Tekstilbindinger

Vævede og strikkede tekstiler

I dette afsnit er der teori omkring forskellige tekstilbindinger - vævede, strikkede og non woven materiale. 

Tekstil er et ord, som vi ofte bruger i det danske sprog. Det er et andet ord for et materiale, som vi også kalder stof. Et stykke tekstil kan være fremstillet på forskellige måder. Det kan være vævet, strikket, knyttet, hæklet, kniplet eller lignende. Tekstil er lavet af fibre, som er blevet slået sammen eksempelvis i form af filt.

Til vævning anvendes der mindst 2 tråde - til strik anvendes der mindst 1 tråd

Vævet metervare

Vævning er en retvinklet sammenfletning af mindst 2 tråd systemer, nemlig kæde og skud

I stoffets længderetning løber de såkaldte kædetråde parallelt med hinanden. Vinkelret på disse løber andre tråde parallelt med hinanden skiftevis under og over kædetrådene, disse kaldes for skudtråde.

Den måde trådene i stoffet krydser hinanden på kaldes bindingen. Kædetrådende kan gå over og under skudtrådende på utallige måder, det vil sige at antallet af mulige bindinger også bliver utallige.

Vævede varer

Vævning kræver 2 tråde system, der krydser hinanden vinkelret, hvor strik kun kræver 1 tråd. De flettes sammen til et materiale, der almindeligvis består af tekstile fibre.

Stoffets langsgående tråde kaldes kæden/trenden. Kædetrådene holdes udspændt, og når de hæves eller sænkes, dannes et trådkryds, skellet/faget; foran det lægges skuddet/islættet, som danner det tværgående trådsystem i det vævede stof.

Vævning er en proces, hvormed spundet garn omdannes til klæde.

Processen foregår på en væv. Vævning er opfundet i stenalderen og processen er ikke ændret i væsentligt omfang siden.

Vævet tekstil består af tråde i to retninger, trådretningen i stoffets længste retning er kædetråd og skudtråd er på den korte led. Det vævede tekstiles bredde afhænger af vævens bredde, idet der normalt kun væves i ét lag. I industrien er det normalt 140 cm i bredden.

Skudtråd er altid mere elastisk end kædetråden og har man ikke en ægkant, som ellers bestemmer trådretningen, så kan man trække i tekstilet og derved bestemme trådretningen, da skudretning vil være mest elastisk. Mønsteret opstår, når kæde og skud mødes, og det kaldes en binding.

Binding, mønster og metode for sammenbinding af to eller flere garnsystemer i vævning og strikning skaber et tekstil.
I vævning består den af kæde (eller trend) i længderetningen og skud (eller islæt) på tværs.

For at kunne danne de forskellige mønstre må kædetrådene kunne løftes og sænkes i grupper, så skudgarnerne kan isættes. Dette gøres ved at føre kædegarnerne enkeltvis gennem øjer i ståltrådslidser, der er opspændt i en ramme, der kaldes et skaft. Antallet af skafter bestemmer således, hvor mange forskellige ens grupper af kædegarner der kan løftes for hvert skudindslag. I en almindelig skaftevæv vil der sjældent være plads til mere end 48 skafter, men til de fleste stoffers fremstilling er der dog højst brug for syv-otte skafter.

Hvad er en Ægkant?

På vævede metervarer er en ægkant, en tekstilkant der ikke trævler.

Ægkanter opstår i begge sider af vævede stoffer, hvor skudtrådene vender og dermed låser kædetrådene. Ægkanter er som regel lidt tættere og fastere end resten af stoffet, fordi kædetrådene ligger tættere. 

Ægkanten løber altid parallelt med kædetråden og bliver dannet af skudtråden.

På strikkede varer (trikotagevarer) løber ægkanten langs maskestavene og bliver danner af maskerækkerne. Det er dog også muligt at strikke trikotagen i en tube, og så er der ingen ægkant.

De 3 grundbindinger

Lærredsbinding
Lærredsbinding

Lærredsbinding

1) Lærredsbinding er den enkleste og på samme tid den mest tætte væv tekstil af kæde og skud. Hver kæde tråd er skiftevis over og under en skudtråd.

Lærredsbinding eller glat-binding, der væves over mindst to skafter, hvor det er hver anden tråd, der løftes eller sænkes. Det giver et stærkt, ensartet og lidt stift stof, alt efter garnernes karakter.

