigere end naturfibre.
Test med klor ægthed
- Klip et eller flere stykker stof ud til testen
- Kom klor på stoffet
- Tag forskellige tidsintervaller på hvor længe du har klor på stoffet inden du vasker det ud igen
- Vurder dine resultater ved en skala fra 1-5, hvor 1 er bedst og 5 er dårligst
Mikroskopi test
Ved en mikroskopitest kan man se bindingen tæt på og man kan tælle hvor mange tråde der er pr. cm. Man laver en mikroskopitest for at identificere tekstilstoffet.
- Klip et stykke stof ud
- Afmærk 1*1 cm på stoffet
- Læg stoffet under et mikroskopet, så man kan se 1 cm og se på bindingen i både kæde og skudretning
- Tæl alle tråde i begge retninger, så har du vævetætheden i materialet
- Se på stoffet gennem mikroskopet på ret og vrangsiden og tag billeder af begge sider
Til bindingstærheden skal man tælle tråde på 1*1 cm og man skal tælle både skud og kædetrådsretning.
Tekstilafprøvning
Tekstilprøvning
- På den færdige vare opfattes kvaliteten af brugeren som, hvor godt det holder form og udseende under brug, og ved renholdelse.
- For at undgå reklamationer, bør man både som virksomhed og producent have viden om hvorvidt materialerne er egnet til de produkter man ønsker at fremstille, samt hvilke brugspåvirkninger og renholdelse produktet kan tåle.
- Det handler om viden og dokumentation som både kan skaffes hos leverandørerne eller institutter.
Textile information DK 2013
Prøvninger
- Farveægtheder (våde og tørre ægtheder)
- Brugsegenskaber (styrker, udseendeændringer m.m.)
Under hver gruppe er der en lang række af forskellige muligheder der kan testes for, eks.
- gnideægthed, havvandsægthed, klorægthed,
- rivstyrke, slidstyrke, pillingtendens, overfladeændring m.m.
Kvalitet og tekstilprøvning
- Det er vigtigt der foretages kvalitetskontrol af de materialer man ønsker at anvende til de produkter man vil fremstille.
- Dette kan gøres gennem systematisk kontrol eller ved stikprøvekontrol.
- Kontrollen kan dels være en visuel gennemgang af eks. forarbejdningen, farver, print m.m. • Ved visuel gennemgang vil det være synlige fejl der kan konstateres.
Typiske synlige fejl: pletter- huller – vævefejl – strikfejl – farveforskelle m.m.
Lysægthed
Lysægthed er et udtryk for evnen til at modstå sollys. Lysægthed skalaen går fra 1-8, hvor 8 er det bedste. Et stof med lysægthed 3-4 er middel. Et møbelstof med f.eks. lysægthed 5 er dobbelt så godt som et med lysægthed 4 og et møbelstof med lysægthed 6 er igen dobbelt så godt som 5 etc.
Det betyder altså, at for hvert ene tal lysægtheden forhøjes, bliver lysægtheden dobbelt så god.
Bomuld har ofte en lav lysægthed, mens f.eks. uld har en høj lysægthed.
Al møbelbetræk bør beskyttes mod direkte sollys, for uanset hvor høj lysægthed et betræk har, kan det ikke tåle at stå direkte i solen.
Slidstyrke og pilling
Den mest anvendte metode til fastsættelse af slidstyrke er Martindale-metoden, da den har vist sig at være den mest præcise.
Ved Martindale-metoden testes en prøve af varen ved at gnide den mod et uldent standardstof under en given belastning.
Martindale er den enhed, hvormed slidstyrken på møbelstof beskrives. Til sofaen i private hjem anbefales et minimum af mellem 15.000 – 25.000 Martindale for at kunne klare normalt slid. Stoffet udsættes for en maskine, der belaster stoffet på samme måde, som når man sidder i sofaen.
Maskinen kører med et interval på 5.000 omdrejninger og fortsætter, indtil to tråde er slidt. Slidtallet er en vigtig faktor ved valg af tekstiler.
Pilling
Pilling betyder, at stoffet kan blive loddent og nulret i overfladen. Det opstår, når tekstilfibrene trækkes lidt ud af stofoverfladen og danner små fiberkugler. Nogle tekstiler har et overskud af løse fibre, som kan føre til pilling. Det vil dog normalt aftage efter noget tids brug. Dette kan også dannes ved slid på stoffet, hvis stoffet er meget beskidt eller ved rengøring af stoffet med stærke rengøringsmaterialer.
