
Vegetabilske fibre
Vegetabilske fibre er:
- Frøfibre
- Stængelfibre
- Bladfibre
- Frugtfibre
Blandt vegetabilske fibre er bomuld mest udbredt. Sådan har det været siden 1800-tallet, da amerikanerne begyndte at dyrke bomuld i store mængder. Bomuld, der er en fiber fra frugten, afløste stængelfibre som hør, hamp og jute. Sidstnævnte er mere krævende at dyrke og omforme til tekstiler.
Vegetabilske fibres hovedbestanddel er cellulose, og de fås fra planters stængler, blade og frugter, herunder frøhår. De vigtigste vegetabilske fibre er bomuld, hør, ramie, hamp, jute og kokos.
Langt de fleste tekstilfibre er baseret på baggrund af konventionel produktion, hvilket for en stor dels vedkommende giver en stor miljøbelastning.
Økologisk produktion : Det er kun fibermaterialet der er økologisk, da økologi knytter sig til landbrugsprodukter
Konventionel produktion : Tekstilerne produceres for at opnå størst muligt udbytte, eks. for bomuld har man store arealer af monokulturer, hvilket betyder man er nødt til at behandle mod skadedyr ol.

Bomuld

Bomuld
Bomuld er en ganske enestående naturlig fiber til mange formål; perfekt på grund af sin blødhed og komfort og en af vores foretrukne fibre til beklædning og boligtekstiler, som vi samtidig forbruger stedse mere af.
Samtidig er bomuld er en af klodens mest miljøbelastende afgrøder. Den dækker blot fem procent af de dyrkede arealer, men sprøjtes med næsten 25 procent af verdens samlede forbrug af insektmidler!
20-30 sprøjtninger per sæson er ødelæggende for biodiversitet, jordkvalitet og grundvand, mens landarbejderne skades både under sprøjtning, plukning og den senere forarbejdning af bomulden. https://ecouture.dk/fakta-om-fibre-og-toj/

Selvom bomuld stammer fra en vedvarende kilde og kan bionedbrydes, er det også en af de mest miljømæssigt krævende afgrøder, der findes.
Fremstillingen er stærkt forbundet med stor anvendelse af pesticider (10% af verdensforbruget), stort vandforbrug (ca. 2.500 liter vand for 1 T-shirt!!!) og ensidig dyrkning af afgrøder, som er skadelig for jorden. Bønder og andre, der er involveret i forsyningskæden, betaler ofte den højeste pris med dårlige arbejdsforhold, lave lønninger og helbredsproblemer.
Der er et voksende marked for økologisk bomuld, det løser dog ikke vandproblemet, og er i den dyre ende.
Man har dog mere bæredygtige vegetabilske fibre som hør, der er meget mindre ressourcekrævende end bomuld.
Det er bomuldsplantens art, klima og de geografiske forhold, der har indflydelse på fiberens kvalitet og farve som kan variere fra hvid til beige.

Beskrivelse af bomuld
Det er buske, stauder eller enårige planter med en stivgrenet vækst, tragtformede blomster og frøkapsler, fulde af frøhår.
Der er 3 hovedgrupper af bomuld
• Ægyptisk bomuld med længde fra 28 mm til 60 mm og en finhed fra ca. 3,1 µm (meget fin) til ca. 3,9 µm (fin)
• Amerikansk bomuld med længde fra 16 mm til 28 mm og en finhed fra ca. 4,0 µm (medium fin) til ca. 4,9 µm (medium grov)
• Asiatisk bomuld med længde fra 10 mm til 22 mm og en finhed fra ca. 5,0 µm (grov) til over 6,0 µm (meget grov)