De vigtigste materialer er lagenlærred og skjortepoplin. Stoffer, der har samme antal tråde og samme garnkvalitet i kæde og skud, er kvadratiske og strækkes ikke skæve i vask.

Kendetegn ved lærredsbinding:

  • Ens på begge sider - ret og vrang
  • Den vævning med flest bindingspunkter
  • Stor styrke på grund af de mange binding-punkter
  • Lille elasticitet
  • Mindre tendens til krympning
  • Bliver hurtigere krøllet (mange bindingspunkter)
  • Mindre draperingsevne (mange bindingspunkter)
  • Mindre tendens til pilling
  • Til varer der er udsat for stort slid 
  • Anvendes til produkter der bliver udsat for slid
  • Høj sugeevne

Undergrupper til lærredsbindinger

  • Panama
  • Reps - fløjl - veloure - frotté
  • Ravndug
  • (kanvas)
  • Oxford
  • Pinpoint
  • Poplin
  • Chambray
  • Ostelærred
  • Organza, Chiffon, Chenille
  • Alcantara, Epinglé

3 forskellige lærredsbindinger 

Kanvas - Panama binding
Kanvas - Panama binding

Kanvas er gerne stof af bomuld, hør eller hamp i panamabinding. Efter fuld krympning har det lige mange tråde pr. cm i kæde og skud. Det er derfor velegnet til broderier, hvor der skal tælles tråde, og det kan vaskes uden risiko for, at mønstret bliver trukket skævt. Det brugtes tidligere til kaffeposer og betegnes derfor ofte java, og velgenet til markiser og arbejdstøj

Chambray
Chambray

Chaumbray er et tofarvet, moderat tæt stof fremstillet af naturlige råmaterialer.  I udseende ligner det denim med unikke elastiske egenskaber, så mange mennesker, der ikke forstår dette problem, kan nemt forveksle chambray og tynde jeans. 

End on end / fil-à-fil
End on end / fil-à-fil

End-on-end (også fil-à-fil) er en type tætvævet, almindeligt vævet stof skabt ved vekslen mellem lyse og mørke kæde- og skudtråde, hvilket resulterer i en lyngeffekt. Det engelske udtryk kommer fra det franske "fil-à-fil", bogstaveligt "tråd-til-tråd". Det er oftest vævet af bomuld eller hørfibre.

Basic understanding of Fabric Design: https://youtu.be/G3G1_KgfbzA?si=wvz6N-kmWTbWE6Qv


Opgave i tekstilbindinger

Du skal lave de 3 grundbindinger. Dine resultater skal ind i din personlige mappe. Laver du opgaven med en anden, så skal du skrive navne på og gør så I begge har en kopi af opgaven.


Køperbinding
Køperbinding

Køper/kiper binding

2) Kiper eller køperbinding eller twill, der væves over mindst tre skafter, hvor binde-punkterne forskydes til siden. Det giver et skråstribet mønster og stoffer, der bliver lidt mere smidige og derved behageligere til beklædning, men med tendens til at trækkes skævt i vask. De almindeligste er denim, drejl, serge og gabardine.

Z-grads og S-grads køper

Hvis diagonalen går mod venstre kaldes køperen for er Z-gradskøper.
Hvis den går mod højre kaldes den for en S-gradskøper.

Twill-stoffet er let genkendeligt på grund af den mærkbare diagonale væv eller tekstur. Et twill/kiper/køper er lavet ved at væve hver kæde og skudtråd over og under to lodrette tråde for at skabe et særpræg diagonalt mønster. Twill stof er blødere og tykkere end poplin , og er også modstandsdygtig over for folder og let at stryge. 

Kendetegn:

  • Varen er smidig
  • Ikke ens på ret og vrang
  • Diagonale linje gennem stoffet
  • Færre bindepunkter og derfor mere smidige
  • Tendens til krympning
  • Tendens til skrævvridning
  • Mindre tendens til at krølle
  • God draperingsevne
  • Arbejdsbeklædning og jeans

Undergrupper til køberbinding

  • GABARDINE
  • WHIPCORD
  • Herringbone - sildebensvævet
  • Houndstooth - hanefjed som gerne er i to farver
  • Prince of Wales tern
  • Twill
  • DENIM
  • Sildeben
  • Kipervæver

3 forskellige køperbindinger 

Denim / køperbinding
Denim / køperbinding

Køperbinding  er en mellem stærk binding, som anvendes meget til arbejdstøj.