Nogle gange kan stof blive nulret i overfladen, når tekstilfibrene trækkes ud og danner små fiberkugler. Dette kaldes pilling og kan opstå af flere ting. Nogle tekstiler har et overskud af løse fibre, som kan føre til pilling. Det aftager normalt efter noget tids brug. Pilling kan også opstå af fremmede fibre fra tøj, plaider og støv, som sætter sig fast. Det kan give møbelstoffet et nusset udseende, men har ikke noget at gøre med kvaliteten af møblet.
Pilling skalaen går fra 1-5, hvor 5 er bedst, der fortæller hvor meget tendens et stof har til pilling. 3 er middel og acceptabel, imens 4 og 5 er rigtig godt.
Er pillingen først opstået, kan man som regel fjerne den nemt med en elektrisk fnugfjerner.
- Minimér pilling
Ved god forebyggende behandling kan man minimere graden af pilling. Her spiller luftfugtighed, statisk elektricitet og støvsugning en stor rolle.
- Tænk over temperaturen
Alle nye tekstiler er tilsat fugtighed i form af fedt, voks eller andre fugtighedsbevarende stoffer. Disse vil tørre ud og forsvinde gradvist over tid. Når tekstilfibrene mister fedt og fugtighed, bliver de statiske og vil derfor tiltrække sig støv og snavs, der øger risikoen for pilling. Fænomenet opstår især om vinteren, når vi skruer op for radiatoren eller tænder for varmepumpen, da det giver en meget tør luft. Derfor anbefaler vi, at du holder en stabil temperatur på 20-22 grader i vintermånederne.
Støvsug ofte, men forsigtigt. Friktion og for hård støvsugning kan også øge risikoen for pilling. Derfor er det vigtigt at støvsuge med lav sugeevne og blød børste. Imprægnering kan i nogle tilfælde også øge risikoen for pilling. Når den fugtafvisende hinde fra imprægneringen forsvinder, kan snavs lettere sætte sig fast og øge risikoen for pilling. Derfor er det vigtigt at støvsuge ofte.
Gnidægthed
Gnidægthed er betegnelsen for evnen til ikke at overføre farve til andre tekstiler. Der skelnes mellem tør og våd gnidningsægthed. Våd gnidningsægthed er et udtryk for den farveafsmitning, som sker, når en person med fugtige bukser eksempelvis sætter sig på et møbel. Afsmitningen bedømmes ved at sammenligne graden af afsmitning med en gråskala. Der anvendes en gradsskala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst.
Måling foregår med en maskine - en "kunstig tommelfinger", hvor hvidt bomuldsstof gnides mod det farvede tekstil, der ønskes vurderet. Bomuldsstoffet kan være tørt eller vådt. Efter bearbejdning vurderes afsmitning af farve på skala fra 1 til 5. Hvis gnidægtheden er særlig dårlig, kan det ses ved at tøjet ser marmoreret ud.
Kvalitetskontrol i form af test
Ved en nøjere analyse af varen vil de usynlige fejl, kunne afsløres.
Typiske usynlige fejl:
Stor pillingtendens – dimensionsændring – ringe farveægtheder – ringe slidstyrke m.m.
Årsager til usynlige fejl:
Varen kan være konstrueret forkert, manglende/ukorrekt fixering af farver/print, m.m.
Afsløringen af usynlige fejl kan foretages på Laboratorier (fuldt forskriftsmæssig), eller som orienterende i form af wash and wear test på virksomheden.
Vaskeanvisning
Vedligeholdelsesanvisning af tekstiler
Mærknings regler (06. oktober 2017)
De fleste produkter skal mærkes efter flere standarder. DM&T vejleder vores medlemmer i, hvilke standarder der er relevante i forhold til det specifikke produkt. Læs mere om forskellige mærkningsregler her.
Man placere en anvisning i venstre side af produktet (beklædning)
Vaskeanvisninger
Det er IKKE lovpligtigt at mærke sit tøj med en vaskeanvisning, men det er rigtig god forbrugerservice.