Her omtales kun de arter, der dyrkes for frøuldens skyld:
- Almindelig bomuld (Gossypium herbaceum)
- Amerikansk bomuld (Gossypium hirsutum)
- Barbadosbomuld (Gossypium barbadense)
- Træagtig bomuld (Gossypium arboreum)
Tv. en enkelt bomuldsfiber i ekstra fin denier; de enkelte mikrofiberriller ses tydeligt. Fiberen har langt flere snoninger end en grovere fiber.
Det er bomuldsplantens art, klima og de geografiske forhold, der har indflydelse på fiberens kvalitet og farve som kan variere fra hvid til beige.
• Bomuldsfiberen kan være mellem 10 og 60 mm lang.
• Bomuldsfiberen er ret fin (tynd) og er, når den er moden flad og spiralformet, nærmest som et snoet bændel.
• Bomuldsfiberen kan være mellem 10 og 60 mm lang.
• Bomuldsfiberen er ret fin (tynd) og er, når den er moden flad og spiralformet, nærmest som et snoet bændel.
Planteslægten bomuld (Gossypium) er udbredt i Central- og Sydamerika og i Sydasien. Flere arter udnyttes til at fremstille bomuld ved hjælp af de modne frøs frøhaler, kaldet frøuld.
Hvad er merceriseret bomuld?
Et bomuldsgarn er meget mere end bare en ting. Der findes mange forskellige former for garn, der alle er lavet af den samme fiber, men har et vidt forskelligt udtryk. En af dem er merceriseret bomuld.
Denne form for garn har en mere blank overflade, en mere fast spinding og er langt stærkere end almindeligt bomuldsgarn. Den glatte overflade kommer af, at garnet overfladebehandles med natriumhydroxid, der efterlader en hinde over alle trådene, der samtidig får fibrene til at krympe mindre i vask, hvilket gør at det færdige projekt holder formen bedre end ved brug af almindeligt bomuldsgarn.
Merceriseret bomuld har en flot, skinnende overflade, men fordi det er behandlet, er der nogen, der mener, at det mister nogle af bomuldens fantastiske egenskaber og kommer til at føles mere som et syntetisk produkt. Det er dog – ligesom så meget andet – et spørgsmål om smag og behag.
Under mercerisering udsættes bomuldsfibrene for koncentreret kaustisk soda under trækspænding. Fibrene svulmer op, og tværsnittet skifter fra nyreformet til rundt, og fibrenes længde falder med op til 25%. Disse strukturelle ændringer fører til
- silkeblød, vaskeresistent glans,
- bedre indfarvning, kræver mindre farvestof,
- højere styrke og
- bedre dimensionsstabilitet.

Genanvendt bomuld
Hvad kan være bedre end økologisk bomuld?
Økologisk bomuld bliver produceret uden sprøjtemidler og kemikalier, som ofte bliver brugt i produktionen af almindelig bomuld.
Bomuld, der er lavet af både naturlige og genanvendte materialer.
Genanvendt bomuld produceres ved hjælp af enten post-industrielt eller post-forbrugeraffald.
Dine cowboybukser kan altså være lavet af stofaffald fra industrien eller andre genanvendte bomuldsklæder.
Dette betyder både mindre areal til dyrkning, men også at tekstilaffald ledes væk fra lossepladser.
Dog er certificeringer og regulering vanskelige, fordi det er svært at vide, hvor den genanvendte bomuld stammer fra.
Det bliver også vanskeligt at vide, om genanvendt bomuld er ren bomuld (og derfor kan komposteres), fordi et tøjstykke kan genanvendes til genanvendt bomuld, selvom det indeholder 4% eller mindre syntetiske fibre.
Se efter bluesign®-godkendte eller OEKO-TEX certificeret tøj.
Vækstkrav til bomuld

Sammenligning mellem dyrkede bomuldsarter


Bambus

Bambus er et andet miljøvenligt alternativ. Det har en række fordele, herunder øget holdbarhed og åndbarhed sammenlignet med bomuld.
Bambus dyrkes også uden nogen form for pesticider eller kemikalier og er et af de hurtigst voksende naturmaterialer.
Problemet med bambus er den efterfølgende bearbejdning, der kan foregå på flere måder.
Det meste bambus-tøj der sælges i dag er lavet af bambus viskose, der involverer en række skadelige kemikalier i fremstillingsprocessen.
I nogle tilfælde bliver disse kemikalier holdt i et lukket kredsløb, og altså genbrugt, men i andre tilfælde bliver op til 50% af kemikalierne ledt direkte ud i naturen.
Så se efter producenter der producerer bambus viskose i et lukket kredsløb, fx Bambuni.
Man kan faktisk også lave bambus stof helt uden kemikalier, i en mekanisk proces, men det er både dyrt og tidskrævende og ikke ret almindeligt (endnu).
Om Bambus - Bæredygtige tekstil-typer du skal kende - Bambusguiden.dk