Hvis det er denim til jeans (cow boy stof), så er reglen, at kædetråden være indigo blå og skudtråden skal være hvid.

Twill binding
Twill binding

En twill binding er en køperbinding, men her skal både skud- og kædetråd være i samme farve

Sildebens binding
Sildebens binding

Sildebensvævning er en køperbinding, der har et mønster som sikdeben. Det kan sammensættes på mange forskellige måder og danne mange mønstre. 


Satin binding

3) Satin/Sateen-binding eller atlas-binding, der væves over mindst fem skafter. Her flotterer (flyder) trådene i det ene garnsystem over mindst fire tråde af det andet. Binde-punkterne må ikke berøre hinanden, og de skjules derfor let under trådene af det dominerende garnsystem, så stoffet virker glat og blankt. Hvis kædetrådene dominerer, kaldes stoffet kædesatin, i modsætning til skudsatin, hvor skudtrådene er i overvægt på retsiden. Denne binding giver et smidigt stof, der falder blødt, men som ikke er særlig slidstærkt. Eksempler på stof med satinbinding er dyne-satin, kjole- og foer satin.

Stof, der efter opkradsning skal fremstå med lang luv, væves i skudsatin på den side, der skal opkradses.

Satinbinding
Satinbinding
Kendetegn:
  • Satinbindinger er mere smidige end en køper-binding og falder blødt
  • De færreste bindingspunkter og ikke en stærk vævning
  • Forskel på ret og vrang 
  • Mulighed for stor trådtæthed
  • Kan krympe
  • Mindre tendens til at krølle
  • God draperingsevne
  • Stor tendens til pilling 
  • Velegnet til: festtøj, sengetøj, gardiner m.m.

Hvad er forskellen mellem satin & sateen?

Satin: Udtrykket "satin" henviser til en særlig vævning proces. Det refererer ikke til en type materiale. Væve producerer en glat stof når skudtråden passere under flere kædetråde og over en kædetråd. Dette resulterer i et minimum antal skudtråde at være synlige og kædetråden er synlig.

Satinstoffer blev historisk fremstillet af rå silkefibre i middelalderen. I dag er satinstof fremstillet af en række syntetiske fibre og blandinger som nylon, rayon, polyester og silke. De har en smuk skinnende overflade, der giver en blank, glat tekstur. Satinstof anvendes til et bredt udvalg af beklædningsgenstande og boligindretnings møbler og polstring.

Sateen: Sateen refererer til satin vævning, men bruger en bestemt type af bomuld som tråde. Det er ikke en type materiale. Det har en skinnende overflade og kedelig tilbage. Sateen stoffer er typisk lavet af 100% bomuld, men nogle gange fra en kombination af fibre, såsom bomuld og polyester.

Bomuldet er kæmmet eller merceriseret for at give det det glatte, skinnende udseende. Som med enhver bomuldsstof er sateen stoffer både holdbare og åndbare. Sateen stof har et lidt mere afslappet udseende end de fleste glansfulde satiner.


Jacquard binding

4) Jacquardvævning er en speciel væveteknik, som bruges ved vævning af større bindingsmønstre, bl.a. ses det i blomstermotiver. Tidligere tiders brokade og jaquardartikler er mest kendt fra gardiner og roberne, båret af hoffet. Andre former inden for jacquardvævning er damask og brokade

Jacquard væven gør det muligt at væve komplicerede mønstre. I forhold til skaftevæven hvor man grupperer et antal kædetråde på hvert skaft som løftes skiftevis, kan man på jacquard væven hæve en vilkårlig kombination af kædetråde. Hver række i mønstret indkodes i hulkort, og væven aflæser rækkerne én for én under vævningen. 

Strik

Trikotage er en fællesbetegnelse for alle arter af strikkede varer (fremstillet i hånden ell. på maskine); ogs. undertiden om forsk. meget elastiske, vævede stoffer.