Langt de fleste virksomheder bruger Ginetex symbolerne, som har eksisteret i mere end 50 år.
Care symboler og Vaskeguide film
UNDGÅ SKYLDEMIDLER, DA DET ER EN STOR FORURENINGSKILDE OG SAMTISIGT NEDBRYDER TEKSTILET HURTIGT!!!
Symboler til renholdelses mærkning af tekstiler
I 2012 er der kommet flere ændrede symboler til brug i de små etiketter med vaskeanvisninger i tøjet.
Symbolerne findes i den internationale standard DS/EN ISO 3758: 2012, som også er europæisk og dansk standard. Her kan man også se, hvad symbolerne betyder, og hvordan de skal bruges altså principperne og retningslinjerne for brugen af symbolerne. Standarden angiver dog ikke nogen krav til de maksimalt tilladte ændringer af tekstilvarer ved anviste renholdelses behandlinger.
Symbolerne skal vises i denne rækkefølge siden 2005: vask, blegning, tørring, strygning, professionel rengøring. (du kan finde yderlig information i tekstilbogen)
Der skal altid minimum være 5 symboler i en vaskeanvisning og de skal stå i den viste rækkefølge
Vaskesymboler
https://www.whiteaway.com/hverdagen/post/hvad-betyder-vaskesymbolerne-pa-tojmaerket/ - Hvad betyder vaskesymbolerne på tøjmærket?
https://www.whiteaway.com/hverdagen/post/vasker-du-ogsa-forkert-7-tips-til-at-passe-bedre-pa-tojet/ - Vasker du også forkert?
Vask
Vaskesymbolerne på tøjet er til for at vejlede dig i, hvordan du bedst vasker og tørrer tøjet. Det er bare ikke nogen hjælp, hvis ikke man ved, hvad symbolerne betyder. Her får du en forklaring på de mest almindelige symboler.
Disse symboler har alle noget at gøre med din vaskemaskine. De første tre symboler illustrerer, hvor skånsomt du skal vaske tøjet. Ingen streger er en normal vask, én streg er en skånsom vask med mere vand og færre omdrejninger, mens to streger er ekstra skånsomt - for eksempel et special program til uld eller silke.
Tallene indikerer den maksimale temperatur, tøjet kan tåle at blive vasket ved. Tøj med et mærke på 60 grader kan altså godt vaskes på 30 grader, men ikke omvendt.
En hånd betyder, at tøjet skal vaskes i hånden, mens et kryds betyder, at tøjet slet ikke bør vaskes.
Blegning
Hvis du skal blege dit tøj, skal du kigge efter det trekantede symbol. Er trekanten hvid, er alle blegemidler tilladt. Er der to diagonale streger i trekanten, må du gerne blege tøjet, men du skal undgå at bruge klor til det. Og en sort trekant med et kryds betyder, at du bør undlade at blege tøjet.
Tørring
Disse symboler har med tørring uden tørretumbler at gøre. Ligesom for tørretumbleren er disse symboler firkantede, men uden cirklen i midten. Det første symbol betyder hængetørring, for eksempel på en tørresnor.
Symbolet med tre lodrette streger betyder dryptørring, mens den vandrette streg betyder, at tøjet skal tørre liggende - eventuelt over et håndklæde for at beskytte underlaget. To diagonale streger betyder, at tøjet skal tørre i skyggen.
Symbolet med det vredne tøj og et kryds betyder, at du ikke må vride tøjet for at få vandet ud. Og det sidste symbol, firkanten med et kryds, betyder, at du slet ikke bør tørre tøjet.
Tørretumblerne
Symbolerne for tørring i din tørretumbler er firkantede med en cirkel i. Er cirklen tom, er tøjet egnet til normal tørretumbling. Antallet af prikker indikerer, hvilken temperatur du må tørretumbler tøjet ved. Én prik er lav temperatur, to prikker mellem, og tre prikker høj. Er cirklen i stedet sort, skal tøjet tørres uden varme.
Disse 2 symboler Tørring og Tørretumbler går under samme kategori
Strygning
Den sidste gruppe af symboler handler om, hvordan du bør stryge dit tøj. Er strygejernet tomt, må tøjet stryges ved alle temperatur, og du må også gerne damptørre det.