Hør
Hørplanten der anvendes til tekstiler (spindehør) er en etårig plante, som skal være så glat og forgrenet en stængel som muligt.
Bæredygtig og intet spild
Hør er en naturfiber, som har et lavt klimaaftryk. Det gælder både når det dyrkes og forarbejdes. Selv hør, som dyrkes konventionelt, har næsten ikke brug for gødning og plantebeskyttelsesmidler for at gro og kræver ingen kunstvanding. Der er ikke noget spild i forbindelse med produktionen, idet overskudsmaterialer bliver brugt til bl.a. papirfremstilling og strøelse til dyr. Hør er desuden et stærkt materiale, som har ry for at holde i årevis og kan gå i arv gennem generationer.


- Det er selve stænglen man udnytter til fiberfremstillingen. Hørstænglen består af flere lag, det er de inderste lag (tarver) i stænglen der skal anvendes til selve garnfremstillingen
- Udvinding og klargøring af hørfiberen er relativ kompliceret og tidskrævende.
- Hør er et relativt groft materiale, med en vis stivhed
- Hør er en af de ældste planter, der har været brugt til fremstilling af tekstiler.
- Spindehør blev før i tiden dyrket i Danmark.
- 80 % af verdensproduktionen af hørfibre stammer fra Europa, og Frankrig er verdensleder inden for produktionen.
- Konventionel hør, som dyrkes i Europa kræver ikke kunstvanding, fordi regnvand er nok til at dyrke det.
- Hør repræsenterer mindre end 1 % af alle tekstilfibre, der forbruges over hele verden.
- Hvert år optager 1 hektar hør ca. 3,7 tons CO2.


Hør fibrene er relativt lange, med en længde på mellem 30 og 60 cm.
Alt efter hvor fint et materiale der ønskes, gennemgår hørren en række forskellige processer.
Ønskes et meget fint materiale er dette dyrere end et tilsvarende grovere materiale, idet der kræves flere forarbejdningsprocesser.
Hørfibre har et specielt udseende, set i mikroskop har fiberen nogle markante striber på tværs, som stammer fra fremstillingsprocessen.
Hør er næsten identisk med hamp, både når det kommer til bæredygtighed og deres superlette og åndbare endelige tekstiler.
Økologisk hør stammer fra hørplanten, hvis vækst kræver minimal eller ingen gødning, pesticider og kun lidt vanding. Hør er desuden både fugtabsorberende og temperaturregulerende.
Dog er økologisk hør ikke lige så udbytterigt som hamp, og det dyrkes i mere specifikke klimaer (primært i Europa), hvilket gør det lidt mere luksuriøst.
Men det forhindrer ikke dette århundredgamle miljøvenlige stof i at blive en favorit til alt fra sengelinned til kjoler.

Cottoniseret hør:
Begrebet cottoniseret hør dækker over at hørfiberen forkortes og spaltes, så fiberen bliver mere bomuldslignende.
Metoden er en mekanisk og eller en kemisk behandling, der gives når der ønskes et materiale med en blanding af hør og bomuld, som desuden nedsætter tendensen til stor udseendeændring ved brug og renholdelse.