Der anvendes forskellige strikkemetoder i forhold til det produkt man ønsker at fremstille. Coco Chanelle var en af de første modeskaber der anvendte trikotage i beklædning der ikke var undertøj og hun anvendte materialet fordi det var behageligt og havde en god komfort.

Strik - https://denstoredanske.lex.dk/strikning

Strikketeori - https://youtu.be/mWB8JReKTuY?si=ijJGp4P_I2LD2zdI

Hvad er strik

Strikkemetoder: Ved strik anvendes der 2 strikkemetoder - rundstrik og fladstrik

I strikning er der fire grundbindinger, glat strik, rib strik, interlock og links-links.
Maskine-strikkede tekstilvarer kalder man trikotage.

Trådsystem: Til strik anvendes der mindst en tråd, hvor man i vævning mindst anvender 2 trådsystem

Strik kan trævle op fra toppen af og ned men ikke nedefra og op, så skal man lave strik med rå kanter skal man klippe op fra bunden af stoffet.

Trådretningen på et strikket stykke stof hedder maskerække og maskestav

Rækken der går på tværs hedder en maskerække

Den række der går på langs hedder en maskestave og er den der indikere en trådretning.


Strikkede varer

Strikkede varer adskiller sig fra vævede varer på en række områder. Strikkede varer er mere smidige og fleksible end vævede stoffer, der er mere kompakte og faste

Medens vævede varer består af mindst 2 trådsystemer, opbygges strikkede varer ved at man af et garn, evt. flere parallelt løbende garner, danner masker som række for række hænges / hægtet på hinanden.

Strikvarer inddeles i to kategorier:

  • Enkelttrådsmaskevarer
  • Kædetrådsmaskevarer

Kædetråds-maskevarer

Kædestrik

Kædetrådsmaskevarer kan, afhængig af varetype og fremstillingsmetode, laves, så de egenskabs mæssigt ligner enten vævede eller enkelttrådsmaskevarer.

Raschel, wirk og kædestolsmaskiner er maskintyper, der arbejder samtidigt med flere masker, og det er varer fra disse maskintyper, der betegnes som kædetråds maskevarer.

Blonder, hospitalstrusser, charmeuse, mange foer og sportsstoffer laves på forskellige typer af flertråds maskevare maskiner.

Ved enkelt tråds varer vil garnerne ligge på tværs af produktionsretningen, altså på tværs af varen.

Det modsatte gør sig gældende for kædevarer, her vil garnerne gå på langs af produktionsretningen. Maskedannelsen foregår ved, at trådene griber ind i den sideliggende tråd, maske. Trådene bliver tilført kontinuerligt fra en eller flere kædebomme, som i de fleste tilfælde er placeret over maskinen. På grund af kædetråds maskevarernes særlige konstruktion er de så at sige umulige at "pille op".


Bindemønstre

Inden for strikning på maskine findes fire hovedgrupper af maskedannelser:

Glatstrik eller single jersey er fremstillet på én maskerække til fx damestrømper og T-shirts, således at man opnår ret- og vrangmasker på hhv. for- og bagside.
Ribstrik fremstilles på to maskerækker, hvor nålene på hver maskerække er forskudt for hinanden; stoffet har skiftevis ret- og vrangmasker på hver række, men kun retmaskerne er synlige, indtil stoffet trækkes sideværts; det bliver tværelastisk og kan anvendes til fx undertøj.
Vrang-vrang eller purl strikkes af dobbelte tungenåle i nålelejer over for hinanden; ret- og vrangmasker skifter, men kun vrangmaskerne er synlige på begge sider, indtil stoffet trækkes i længden; det bliver længdeelastisk og anvendes til fx yderstrik.
Interlock krydser trådene fra to maskerækker over for hinanden, hvorved der dannes to sammenhængende ribstoffer med retmasker evt. med forskelligt garn på hver side; dette stof kan strækkes, men bliver mindre elastisk.

Glatstrikning

Ved glatstrik strikkes ret på retsiden og vrang på vrangsiden. Således bliver overfladen glat.

Glat vrangstrikning

Ved glat vrang (også kaldet omvendt glat) strikkes vrang på retsiden og ret på vrangsiden, altså det omvendte af glatstrik.

Retstrikning

Ved retstrik strikkes ret på retsiden og ret på vrangsiden. Retstrik giver et forholdsvist tykt arbejde i forhold til glatstrik.

Film & links