Ligesom på tørretumblersymboler viser antallet af prikker, hvilken temperatur du må stryge tøjet ved. Én prik betyder lav temperatur, to betyder mellem, og tre betyder høj. Strygejernet med et kryds og tre streger i bunden betyder, at du ikke må dampe tøjet. Og det sidste symbol, et strygejern med et kryds, betyder, at du slet ikke bør stryge tøjet.
Rens
Denne gruppe af symboler er en henvisning til renserier om, hvilket rensemiddel de bør anvende til tøjet. A betyder, at alle rensemidler er anvendelige, P er alle midler undtagen trichloroethylen, mens der til tøj med et F-mærke kun bør anvendes petroleumsbaseret rensemiddel.
Er der en streg nederst til venstre, skal tøjet vaskes i kort tid. Er stregen øverst til venstre, skal det vaskes ved lav fugtighed. En streg nederst til højre betyder lav varme, og en streg øverst til højre betyder ingen damp. Det sidste symbol, cirklen med et kryds, betyder, at tøjet ikke bør komme på renseri.
Tekstil standarder
Standarder
Til undersøgelse af kvaliteten på laboratorier er der forskellige internationale standarder der testes efter, disse standarder beskriver udførligt hvordan testen skal fortages og hvilket udstyr der skal anvendes.
DS Dansk Standard
DIN Tysk standard (Deutsche Industrie Norm)
BS Engelsk standard (British Standard)
ISO International Standards Organisation
EN European Norm
Mærknings forordningen
EU-mærkningsregler er samlet i en EU-forordningen, hvilket betyder, at disse er direkte gældende i alle EU-lande. Forordningen trådte i kraft i 2011.
Forordningen indeholder bl.a regler for, hvordan tekstilvarer, der indeholder pels- eller læder, fremover skal mærkes med "indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse".
EU-mærkningsreglerne forenkler lovgivningen i en EU-forordning, og reglerne bliver dermed direkte gældende i de enkelte EU-lande. Hovedformålet med forordningen er at muliggøre hurtigere vedtagelse af nye tekstilfiberbetegnelser, som umiddelbart kan tages i anvendelse samtidigt i hele EU. Medlemsstaterne undgår således at gennemføre de tekniske ændringer i national ret, og reducerer dermed de administrative byrder for de nationale myndigheder.
Hvis du hvis du har planer om at sælge tekstilvarer i EU, skal de overholde EU's mærkningskrav. Generelt skal de have et mærke, der klart identificerer sammensætningen af alle anvendte tekstilfibre, og som angiver ikke-tekstildele af animalsk oprindelse.
Hvad er et tekstilmærke?
Ethvert tekstilprodukt skal etiketteres eller mærkes for at vise fibersammensætningen, når produktet markedsføres i EU. Disse etiketter skal være solidt fastgjort på produktet, f.eks. syet ind i stoffet.
Dette krav omfatter alle produkter, der består af mindst 80 % tekstilfibre udregnet efter vægten.
Er det obligatorisk at mærke tekstiler?
I EU er det obligatorisk at mærke tekstiler, der er bestemt til salg til en slutbruger.
Ved handler mellem erhvervsdrivende kan tekstilmærkerne erstattes eller suppleres med handelsdokumenter.
De nationale myndigheder kan kontrollere tekstilprodukterne for at sikre overensstemmelse med de oplysninger, der vises på etiketten på et hvilket som helst trin i markedsføringskæden, f.eks.:
- ved anmodning om toldklarering
- i distributørens lagre
- på engros- og detailsalgssteder
Hvad skal der stå på etiketten?
Etiketten skal:
- forklare sammensætningen af stoffet – efter faldende procenttal
- bruge klar og læselig tekst, herunder ensartet skrift (samme skrifttype, størrelse og stil)
- indeholde en klar adskillelse af oplysningerne om tekstilsammensætning og andre oplysninger, f.eks. om vedligeholdelse af produkter
Hvis du har planer om at sælge dine produkter i et eller flere EU-lande, skal du oversætte teksten på alle de officielle nationale sprog i de lande, hvor tekstilprodukterne udbydes til forbrugeren.
Du kan kun betegne en tekstilvare som "100 %", "ren" eller "kun", hvis den helt og holdent består af en enkelt fibertype. Du kan vælge, om du vil bruge disse betegnelser eller henvise f.eks. til en 100 % bomuldsskjorte som "bomuld".