Hamp

Hamp
Hamp-stof er en af de mest miljøvenlige naturlige stoffer.
Hamp er en plante med stærke tekstilfibre, som giver lang holdbarhed af tekstilet og anses for et bæredygtigt alternativ til tekstilbranchens udfordringer.
Det kræver ikke store mængder vand eller kemikalier at dyrke og forarbejde og genopretter jordens næringsstoffer og renser for urenheder som tungmetaller og andre toksiner.
Hamp betragtes som et carbon-negativt råmateriale. Det absorberer faktisk CO2 fra atmosfæren, mere end din gennemsnitlige stueplante.
På grund af dets mange fordele (såsom naturlig solbeskyttelse og antimikrobielle egenskaber) og den lidt mere udfordrende dyrkningsproces, er hamp ofte lidt dyrere end andre bæredygtige organiske materialer. Dog forventes vi at se mere af det i fremtiden.
Erstatte tekstiler fra bomuld og fossil olie
En hampemark på en hektar kan erstatte mellem to og tre hektar dyrket bomuld takket være højere udbytte. Samtidig kræver et kg bomuld mellem 7.000 til 29.000 liter vand og dyrkning af bomuld er ansvarlig for 25 procent af verdens forbrug af pesticider. Hamp vil også i nogen grad kunne erstatte syntetiske tekstiler fremstillet af fossil olie.
Hvad er lighederne mellem hør og hamp?
Hør stof hamp stof er to fibre og metervarer, som har utrolig mange ligheder i deres egenskaber.
Naturlige: Både hør og hamp er naturlige, da de kommer fra plantefibre.
Holdbarhed: Hør og hamp er begge to kendt for deres fantastiske holdbarhed, hvorfor de anvendes i et hav af projekter.
Isolerende: Både hør og hamp er isolerende og holder godt på varmen.
Åndbarhed: På trods af deres isolerende egenskaber, så er både hør og hamp super åndbare. De fungerer altså godt i alt slags vejr.
Varmeregulerende: Fælles for begge er, at de er varmeregulerende. Sved fordamper hurtigt og køler hurtigt ned på de varme dage. Samtidig er både hør og hamp varmeledende, så på de køligere dage, så er de gode til at varme, og transportere denne varme.
Bløde: Hør og hamp er begge to dejlige og bløde, og de bliver kun blødere efter gentagen brug og vask.
Allergivenlige: Hør og hamp er begge to hyperallergene. Det betyder, at de er mindre allergifremkaldende end andre produkter!
Antibakterielle egenskaber: Begge har naturlige antibakterielle egenskaber. Det gør dem modstandsdygtige over for møl, støvmider, svampe, skimmel og meldug. Denne egenskab er meget vigtig for hørplanten og hampplanten, da den tillader dem at vokse og blomstre vildt uden brug af pesticider og gødning. Dette unikke træk overføres til begge typer af stof, og giver en naturlig deodoranteffekt, som holder stoffet friskt og behageligt.
Hvad er forskellene mellem hør og hamp?
Selvom hør stof og hamp stof minder utroligt meget om hinanden og har mange ligheder, så besidder de to metervarer også nogle væsentlige forskelle.
Fiberkarakteristika: Hørfibre er glatte, blanke og har normalt en lys farve, og har en tendens til at krølle mere end hamp. Hamp fibre er grovere, og kan have en lidt ru tekstur. Hamp stof kan være lidt mere groft sammenlignet med hør.
Styrke: Hamp har en meget stærkere holdbarhed end hør, og har faktisk en større styrke end alle andre naturlige fibre.
Brug og anvendelse: Hør bruges ofte til at lave beklædning, herunder bl.a. hør skjorter, hør bukser og hør sæt. Det bruges også til bl.a. hør sengetøj. Hamp bruges også til beklædningsgenstande som hamp tøj, men grundet dens stærkere holdbarhed, bruges det også til mere holdbare produkter som hør tasker, hør reb og også byggematerialer.
Elasticitet: Hør har en bedre elasticitet end hamp, hvor hamp faktisk er den mindst elastiske af naturlige fibre.
Solpåvirkning: Modsat hør, så er hamp er modsat hør UV-resistent, og det vil ikke falme grundet solen.
Ressourceforbrug: Hamp kræver mange ressourcer at dyrke, hvor bl.a. kalium og fosfor er lige så essentielle for hamp som vand. Modsat hamp, så kræver hør stort set lidt næring og vand for at vokse.