Vævning og strikning er to forskellige metoder til at fremstille tekstiler, og de adskiller sig ved den måde, trådene sammensættes på. Vævning involverer fletning af to sæt tråde, der krydser hinanden vinkelret (kædetråde og islætstråde), mens strikning skaber stof ved at danne løkker af en enkelt tråd, der hægtes ind i hinanden. 

Vævning:

  • Grundprincip: To trådsystemer flettes sammen.
  • Tråde: Kædetråde (længderetning) og islætstråde (bredderetning).
  • Egenskaber: Vævede stoffer er generelt mere stabile og mindre elastiske end strikkede stoffer. De er kendt for deres holdbarhed og evne til at bevare formen.
  • Eksempler: Lærredsbinding, kyperbinding (twill).
  • Anvendelse: Tøj, møbelstoffer, sengetøj, håndklæder.

Strikning:

  • Grundprincip: En enkelt tråd vikles og formes til løkker, der hægtes ind i hinanden.
  • Egenskaber: Strikkede stoffer er kendt for deres elasticitet og blødhed. De er generelt mere fleksible og strækbare end vævede stoffer.
  • Eksempler: Jerseystof, ribstrik, interlock.
  • Anvendelse: Tøj, tørklæder, strømper, bløde tæpper.

Hovedforskelle:

  • Tråde: Vævning bruger to trådsystemer, mens strikning bruger en enkelt tråd.
  • Elasticitet: Strikkede stoffer er generelt mere elastiske end vævede stoffer.
  • Struktur: Vævede stoffer har en mere fast og stabil struktur, mens strikkede stoffer er mere fleksible.
  • Fremstillingsmetode: Vævning involverer fletning, strikning involverer løkker.