De typer og navne på tekstilfibre, som du kan bruge, er begrænset til listen i bilag I til EU's forordning om betegnelser for tekstilprodukter og mærkning heraf. Hvis dit produkt indeholder en tekstilfiber, der ikke er blandt dem, der er opført i forordningen, kan du ansøge om at få tilføjet den nye fibertype. Læs mere om denne procedure på EU-Kommissionens side om tekstil- og beklædningslovgivning. https://europa.eu/youreurope/business/product-requirements/labels-markings/textile-label/index_da.htm
Digitalt produktpas
Hvad er digitale produktpas?
Digital Product Passport (DPP) er digitale bæredygtighedsdata af fysiske produkters livscyklus, som i kombination med GS1-standarder giver dig mulighed for at verificere, styre og synliggøre dit produkts bæredygtighed i praksis.
Digitale Produktpas
Med det digitale produktpas vil produkter blive tildelt en unik identitet med informationer om sporingscertificering af råmaterialer tilbage til oprindelses- og fremstillingsstedet, produktets forventede levetid, graden af genanvendelighed, og hvordan eventuelle reparationer kan foretages.
Det digitale produktpas – nu bliver kravene til din dokumentation skærpet markant
Bæredygtighed og klimabelastning præger i dén grad den offentlige dagsorden i disse år, og ikke mindst tekstilbranchen er i fokus, og sammen med batterier og oksekød er produktionen af tøj en af de helt store klimabelastning, og det har fået EU til at reagere.
Hvornår træder det digitale Produktpas i kraft?
Ny lovgivning stiller nye krav til produktdata og dokumentation. Hvis alt går som forventet, indføres et lovpligtigt digitalt produktpas fra 2024 og frem mod 2030 som en del af EU's Eco Design-forordning.
SE MERE OM DIGITALT PRODUKT PAS UNDER "AFSÆTNING"
Råd til vedligeholdelse af tekstiler
Vigtige tips og gode råd om hvordan behandler du de forskellige tekstil kvaliteter
Acetat
Kunstfiber har en smuk glans og et blødt fald. Minder meget om silke. Kunstfiber anvendes specielt til foer i jakker, frakker, habitter m.m. Acetat er ikke særligt stærkt og svækkes af kemikalier. Krøller meget i vask. Vaskes ved 40° C. Husk at stryg det ved lav temperatur
Akryl
Akryl kendes også som Orlon, Courtelle og Dralon. Akryl tåler gerne sollys og de fleste kemikalier. Slidstyrken er knap så god som nylon eller polyester. Akryl er ikke formfast ved vask. Det anbefales at vaske det ved 40° C på skåneprogram. Husk at det desværre ikke tåler tørretumbling.
Angora
Angora er et animalsk naturprodukt. Kommer fra en Kanin. Det bør vaskes i hånden som uld, (Se uld) Husk at Angora afgiver fnug, så vask det separat.
Blonder
Findes bla. i silke, bomuld og kunststoffer. Blonder får ofte navn efter de franske byer, som oprindeligt specialiserede sig i fremstillingen, såsom Chantilly, Valencienne og Calais. Det bør behandles efter anvisningen for det tekstil, de er fremstillet af.
Bomuld
Tøj af bomuld er meget komfortabelt, slidstærkt, nemt at vaske og har en stor absorberingsevne. Bomuldens kvalitet afhænger af bomuldens renhed, fiberlængden og indfarvning. Hvid bomuld kan godt kogevaskes, men farvet bomuld skal vaskes i henhold til den tilhørende vaskeanvisning, hvor det er indfarvningens kvalitet, der bestemmer vasketemperaturen.
Kanvas
Kraftigt lærredsvævet naturstof af bomuld eller hør. Bruges blandt andet til tasker, sko, kampdragter, overtøj og arbejdstøj. Behandles efter anvisningen for det tekstil, det er lavet af.
Chiffon
Chiffon er kendetegnet ved gennemsigtighed, lethed og flagren, som gør den meget eftertragtet til brudekjoler. Chiffon er lavet af silke og behandles derefter – det vil sige så skånsomt som muligt. Håndvask anbefales ofte. Ellers kan det vaskes ved 30° C på finvask program med et special vaskemiddel. Chiffon tåler ikke tørretumbling.
Chintz
Chintz er fin-trådet og meget tæt lærredsvævet bomuld. Chintz har en glat og blank overflade. Det behandles som udgangspunkt som bomuld, men man skal være ekstra opmærksom på vaskeanvisningen – chintz kan også være en blanding af bomuld og polyester, som tilmed kan være voksbehandlet.
Demask
Navnet Demask stammer fra Damaskus, hvor man siger at Marco Polo omladede sine varer. Demask behandles efter anvisningen for det tekstil, det er fremstillet af. Damask er en særlig vævning af stoffet, så derfor kan damasktekstiler være af forskellige materialer, som f.eks. silke, bomuld eller polyester. Oprindeligt var damask altid bomuld, men siden blev der også brugt silke. Silkedamask kaldes også Jacquard, og i dag ses damask også som blandingstekstiler – f.eks. med polyester.
Denim
Denim er cowboystof, et kraftigt kipervævet stof af bomuld eller bomuld/ polyester. Denim behandles som farvet bomuld, hvor det er indfarvningens kvalitet, der bestemmer vasketemperaturen, som typisk er 40° C. Denim bør altid vaskes og stryges på vrangen. Denim kan godt tørretumbles.
Elasthan
Elasthan er elastiske fibre, som findes i badedragter, undertøj, strømper og bukser. Elasthan kan næsten altid behandles som den fiber, de er blandet med. Tåler ikke blegning med klor.
Gabardine
Gabardine er kipervævet stof af uld eller polyester/ uld. Gabardine er en speciel måde hvorpå stoffet er vævet. Gabardine er traditionelt fremstillet af uld, men laves også af bomuld/ kunststof. Gabardine behandles efter anvisningen for det tekstil, det består af.
Hulfibre
Hulfibre er hule syntetiske fibre, oftest polyester. De hule fibre giver øget isolationsevne. Handelsnavnet kan blandt andet være Hollofil. Hulfibre tåler vask ved 60° C og tørretumbling ved lav temperatur.
Hør
Hør er et vegetabilsk naturprodukt, der krøller meget og er svært at stryge. Kryber i vask. Det anbefales at vaskemidlet ikke må indeholde blegemiddel, da det kan beskadige stoffet. Tåler ikke at blive gnedet på. Hør har bedst af at blive vasket på skåneprogram.
Isoli 100% bomuld
Isoli er 100% bomuld, men i daglig tale også kaldet joggingstof. Isoli behandles efter anvisningen for det tekstil, det er fremstillet af - Se bomulds anvisningen.
Kunstfibre
Kunstfibre er industrielt fremstillede, som kan opdeles i to typer; renegerede fibre og syntetiske fibre. Kunstfibre skal behandles meget forskelligt, så det er vigtigt at du ser godt efter under det enkelte kunststof.
Lambswool
Lambswool er et animalsk naturprodukt. Fåreulden er taget fra den første klipning af dyret, som kendetegner ulden ved at være finere, lettere og blødere end ulden
fra de klip der følger efter. Lambswool bør Vaskes som uld.
Mikrofiber
Mikrofiber er et specielt tyndt kunststof/ kemofibre. Det er ekstremt kompakt, men giver stadig plads til luft. Det anvendes til sportstøj da det beskytter mod vind og vand. Men det anvendes også og til undertøj da det afgiver luft og fugt, men forbliver "tørt". Mikrofiber tåler typisk kun skånevask med ekstra vand ved 30° C. Hus ikke at centrifugeres eller tørretumbles mikrofiber.
Modal
Modalfibre er kunstige cellulosefibre, men med en anden indre opbygning end viskosen. Modal tåler vask ved 60° C. Det kan stryges på højeste temperatur og tørretumbles
Nylon
Nylon eller polyamid overgår alle andre fibermaterialer i slidstyrke. Vær opmærksom på at nylon er lysfølsom og gulner og mørner i sollys. Nylon anvendes bl.a. til forstærkning af sportsbeklædning, samt til tasker og andet tilbehør. Vask: 40° C.
Oilskin
Oilskin er overfladebehandlet med voks, så det næsten er vandtæt. Oilskin tåler ikke vask eller rensning. Rengør med en fugtig klud eller ved spuling. Vedligeholdes med voks.
Polyamid
Det kryber ikke i vask. Undertøj, bluser og strømper skal vaskes ved 40° C m. lille tøjfyldning. Lyst stof tåler vask ved 60° C, Tåler skånsom centrifugering og tørring i tumbler ved højst 60° C.
Polyester
Også kendt som Terylene, Diolen, Dacron, Tetoron. Det er formfast og slidstærk. Tåler sollys og næsten alle kemikalier. Polyester er mindre varmefølsom end andre syntetiske fibre. Det anvendes i de fleste former for beklædning, ofte blandet med bomuld eller viskose. Kan vaskes ved 40° C.
Polyestervat
Jakker og lign. af bomuld/ polyester/ nylon med fyld af polyestervat vaskes med lille tøjfyldning i maskinen. Lyst tøj tåler 60° C. Kulørt tøj tåler 40° C og tørring i tumbler, temperaturen afhængig af selve stoffet.
Polypropylen
- er lettere end andre tekstilfibre. Det er strækbart stærkt og tåler de fleste kemikalier, men er lys- og varmefølsom. Anvendes bl.a. til sportsundertøj. Polypropylen vaskes ved 40° C.
Poplin
Poplin er en speciel vævning, er tæt lærredsvævet stof med dobbelt så mange tråde på langs som på tværs. Poplin findes som ren bomuld og bomuld/ polyester. Det anvendes til skjorter og polotrøjer. Det behandles efter anvisningen for det tekstil, det er fremstillet af.
PVC
- er tøj med en plastbelægning af pvc som f.eks. regntøj der kan vaskes med lille tøjfyldning ved 40° C. Pvc tåler hverken centrifugering eller tørring i tumbler. Tøj af pvc skal faktisk behandles som miljøfarligt affald, når det kasseres.
Silke
Silke er fin fiber, blødt, særdeles glansfuldt. Det krøller kun lidt og har en god isolerende evne. Ligesom de øvrige naturlige fibre kan silke optage en del fugt og er derfor behagelig at have på. Det bliver ikke statisk elektrisk. Vi anbefaler at det håndvaskes. Må aldrig tørretumbles.
Vedligeholdelse af møbelstoffer
Jævnlig rengøring er vigtig for at bibeholde møbelstoffets udseende og forlænge dets levetid. Støv og snavs slider på tekstilerne, og forringer desuden dets brandhæmmende egenskaber.
Almindelig rengøring
Støvsug ofte, helst hver uge. Pletter, som ikke er fedtholdige, fjernes ved forsigtigt at duppe med en ren fnugfri klud eller svamp opvredet i sæbevand eller vand tilsat flydende opvaskemiddel (se Opskrifter) Overfladen duppes efter med rent lunkent vand. Advarsel! Der må ikke gnides hårdt på stoffet, da der så kan fremkomme hvid slid eller evt. beskadigelse af luv.
Opskrifter
Sæbeopløsning fremstilles af 1/4 dl sæbespåner til 1 liter varmt vand, som afkøles før brug. Opløsning med flydende opvaskemiddel: maks. 1 tsk. opvaskemiddel til 1 liter vand. Ved koncentrerede midler anvendes et par dråber pr. liter vand.
Vedligeholdelse af gardiner
Almindelig brug
Privatsektor og hoteller, institutioner osv.
Finvask, 40°C, halv fyldning, laveste centrifugehastighed.
Hængetørring.
Strygning ved laveste temperatur hvis nødvendigt.
Krymp ca. 1% i længden.
Kan vaskes ved højere temperatur, men det er ikke nødvendigt ved normal brug.
Intens brug Sundhedssektoren
Finvask, 60°C, halv fyldning, laveste centrifugehastighed.
Hængetørring.
Strygning nødvendig ved vask på 60°C, stryges ved laveste temperatur.
Krymper ca. 1% i længden.
Stoffet desinficeres ved at tilføre et passende desinficeringsmiddel under vasken, så meget høje temperaturer undgås.
Bemærk, at enkelte designs kun kan vaskes ved 40°C. Udseende efter vask afhænger af vaskemetode, temperatur, mængden af vand i forhold til mængden af tekstil, centrifugering og tørremetode